Same Mistakes -Justin Bieber

Julie Bach er en helt almindelig attenårig pige. Clara, Julies bedste veninde, og Julie gør alt sammen, og kan lave alt sammen. Efter at have drukket en masse kommer Clara uheldigvis ud for en bilulykke og dør på stedet. Men hvem vidste at en hemmelighed Clara aldrig nogensinde havde fortalt Julie kunne ændre hele hendes liv? Hele Julies liv tager nemlig en skarp drejning da Julie venter på sygehuset og møder den verdens kendte Justin Bieber, Claras fætter. Ikke nok med at Julie hader Justin Bieber er hun også sønder knust over tabet af Clara og den forfærdelige hemmelighed. Hvad vil der ske når en person hun aldrig havde troet skulle få følelser for hende, får det? Hvordan vil det påvirke Julie? Vil det ødelægge det hele, eller er det bare endnu et skridt hen imod Happy Ever After?

4Likes
5Kommentarer
549Visninger
AA

2. Never lose hope.

Det hele startede en Fredag, en hel normal Fredag - troede jeg. Da jeg pludselig midt til festen blev ringet op af Josh. Josh er Claras bror, til at starte med kunne jeg ikke mærke vibrationen fra min mobil indtil der var gået noget tid, jeg tog mobilen med det samme da jeg ikke havde forventede han ville ringe når jeg lige havde sagt farvel til Clara.

"Hallo Julie du må skynde dig og komme ud af festen, vi tog skal ud til hospitalet lige nu, Clara har været med i et bil uheld" Jeg nåede knap nok og tænke langt før mit hjerte galopperede som aldrig før. Jeg var bange. Jeg var nervøs,Mine øjne iagttog hver bevægelse, og det eneste jeg kunne tænke på var om der var sket hende noget, om jeg kom til at se hende igen, og hvad der endelig var sket. Da jeg løb ud af festen havde jeg ingen idé om hvad der ventede mig, jeg var klar på hvad som helst, men alligevel var jeg ubeskrivelig bange.

Jeg fik øje på den sølvgrå bil hvor Josh sad i, derfor løb jeg med lange og tunge skridt over til bilen imens min puls var høj, følelsen af at der var mere end 10 kilometer derhen også selvom der kun var 20 meter var en kram følse.

Da jeg nærmede mig bilen flåde jeg døren op og satte mig ind, jeg var forpustet og ikke nok men mindst også træt "Hvad er der sket med Clara!?" Spurgte jeg hurtigt om imens jeg spændte selen, han kørte afsted mod hospitalet. Han kiggede op i spejlet og svarede mig "Det ved jeg ikke vi finder ud af det når vi er kommet derud"    
                                                                                                                                                       Tankerne kørte rundt i mit hoved, alt dette Clara og jeg havde gået igennem sammen, vi kunne lave alting sammen og jeg var på ingenmåde klar til at miste hende endnu, jeg ved ikke om jeg overdrev alt for meget men jeg kunne virkelig kun tænke negative tanker, Clara var min bedsteveninde og det havde hun været i alle 11 år.

Mit verdensbillede ændrede sig på en enkel aften, Clara og jeg havde aftalt vi skulle bo sammen det hele, og nu var alt ændret sig, mine tanker kørte som skinder jeg tror de endte lidt for vidt men uden Clara var jeg ingenting.

Bilen stoppede, vi var her nemlig nu, jeg sprang nærmest ud af bilen, imens vi begge gik sammen hen til åbning af hospitalet. Der var en masse mennesker herinde, men det eneste jeg havde i tankerne var Clara.

Vi gik hen til reception "Hej, hvilken stue ligger Clara Drew på?" Spurgte Josh imens han så meget nervøs ud. Fruen som sad i kontorstolen kiggede på os "Hvem er i? Og lige nu er det nok ikke så godt hun for besøg, i burde få snakket med en læge først" svarede Fruen meget roligt med en dæmpet stemme.
Josh så på damen " Jeg er hendes bror, og jeg vil godt derind nu, hun er for pokker min lillesøster" råbte han højt imens tårrende trillede ned af hans kind.

Min puls blev højere og højere og jeg blev mere og mere nervøs, jeg ville se hende, det skulle være lige nu!

"Jamen okay så, så får du lov til at gå derind men din veninde må blive her" Svarede fruen og gik med ham ind på stuen imens jeg stod helt fortabt. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv, derfor valgte jeg at står op af en væg lidt i et hjørne hvor jeg kunne være mig selv og tænke over alle tingene. 

 

***

 

Klokken slog 4:00, mine øjne var lige ved at falde sammen så træt var jeg. Jeg lænede mig langsomt ned af væggen da jeg kunne mærke mine ben var  ved at give efter, så der sad jeg bare imens ventetiden gik, da der pludselig kommer en dreng og falde over mine ben " Så pas dog på!" råbte jeg højt.

Drengen så på mig og straks kunne jeg kende det var en bekendt en "Hey undskyld mig men er du ikke Justin Bieber? " Spurgte jeg om, og troede ikke mine egne øjne, han så på mig og nikkede imens han svarede "Jo, lad os bare for overstået dette med billederne hvis det er det" sukkede han. Jeg hoste "Jeg er ikke fan af dig?"

Han stod tavs og jeg kunne mærke han tyggede lidt på mit svar imens han bare gav mig et smil og gik videre.

Jeg hviskede til mig selv "Omg kendte til nu og dage de tror bare at alle elsker dem!" imens jeg gav et stort suk.

