Chole

16 årige Chole lever et dejligt liv, med sin mor, far og lillebror. hun har nogen gode venner og går i en god skole. hun laver sine lektier og forhøje karakterer i alle sine fag. Men enaften da Chole går hjem fra en fest sker der noget der for Chole liv til at foretage en enorm drejning.

1Likes
0Kommentarer
147Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg gik og kiggede ned i jorden. Det var koldt og mine nylon strømpe bukser hjalp ikke meget på varmen. ”Der er godt nok gang i den,” sagde Clara. Jeg kiggede op, og kunne høre den rytmiske lyd af en bas. Nogen hujede et sted lidt væk. Og så gik det op for mig at det jo selvfølgelig var marks fest lyende kom fra. ”Ja. Det er der,” sagde jeg, som en lidt for sen kommentar på det Clara havde sagt. Lydene fra Marks hus blev højere jo tættere på vi kom. ”Jeg er altså ikke så meget for det her,” sagde jeg stille. ”Årghh… kom nu!” Råbte Clara og begyndte at løbe hen mod Marks hus. Jeg forsatte bare i mit almindelige langsomme tempo. Og det var nu heller ikke fordi at Clara havde så meget fart på selvom hun løb. Stiletter og brosten er ikke en god kombi. Selvom jeg gik langsomt kom jeg alligevel hen til Marks hus på et tidspunkt. Jeg gik langsomt hen til hoved døren. Marks hus var endelig meget pænt, men… ”Hej Chole,” sagde en stemme. Jeg kiggede rundt. ”Bag dig tosse,” sagde stemmen. Lucas. Jeg vente mig om og så ind i min kærestes smukke brune øjne. Jeg smilede og lænede mig frem og gav ham et lille kys på munden. Der var intet bedre end at kysse Lucas. Selv det mindste kys kunne sende en hel strøm af glæde og varmen gennem mig,  Og det var virkelig hvad jeg havde brug for nu. ”Du ser godt ud,” sagde han og gav mig elevator blikket. ”I lige måde,” svarede jeg kort. Jeg smilede til og han smilede tilbage. ”hvaaad, skal vi gå ind,” spurgte han. Jeg nikkede og så gik vi indenfor i marks hus.

Der var virkelig gang i den inden for. Musikken spillede for fuld hammer og alle gik rundt og drak øl, dansede, snakkede og grinede. På nogen lød det som om at de allerede havde fået for mange øl. Jeg genkendte ikke mange af dem der var med til Marks fest. To piger fra min klasse ved navn Jessica og Sophie var der og et par andre drenge fra min klasse. Der var selvfølgelig også Christian som Clara allerede stod og snakkede med. Hun havde en cider i hånden som hun næsten allerede havde drukket. Wow, tænkte jeg. Hun har da kun været her i et par sekunder mere end mig. ”Skal du have noget og drikke?” Nærmest råbte Lucas til mig. Det var han også nød til for musikken var simpelt hen så høj. ”Måske senere,” råbte jeg tilbage. Han nikkede bare og gik hen til et bord fyldt med chips, øl og cider. Jeg gik også selv derhen og tog en håndfuld chips.  Jeg stod lidt og vippede i takt med musikken. Det var noget ret dårligt musik. Jeg prøvede bare at lukke alle lyde ude. ”Jeg går lige på toilettet,” sagde jeg. Jeg ved endelig ikke hvem jeg sagde det til. Måske til Lucas som jeg troede stod lige ved siden af mig. Men det gjorde han ikke. Jeg gik op ad trappen i Marks hus som jeg aldrig havde været i. Men toilettet burde da være rimelig nemt at finde. Og det var det. Der var fire døre da jeg kom op ad tappen. To til højre og to til venstre. På den ene af døren til højre stod der med sølv farvede træ bogstaver: WC. Jeg bankede først på døren og da ingen svarede tog jeg i dør håndtaget og gik ind.

