Dagene...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2012
  • Opdateret: 25 nov. 2012
  • Status: Færdig
I kender det alle sammen. En kedelig søndag hvor man bare stiger ud igennem vinduet. De dage er dem vi tænker over.
Citatet med Underdog er fra filmen Underdog, som handler om en superheltehund. (I vil forstå det når I har læst digtet).
Det her er mit bud på Lyrik-Konkurrencen, så smid gerne en kommentar og/eller et like. Og er den til at forstå?

5Likes
9Kommentarer
708Visninger

1. Regndråber.

Dagene. Dagene man bare ikke kan noget. Det er de dage som skaber vores fantasi. Det er de dage som lærer os noget. Det er de dage man glemmer.

Dråberne løber ned ad min rude. Der kommer flere og flere. Regnen fortsætter ud i det uendelige. Bag regndråberne, bag den duggede rude, skaber skoven sin egen natur. Det får mig til at tænke på et lille efterårsdigt jeg kender: 'Autumn Rain. Time to move on. Down the road.' Jeg tager altid det digt bogstaveligt. Hver gang der regner, løber jeg ned ad den gade jeg bor på. Jeg løber med bare fødder, som blidt rammer den hårde asfalt. Vandet fra de vandpytter, jeg desperat prøver at ramme, sprøjter op omkring mig. Efter et stykke tid kan jeg tilfreds gå ind igen, med våde og kolde fødder.

Skoven skaber sin egen natur. Jeg kigger igen ud af mit vindue, og smilet som før havde bredt sig på mine læber, forsvinder nu helt.

På det lille græsområde, foran de begyndene træer, ligger bladene. De ligger spredt fra hinanden, som en tilfældighed. Min hjerne prøver desperat at finde en logik, et mønster, men der er intet. Vinden tager til, og regnendråberne falder som sten fra himlen. Jeg ser en lille fugl som er fløjet væk hjemmefra. Den kan ikke flyve mod vinden, og vinden tager den.

Small boy: Look! Up in the sky! It's a bird.

Woman: It's a plane.

Man: It's a frog.

Crowd: A frog?

Shoeshine Boy: It's not a bird, or a plane, or even a frog. It's just little old me, Underdog.

Tænk hvis vi alle var Underdogs. Eller bare den lille fugl var. Så ville den flyve mod vinden, og overleve. En tåre triller ned af min kind. Hvorfor er verden så uretfærdig? Hvad havde den lille fugl gjort siden den skulle dø?

Regnen slå hårdt mod min rude. Det lyder som en masse frostne ærter, som bliver kastet af sted mod min rude.

Vinden river bladene af dens grene. De virvler rundt i luften. Brune, såvel som de få grønne der er tilbage, bliver styret af naturens kraft. De kan intet gøre. De lever i nuet. Men så, lige pludselig, stopper regnen og bladene falder langsomt til jorden. Solen kommer frem bag skyerne. Dens stråler lyser mit mørke værelse op. Jeg åbner mit vindue og kravler op i vindueskarmen. Og siddende der, men mine ben svunget ud over kanten, begynder det at smådryppe igen. Men denne gang forsvinder solen ikke. Den bliver der - højt oppe på himlen. Og den smukkeste regnbue, som strækker sig over den blå himmel, giver verdenen et glimt af naturens goder. Mine ben bliver langsomt våde, af den stille regn. Jeg skal lige til at kravle ind igen, da jeg ser en fugl.

Flyvende med vinden, flyver den rundt. Dens vinger slår med alt sin kraft. Kraften fra en Underdog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...