Mere tænkte jeg  ikke over jeg lige havde mødt den store stjerne som alle piger forgudede nemlig Justin, derfor tog jeg min mobil frem og satte høretelefonerne i ørene, så jeg kunne høre alle de sange Clara og jeg hørte sammen.

Efter noget tid nærmer sig en læge, hun så bestemt ikke glad ud og jeg blev straks nervøs "Julie jeg må dsv sige til dig at Clara er død, hun døde på stedet og vi kunne ikke nå og redde hende, vi har gjort alt hvad vi kunne" Der gik nogle sekunder før jeg opfattede hvad hun lige stod og sagde, tårne kom med det samme og trillede ned af mine kinder "Får mig ind til hendes stue nu" svarede jeg hurtigt og kort imens jeg rejste mig op, jeg fulgte efter den unge læge.

Da jeg var kommet til en stuen hvor hele Claras familie stod, fik jeg en kæmpe krammer af dem allesammen. Jeg gik langsomt og tungt hen til sengen hvor der log en pige, det var Clara, jeg tog hendes hånd og kyssede den blidt.

"Clara jeg håber du for det godt i himlen, og du skal vide du vil altid være min bedsteveninde..at sige farvel til dig er svære end nogensinde " Tårene trillede ned og kunne knap nok sige det, jeg hulkede voldsomt og forstod ingenting, følelsen af at have mistet alt på et kort sekund var forfærdeligt!

Jeg fik sagt farvel til hende og gik ud af stuen, kunne ikke klare og se Clara se sådan ud, alle de ar og så kold hun var...

Tankerne kørte rundt i hovedet på mig var Clara virkelig væk, det var en ubeskrivelig tanke. Jeg kunne ingenting sige så ked af det var jeg. Men midt på gangen ser jeg Justin komme mod mig, han tog min hånd og siger til mig "Julie kom med mig, nu køre jeg dig hjem" hans berolige stemme gav mig nærmest et varmt kram. 

Jeg forstod ingenting men gik med ham ud af hospitalet. Den kolde vind tog fat i alt mit brune hår, selv mine tåre fra mine kinder fløj af. Jeg tog min cardigan på som jeg hele tiden havde holdt i hånden, så mine hænder var godt svedige. Vi nærmede os bilen og han åbnede forsigtigt døren for mig "Bare sæt dig ind, der er nok varmere derinde ind her" sagde han til mig, imens han hjalp mig ind i bilen.

Jeg spændte min sele imens han gik over på den anden side så han kunne køre bilen, han satte sig forsigtig ind i bilen, og kørte afsted.

Mit hoved var på roden af hans vindue. Jeg sad og så på regnen ramme ruden og trille ned, ligesom tårene på min kind gjorde..Men det gik op for mig at sjovt nok hvorfor tog han mig med, jeg kiggede undrede på hans perfekte ansigt, hans smukke brune øjne, og hans søde smil "Hvor kender du Clara fra?"

Han kiggede på mig som om han ikke havde forventet jeg ville snakke til ham, han prøvede og se glad ud, men jeg kunne tydeligvis se at det bare var en facade "Har hun ikke sagt noget? Jeg er hendes fætter" 
Det kom som et chok, hørte jeg ham lige sige at han er hendes fætter, hvorfor har hun ingenting sagt? Jeg fattede ingenting og lignede kun sådan et stort spørgsmåltegn.

"Hvad sker der lige her? Hun har ingenting sagt om dig?" Svarede jeg chokeret til ham imens jeg stillede mig selv spørgsmålet hvorfor skulle hun lade være med at sige noget om Justin?

Der var et kort stilhed, rent faktisk nød jeg det, han kunne mærke på mig jeg havde brug for noget ro, og tænke over alle tingene, derfor svarede han ikke på mit spørgsmål. Da jeg kunne begynde og se mit hus, var jeg klar til at stå ud af bilen. Bilen stoppede "jeg håber du klare det her Julie, du kan lige få mit nummer så kan du altid ringe hvis der sker det mindste, vi må jo hjælpe hinanden for det er jo forfærdeligt dette her" min mavefornemmelse sagde han var en god dreng men at han bare ville prøve at flirte med mig, han skulle ihvertfald ikke komme og tro han vidste noget om hvordan jeg havde det.

Jeg nikkede bare imens jeg tog imod et stykke papir hvor der stod hans nummer på. Han blev ved med at kigge mig dybt i øjnene som om han prøvede at fortælle mig noget, jeg sukkede kort og åbnede døren så jeg kunne komme hjem.

Mine tunge skridt var på vej hen mod mit hus, jeg vidste jeg kom ind til en familie der var syg af bekymring, og at vide jeg skulle hen og fortælle dem at Clara ikke var her mere, gjorde så ondt på mig jeg ingengang kunne tænke tanken...

___________________________________________________________________

Hvordan vil Julie mon klare sit liv uden hendes bedsteveninde? 
Vil Justin overbevise Julie om at han virkelig vil hjælpe hende, eller var det bare noget han sagde?

- Tak til jer der læser min movella, det betyder ubeskriveligt meget for mig, og jeg vil blive utroligt glad for hvis i vil give den et like eller føje den til favorit, det er den første jeg har lavet så ikke lig noget pres på mig, jeg gøre virkelig alt hvad jeg kan. Jeg kan godt tage imod kritik, hvis bare de ikke for hårde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...