A Broken Girl(1D)

Ina Hamilton er en pige på 14 år, som har et lidt sævrt liv. Ina bor i England, i byen London. Hendes forældre skændes meget om små ting, og hendes søster er altid efter hende. Hun føler ikke at hun høre til der, og hun har måske ret. En dag møder hun den berømte Harry Styles fra One Direction. Han får et godt øje på hende, og er ligeglad med hvor gammel hun er. En dag vil Harry ha hun skal møde Niall, Louis, Liam og Zayn, som allerede fra første gang elskede hende. Men vil en af dem måske få en lille crush på Ina? Hvad vil Harry sige?

17Likes
8Kommentarer
893Visninger
AA

2. That Harry

Jeg stoppede forpustet op da jeg nåede til parken. Jeg begyndte at gå hen mod bænken ved springvandet. Det var mit sted. Der sad jeg altid når mine forældre havde skændtes.
Jeg gik tættere på og kunne skimte en skygge sidde der. Jeg kommer tættere på, og kunne se personen havde en sort hættetrøje på, og et par solbriller. Jeg stoppede automatisk op. Jeg mærkede at jeg blev bange. Mørkede er faldt på, og hvem bægere solbriller klokken 20.30 om aften?
Men alligevel så kunne det jo bare være at han var ked af det, og vil gemme det? Jeg rystede på hovedet. Jeg havde set alt for mange gyser og krimi film. Jeg gik over til bænken, og satte mig i den modsatte side af ham. Han hoved vendte dig hen mod mig, og efter at dømme fra hans ansigt, lignede det en dreng.
Han måtte sikkret tænke, sikke en taber som er sort helt rundt om øjne. Jeg kiggede ned. Jeg havde ikke brug for flere der tænke at jeg var en freak. Jeg mærkede at bænkede bevægede sig lidt, så jeg kiggede op og så den fremmede havde rykket sig tættere på mig. "Er du okay?" Lød hans hæse sexede stemme. Jeg kiggede overrasket på ham. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. "Øh.. Ikke rigtig" Kom det ud af min mund, og jeg blev selv lidt overrasket. "Han tog hans solbriller af, og satte dem i hans krave ved halsen. Jeg kiggede godt på ham, og han var bestemt ikke grim. Han minede mig alligevel om en. Jeg var faktisk sikker på at jeg har set ham før.
"Du skriger ikke?" Spurgte han, og et svagt smil kom frem på hans læber. Jeg rynkede øjenbryn. "Skulle jeg da det?". Han lod et grin komme ud gennem hans læber, som var lige til at kysse. Vent? Hvad er det jeg siger? Jeg kendte ingengang personen, og så sidder jeg og tænker sådan nogle ting. "De fleste plejer bare at skrige, men det er nu dejligt med lidt stilhed". Er den dreng skør? Jeg rystede på hovedet. "Nu er jeg altså ikke helt med?". Han forvirrede mig virkelig. "Mit navn er Harry Styles" Svarede han, og blinkede. Den lille klokke i mit hoved begyndte at ringe. Han var med i det der band.. Øhh, hvad er det nu det hedder? Nåårh jov One Direction. Min søster var helt skudt i ham, og de andre. "Nu er jeg med" Smilede jeg. Han kiggede charmerende på mig. "Lad mig gætte du er ikke en fan?" Jeg fniste. "Bingo, men min søster er en stor fan" Svarede jeg. Han smilede som svar.
Han rettede sig ordenligt op, og kiggede på mig. "Hvad er der enlig sket siden du er så ked af det?" Spurgte han forsigtigt. Jeg åbnede munden, men lukkede den igen. Tårende som ellers var stoppet med at løbe, løb igen om kamp ned af mine kinder. Jeg kiggede væk fra Harry. At græde var at være svag. "Hey, det var ikke meningen at du skulle græde" Hans stemme lød nervøs, og jeg vendte mig hoved mod ham igen. "Det er okay" Min stemme var lidt rusten. Hans hånd fandt vejen mod mit ansigt, og hans tommeltot gled hen over mine kinder. "Vil du snakke om det?" Han spørgsmål gjorde mig usikker. Altså jeg kender ham jo ikke, men alligevel følte jeg at jeg kunne stole på ham. "Jeg ved godt du måske ikke kender mig, men vil gerne lytte" Hans stemme gjorde mig tryg.
Jeg kiggede ind i hans øjne, og nikkede. Han rejste sig op, og kiggede ned på mig. "Det kan der er nogle der lytter, så vi kan tage hjem til mig vis du vil? Louis er der også" Sagde han. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle sige. Jeg var lidt bange for hvad han vil gøre, men alligvel det med at han var kendt gjrode at jeg stolede lidt mere på ham. Jeg nikkede svagt, og rejste mig op. "Jeg bor 5 minutter væk herfra". Han lagde beskyttende en arm om mine skuldre, og begyndte at gå.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...