Change my mind .{1D}

Nola er en rolig pige. Hun har også en mørk side af sig selv. Kun 7 år gammel gik hendes mor bort. Hun bor sammen med sin far, stor bror, og den værste af dem alle.. Hendes stedmor. Når hendes far ikke er til stede, f.eks. når han er på forretningsrejse, tvinger hendes stedmor til de særeste ting. Hendes bedste ven er hendes bror, og Ann-Beth fra skolen. Pludselig møder hun den berømte stjerne, Harry Styles. Pludselig ser hun glæden ved livet. Men da hendes stedmor finder ud af det, sker det værst tænkelig. Mon Nola kan kæmpe sig gennem alle intrigeren? Og finder hendes far ud af hvad der egentlig forgår derhjemme? Få svar ved at læse min movella..

18Likes
23Kommentarer
2862Visninger
AA

6. Kapitel 4.

***

Nola's P.O.V.

Hans læber var bløde. Hans kys blev mere intens. Jeg kunne mærke at han lagde sig halvt over mig, samtidig tog jeg armene omkring ham. Han lagde sig fuldt over mig. Jeg elskede det her øjeblik og ville ikke stoppe. Han trak ud af kysset og kiggede mig direkte i øjenene.

"I know we only met, but lets pretend it's love." sang han let til mig.

"Jeg kan ikke.."

Han trak sig væk og lagde sig ned ved siden af mig. Han tog min hånd og kiggede mig bare i øjenene.

"Måske.. Skulle vi ikke udvikle os mere i det her "forhold"." sagde han.

"Harry.. Jeg mener at vi sagtens kan udvikle os, men der går nok lidt tid, før jeg vil tage det næste skridt til at blive tættere. Vi har lige mødt hianden og jeg vil ikke binde mig så hurtigt til dig."

Han trak sin hånd til sig. Han lagde sig på ryggen og stirrede op i loftet.

"Harry? Harry? Harreh..!"

"Stop det.. Jeg ligger mig ind på mit eget værelse."

Værelset var mørkt, men vi kunne stadig se hinanden.

"Harry, bliv ikke sur! Bliv her sammen med mig!!"

Men han havde allerede rejst sig og var næsten ude af døren.

"Jeg vil ikke binde mig til en pige, der ikke fortjener mig. Sov godt."

I det var han ude. Jeg begyndte at græde. Jeg havde såret ham på det dybeste, uden rigtig at sige noget groft. Jeg var dum i hovedet. Man kommer længst med ærlighed, og jeg kan ikke binde mig til en fyr jeg lige har mødt. Jeg græd mig selv i søvne, men lige før jeg faldt helt i søvn ringede min mobil...

***

Der var et ukendt nummer på skærmen, menjeg tog den alligevel.

"Ha-hallo..?"
 

"Nola? Hæhæ.. Hvis jeg var dig ville jeg nok være bange lige nu eller senere.."

"Hvem fanden er du?!" skreg jeg.

"Hvor er du nysgerrig!"

Han lagde på. Jeg græd. Igen. Kald mig en tude prinsesse, men jeg var rædsens. Jeg kravlede ud af sengen og prøvede at finde Harry's værelse. Jeg fandt hans værelse og gik ind og lagde mig ved siden af ham.

Jeg lå i hans arme og følte en straks tryghed. Han lå og sov, men han tog mig tættere til ham. Jeg havde dynen trukket op til under næsen og faldt hurtigt i søvn.

***

Harry's P.O.V.

Jeg vågnede op til at jeg havde hår i hovedet. Det var ikke mit hår. Det var Nola's. Det duftede dejligt og det blødt. Mine arme lå omkring hende. Hvordan kunne det være hun lå her, når hun lå i sin egen seng til at starte med?

"Nola..?" hviskede min trætte stemme.

Hun vred sig lidt. Jeg træk mine arme fra hende.

"Mmm.." Lød hendes lige så trætte stemme.

"Hvorfor er du her?"

Hun vendte sig om og mumlede:

"Uhygge....Uhyggelig..opkald... I.. i.. i.. går.. af..aftes..."

Jeg rynkede panden. Og rejste mig for at gå ind og finde hendes iPhone. Jeg havde endelig fundet den og gik ind på mit værelse. Hun havde vågnet og lå bare med blinkende øjne, imens hun betragtede mig gå ind. Hun lavede en sad-face, da hun så jeg havde hendes iPhone i hånden.

"Hvem ringede i går, Nola?"

"Jeg ved det ikke? Det var en som sagde..."

Hun holdte en lille pause.

"..sagde at jeg skulle være bange når som helst jeg kiggede bag mig."

Hun kiggede væk, og en tåre trillede ned af hendes kind. Jeg satte mig ved siden af hende og trak hende ind i en kram. Jeg fandt ud af at det jeg sagde i går, var ret sårende.

"Jeg skal nok beskytte dig. Glem det der skete i går."

"Jeg glemmer det ikke uden videre, at du fik mig til at græde i søvne.."

"Oh.. Undskyld..."

"Det okay.. Jeg er sulten kan du ikke fikse noget morgenmad til mig?"

Jeg grinede let af hende. Hun var så dejlig, at hun bare kunne holde hovedet højt. Hun smilede svagt, og rakte tunge.

"Jo da!"

"Jeg vil tage noget andet tøj på så." sagde hun. Jeg nikkede og gik ud i køkkenet.

Jeg stod og stegte spejlæg da jeg hørte et skrig fra badeværelset. Jeg slukkede hurtigt for komfuret og løb hen til badeværelset. Hun havde åbnet døren og jeg så frygten i hendes øjne, da jeg kom. Jeg kiggede ind...

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...