Farvel. (one-Shot)

lad os bare sige at når en lillesøster begår selvmord forandre ting sig.



denne novelle kan jeg med det samme understreje ikke er virkelig, jeg har sat den ind under blandet af jeg stinker til at sætte den inder under noget.

4Likes
5Kommentarer
532Visninger

1. 2001-2013

i have no control..

 

Alkoholden blanede sig langsomt med mit blod.

langsomt stoppede tankerne om min nu døde søster.

selvom jeg alderrede var ret fuld bestilte jeg en mere drink.

langsomt lod jeg alkoholden gilde ned igemmen min hals. og ende i min mave.

og sådan fortsatte det.

***

Jeg vågnede op med en heftig hovdepine også kaldt tømmermænd.

Jeg rejste mig op og fik tøj på. det var pænt enkelt en sort bluse som afslørede en del af min mave. samt nogle sikkert alt for korte shorts.

da jeg havde fået det på gik jeg ned til min mor og far.

"Hej Sam." sagde min så kaldte mor kvalmende venligt.

"Hvad vil du?" spurte jeg hårdt

"Nej Sam det var ikke det jeg m.." startede hun aligevel afbrød jeg

"og hva så? kan det ikke bare være ligemeget med hvad fuck du mener?" sagde jeg koldt og montont.

mig overdramatisk? Nej aaaaldrig..

Okay jo lidt..

uden jeg rigtig viste af det gik jeg automatisk ud af døren. og lod mine ben føre vejen mod kirkegården hvor hun lå. en følese af sorg skylede langsomt ind i mig jeg satte mig forand gravstenen. og minderne væltede omkrig mig.

aldrig havde jeg trodet at min egen lille søster på kun elleve år, ville så meget som tænke på selvmord. men der tog jeg fejl.

*Flacback start*

"Mor er vi snart hjemme igen?" spurte jeg utånmodigt min mor som bare sukkede af mig

"lille skat, du spurte for ca. 2 minutter siden" smilte hun til mig.

"men jeg savner alderede Alice" sukkede jeg i håb om at tiden snart ville går hurtigere. Mig og Alice kunne man ikke skide ad i lang tid.

"Men vi har kun været væk i 3 timer." sagde min mor og grine lykkeligt til mig

vi kørte op af den beskidte grusvej som vi bode på.

Mor fumlede lidt med nøglerne før hun fik låst op.

"Alice?" kaldte jeg.

indet svar.

jeg gik op på hendes værelse

"Alice?" sagde jeg lidt mere bekymret.

indet svar.

Efter jeg havde kalt lidt på hende begyndte jeg at blive bange.

"Alice det her er virkelig ikke sjovt.." sagde jeg højt og bange.

jeg åbnede døren ind til Badeværelset og så et syn som jeg aldrig ville glemme.

Hun lå der fredfyldt på gulvet med blodet over alt i hele rummet.

hendes brune hår lå let omkrig hende og hendes hvide kjole var badet i blod. hendes hud var helt hvid og i den ene hånd lå der en kniv. ved hendes hals kunne man tydeligt se at hun havde skåtet i den.

jeg skreg, græd og trak været alt for hurtigt.

jeg hørte mor komme ovenpå hos mig hun kikkede på gulvet hvor min lillesøster lå og stivnede

"ring til en Ambulance.." sagde hun spinkelt og stille

jeg løb hele vejen ned i køkkenet og tog fat i telefonen og trykkede 112

"Hej hvem taler jeg med?" sagde stemmen roligt.

"Sam Moon" sagde jeg ind i telefonen

*flackback slut*

jeg læste hvad der stod på gravstenen

''Alice Moon, du vil altid være i vores hjerter.

2001-2013

født den 11 april

døde den 26 juli

dødsoversag: selvmord."

jeg tog min taske frem og læste det håndskrevet brev hun havde efterladt til os.

"Kære Mor, Far, Sam og Ali. i hader mig sikkert for dette men det var mit valg. mit valg er at dø før jer. men jeg ved at gud prøver at kalde mig op til sig. jeg kan mærke det. dog vil han sikkert blive skuffet hvis jeg bare forlader jer uden et farvel eller et brev. og bare så i ved det så har jeg overvejet der her længe både fordele og ulæmper.. det var bare ikke meningen at jeg skulle blive her på jorden.

 

kære mor og far.

jeg har været ansvarlig og overvejet det længe.. så det var vel ikke helt spontant for mig.. jeg elskede bare dengang hvor i bekymrede jer om mig.. Nu tvvler jeg på om i ved at jeg faktisk findes. kan i huske da jeg spurte om det? I sagde jeg ikke kunne bruges til noget. og jeg..Lille jeg.. blev skuffet og græd. men aligevel hader jeg jer ikke?

 

Kære Sam.

pigen der altid støttede mig i alt. du glemte mig lidt til tider.. Men det er okay. du har vel også et liv du skal passe. Og om nogle år har du vel en mand du skal drille med ikke kan lave mad. men før det skal du gå igemmen kirken i din store hvide kjole.. desværre kan jeg ikke være din brudepige.. Men lad en plads være til mig.. Så lover jeg at jeg vil side på den. og kun som et spøgelse. noget du ikke kan se.. men jeg vil være der! det lover jeg..

 

kære Ali.

folk sagde ingen ting kunne skilde os ad. men der tog de fejl. for selvom jeg prøvede at holde fast i dig var det ikke nok.. du smuttede igemmen fingrene på mig. lidt ligesom sand.. måske vand? kan du huske de grin vi fik? det var gode tider.. måske prøvede du også at holde fast på mig? jeg har igen ide om det..Men tiden rev os væk fra hinanden. men jeg har hvert et sekundt af vores dage gemt i mit hjerte. og der vil det blive i lang tid selvom det stopper med at banke.. selvom jeg er døde vil jeg gerne have dig til noget.. nemlig at vælge om jeg skal blive brændt og spredes et random sted eller ligge i en hvid eller sort kiste nede i en grav.

- Farvel."

jeg rejste mig op og gik ubevist mod nærmeste hav..

 

----------

 

Hej folkens!

som i kan se kan jeg værken punktum eller komma.. Men  jeg prøver og prøver.

Alice kan måske godt virke som en der er ældre end 11 år. men jeg har altså valgt at hun skal være ret moden af sin alder fordi hun havde et svært liv. Vi (mig og Alice) er Faktik på samme alder (jeg er også 11 år) og jeg er heller ikke det nemmete liv (NEJ  jeg vil ikke gøre ligesom hende! bare for at understrege det.)

historien er lavet for at folk skal vide at selvmord IKKE er den rigtige løsning. da det måske bliver lettere for den døde men tænk også på famillien. det rammer alle omkring. Når alt er sortest, kan det vel kun blive lysere ikke?

du må gerne trykke på den magsike 'Like' knap og se hvad der sker.. Men du må kun klikke én gang.. ellers bliver jeg sur.. :3

xx Emma <3.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...