Lunar eclipse

Du kan sikkert godt huske Bella, Edward og deres barn Reenesme. Kan du så også huske at Jakob blev præget i Nessie, det tænkte jeg nok. Du kan sikkert også godt huske alt det andet du fik af vide. Men nu er det min tur til at fortælle hvad der skete efter alt dette. Det er min tur til at fortælle min del af historien...
Mit navn er Sammira og jeg er 17 år. Jeg flyttede ind hos Esme og Carlisle for et par dage siden. De præsenterede mig for den her dreng, Jakob. Han var helt knust over hans største kærlighed flygtede sammen med sine forældre. Jeg tror nok du ved hvem jeg snakker om. Resten må du jo læse dig til...

19Likes
32Kommentarer
1610Visninger
AA

2. Mødet med Cullen-klanen

Jeg var kun lige kommet ind i skoven, da jeg kunne lugte noget blod. Min krop gik  amok. Jeg måtte finde dette menneske! Min hals begyndte at krasse og mine øjne skiftede farve til rødbrun. Undskyld, det glemte jeg at sige. Det gør de hver gang jeg kan lugte blod, mest menneske blod. Jeg fik en færten og løb den retning den kom fra. Min hjerne dunkede, selvom det er umuligt når jeg ikke har nogen puls. Jeg fik øje på en dreng. Omkring de 18-19 år. Derfra hvor jeg stod kunne jeg se at han havde en rift, der blødte. Det var det jeg kunne lugte. Jeg tog tilløb og sprang. I samme øjeblik blev jeg ramt hårdt i siden af min krop. Min krop fløj et par meter til siden og lige ind i et træ. 
Da jeg endelig kom på benende, stod en mørkhåret dreng foran mig. Han stank så jeg gættede på at han var varulv. "Hvad fanden tænker du på?!" Jeg gik et par skridt hen mod ham, men fortrød da jeg blev nærmest lammet af varulve stanken. Han kiggede på mig som om jeg mindede ham om en eller anden, han havde kendt i lang tid. "Hvad tænker du selv på?" Han smilede flabet og tog et skridt hen mod mig. Min reaktion var at gå baglænds. Lige ind i træet. "Av..." Jeg tog mig til ryggen og gled ned af træet. Den mørkhårdet varulve dreng kom hen og satte sig ved siden af mig. "Jeg vidste ikke at vampyr kunne have ondt.." Jeg kiggede på ham. "Det kan de heller ikke, men jeg er ikke en helt normal vampyr." Jeg kunne mærke at mine øjne stille blev brune igen. Sikkert fordi jeg følte mig lidt mere rolig. Han kiggede forbavset på mig. "Hvad er der?" Et smil bredte sig på hans læber og han vendte sit blik ned i jorden. "Ikke noget. Jeg hedder forresten Jakob, men bare kald mig Jake.."
Uden at jeg tænkte over det var mit blik igen vendt mod drengen med den blodende rift. Jeg kunne slet ikke koncentrer mig om noget som helst. "Hvis du prøver på noget, sætter jeg mig på dig." Han havde vist opdaget hvor mit blik var rettet hen. "Så må du heller skynde dig!" Jeg havde kun rejst mig og satte i løb. Jeg sprang op, men nåede ikke langt før jeg blev trukket tilbage og lagt ned på jorden. Han gjorde som han havde sagt. Han satte sig kraftedeme på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. "Tak, det havde jeg brug for." Han kunne vist godt hører at det var lidt ironisk ment. "Mit navn er Sammira.." Jeg rakte min frie hånd op mod ham. Han tog i mod den og rystede den forsigtigt. Hans temperatur var høj, men det var sikkert en varulve ting. Han kiggede mig i øjnene og smilede blidt. "Hvis jeg nu flytter mig, så stikker du ikke af. Vel?" Jeg rystede på hovedet. Han vidste sikkert hvor Cullen-klanen boede. Han rejste sig og hjalp mig op, men han gav ikke slip på min arm. Det var sikkert for at være helt sikker. "Du skulle tilfældigvis ikke vide hvor familien Cullen bor?" Han nikkede og gik et par skridt bag ud. "Du skal sætte dig på min ryg, okay?" Derefter forvandlede han sig til en varulv. Det var første gang jeg havde set sådan en forvandling. Jeg havde set nogen blive forvandlet til vampyr mange gange, men det her var slet ikke det samme. Man kunne ikke rigtig sammenligne de to ting.
Jeg satte mig på hans ryg og han begyndte at løbe. Mens vi løb, kunne jeg ikke lade være med at tænke på dette menneske. Jeg kunne have sat mine tænder i ham, hvis han ikke havde stoppet mig. Det var sikkert nok bedst at han gjorde det.
Der gik ikke lang tid, før vi var der. Der stod en høj muskuløs dreng, en blond pige som holdt om ham der drengen. Der var en lyshåret dreng der holdt om en lille mørkhåret pige. Den lyshåret dreng, lignede en der havde ondt. Døren gik op og ud kom en høj mand og endnu en mørkhåret dame. Damens hoved var sådan lidt hjerteformet. De kom ud, hånd i hånd. "Jake, hvad laver du her? Hvem er din veninde?" Jeg hoppede ned af hans ryg og han løb om bag deres hus. Han kom tilbage i menneske form. "Det er Sammira, hun skulle vist nok snakke med jer." Han hæv mig med op på deres veranda. "Nå ja, det er jo rigtig. Jeg er Esme." Hun rakte hånden frem mod mig. "Det her er min mand Carlisle. Det her er Emmett, Rosalie, Alice og Jasper." Jeg gav dem hånden og kunne ikke undgå at lægge mærke til at Rosalie stirrede på mig. Jeg kiggede hende i øjnene og hun trak lidt på smilebåndet. "Vi skal nok oplære dig lidt, inden du laver alt for meget rod." Jake fnisede. "Det er vist lidt forsent nu..." Mit blik var stadig vendt mod hende. Smilede forsvandt og hendes ansigts udtryk blev alvorligt. "Emmett er min, Jasper er Alice'. Forstået?" Jeg gav hende et lille nik og hendes smil kom langsomt tilbage igen.
Jeg fik et værelse hvor jeg kunne samle mine tanker.

 

HAAY!!!! Håber i kunne lide dette afsnit. Tak til alle jer, der har liket, føjet til favoritter og skrevet en kommentar! I er simpel hen så dejlige<3 
Kram fra mig :-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...