Det var en fantastisk følelse da jeg lukkede toilet døren bag mig. Det var lige som at være i en svømmehal fyldt med mennesker og skrigende børn. Og så bare tage en dyb indånding og dykke under vandet. Lydene er der stadig, men de er bare totalt dæmpede. Sådan var det nu. Man kunne tydeligt høre bassen, men den var bare en lav. Bum, bum, bum, bum. Jeg skulle faktisk ikke tisse, jeg ville bare gerne væk fra alle de mennesker. Jeg kiggede mig lidt i spejlet og rettede på mit hår. Jeg tændte for vandet og vaskede mine hænder. Og jeg vaskede dem i meget lang tid. Jeg lod bare det kolde vand løbe ned over mine fingre. Pludselig bankede det på døren. ”Er du snart færdig der ude,” sagde en dyb stemme. ”Jeg er færdig nu,” svarede jeg og tørrede mine hænder i et håndklæde. Så låste jeg døren op og gik ud i larmen igen. Det var som at komme op af vandet. jeg havde lyst til bare at dykke ned igen, men en fyr stod uden foran toilet døren og så meget utålmodig ud. Jeg gik langsomt ned af trappen igen og stoppede på midten. Clara stod nu og hviskede lidt med Christian. De var vist begge to lidt fulde. Jeg har nok en ide om hvad Clara hviskede i Christians øre, for da hun havde hviskede færdigt grinede hun let og de løb oven på. De løb lige forbi mig som om jeg ikkeslet ikke var der. De løb ind ad en af de andre døre. Jeg hørte et lille hvin der indefra og så gik jeg ned af trappen. Jeg rystede på hovedet. Clara altså. Måske skulle jeg bare gå hjem igen. Jeg kiggede på mit ur. Kl. var kun halv elleve. Og jeg havde kun været her i tre kvarter. Okay. Jeg drikker en cider spiserlidt chips. Danser måske en lille smule og så, går jeg hjem, sagde jeg til mig selv. Min mor havde nok heller ikke noget i mod at jeg kom tidligt hjem. Hun havde det ikke så godt med at jeg kom hjem efter klokken tolv, men det havde jeg ikke gjort særlig mange gange. Det var endelig kun når Clara overtalte mig til det, for som sagt, er jeg ikke nogen særlig stor festabe. Jeg gik hen til bordet med alle snacksne og drikke varerne og tog en cider. Jeg åbnede den med en øloplukker der lå lige ved siden af. Jeg tog en lille tår af den. Den smagte ikke særlig godt. Jeg tog en håndfuld chips mere, og vippede igen bare lidt til musikken. Frem og tilbage, frem og tilbage. Jeg prøvede at ramme musikkens takter, men det var svært når de var sådan noget dårligt og u rytmisk musik. Jeg kiggede mig omkring efter Lucas, men han var ingen steder at se. Jeg sukkede og besluttede mig for bare at tage hjem. Jeg stillede min cider fra mig og gik uden for. Det regnede. Typisk. Jeg havde ingen jakke med hætte så jeg satte bare min bolero op på hovedet og begyndte af gå ned af gaden. Det var mørkt og det blæste lidt. Jeg lukkede næsten mine øjne og begyndte at løbe. Jeg skulle bare hjem nu. Men min ballerinaer faldt af, og jeg bandede over mig selv. Hvorfor havde jeg ikke taget nogen bedre sko på. Jeg kunne høre vandet der skyllede ned i kloakken, jeg gik ind under en lygtepæl og mit våde ansigt blev lyst op. Jeg kunne se alle regndråberne danse i lyset fra lygtepælen. Min ånde blev til damp i kulden. Jeg stoppede. Jeg kiggede rundt efter et sted med læ. Der var nogen træer i vej kanten som jeg gik ind under. De kunne holde mig en smule tør, men der var ikke så mange af dem. Det var en smule uhyggeligt at gå her om aftenen. Der var helt stille og mørkt. Det eneste jeg kunne høre var regndråberne der landede på jorden og asfalten under mine føder, vær gang jeg tog et skridt. Pludselig syntes jeg at jeg kunne høre nogen der grinte lidt væk herfra. Nogen af dem råbte højt. Der var nok cirka en fem seks personer. Jeg syntes at jeg genkendte en af stemmerne. Jeg gik over mod stemmerne. Jeg drejede om et hjørne også min kæreste Lucas som stod sammen med fire af hans venner. De var fulde det var nemt at se. ”Nå der er du sveske. Vi har ventet på dig,” sagde Lucas. Jeg gik i en stor bue uden om dem. Jeg kunne lugte hans alkohol ånde på lang afstand. ”Kom nu herhen skatter, vi gør der jo ikke noget” sagde han. Jeg rystede bare på hovedet og gik hurtigt videre. Jeg hørte hastige skridt bagfra og nogen tog hårdt fat i mine arm. ”Slip mig!” Skreg jeg, og prøvede at vriste mig fri. En holdt mig for munden mens anden begyndte at hive i mit tøj. Jeg kunne ikke se noget, men jeg kunne mærke mine nylon strømper løbe op. Nogen tog fat i min kjole og hev den af. Jeg sprællede helt vildt og skreg så meget jeg kunne, for hånden på min mund. Men de stærke arme slap ikke. Jeg ved ikke hvor længe jeg sprællede, men til sidst gav jeg bare op og lod mig hænge slapt i de stærke arme. Jeg mærkede den hårde asfalt under min bare krop. Noget lagde sig oven på mig. En smerte gik igennem mig og jeg spændte i hele kroppen. Jeg ville bare dø nu. Jeg prøvede at løfte mit hoved, men nogen slog det hårdt tilbage mod asfalten og jeg besvimede…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...