Lunar eclipse

Du kan sikkert godt huske Bella, Edward og deres barn Reenesme. Kan du så også huske at Jakob blev præget i Nessie, det tænkte jeg nok. Du kan sikkert også godt huske alt det andet du fik af vide. Men nu er det min tur til at fortælle hvad der skete efter alt dette. Det er min tur til at fortælle min del af historien...
Mit navn er Sammira og jeg er 17 år. Jeg flyttede ind hos Esme og Carlisle for et par dage siden. De præsenterede mig for den her dreng, Jakob. Han var helt knust over hans største kærlighed flygtede sammen med sine forældre. Jeg tror nok du ved hvem jeg snakker om. Resten må du jo læse dig til...

19Likes
32Kommentarer
1604Visninger
AA

3. lidt træning

Klokken var omkring de 8 stykker da jeg vågnede. Jeg blev lidt forskrækket da jeg vågnede med en fremmed vampyr ind over mig. Okay, han var ikke så fremmed da jeg opdagede at det bare var Emmett. "Er du sikker på du er en vampyr?" Jeg rejste mig fra gulvet, som jeg havde sovet på. Jeg kiggede på ham som om han var en koplet idiot. "Ja, hvorfor?" Der kom en lille brummende lyd over fra døren. Det var Alice og Jasper. "Vampyrer sover ikke, men det gør du." Alice kom hen og tog min hånd, derefter trak hun mig med nedenunder. Nede for enden af trappen stod Carlisle og Esme, med et stort smil. Esme's smil gjorde bare en glad og hel varm i kroppen. Selv når man var en vampyr. "Hvad skal jeg?" Jeg blev trukket med ind i stuen, hvor Jake sad og ventede. Et flabet smil bredte sig på hans læber. Selvfølgelig, træningen. "Er du klar?" Jake kom hen til mig og tog fat omkring mit håndled og trak mig med videre uden for. "Hvad skal vi?" Jeg kunne ikke lade være med at spørger, selvom jeg jo godt vidste det. Vi stoppede i en lille mørk del af skoven. "Er du klar? Du skal kravle op i det der træ og ned igen, på 10 sekunder." Han pegede på et af de største træer. Jeg stillede mig hen til træet, satte min hånd på det og sprang. Med 2 hop, sad jeg oppe i toppen og med et enkelt hop ud over en gren, var jeg nede igen. "4,6 sekunder! Jeg tror sgu du er den hurtigste i Cullen-huset." Jake klappede mig på skulderen. Jeg smilede til ham som tak. Vi fortsatte i en time eller to.

* * *

Lugten ramte mig med et brag. Smerten i min krop, gjorde det hele meget værre end det var. Tankerne fløj rundt i mit hoved. Jeg måtte af sted. Jeg kunne ikke blive her, ikke her hvor alle kender mig. Jeg måtte finde fred...

Det var det jeg havde tænkt da jeg tog flugten fra Italien. Jeg kunne ikke leve der da Volturi'erne var efter mig. Bare fordi jeg var halvt menneske, halv vampyr. Jeg vidste godt at, de vidste at sådan nogen som mig ikke var nogen trussel mod deres art. Men at de stadig var efter mig, gjorde at jeg begyndte at lede. Lede efter folk der havde været det samme igennem. Og det havde familien Cullen. Carlisle og Esme's søn havde fået et barn som mig. Så det måtte være der jeg kunne finde hjælp

Undskyld for dette korte kapitel, men har haft ret travlt...
Knus Arizona<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...