Same Mistakes -Justin Bieber

Julie Bach er en helt almindelig attenårig pige. Clara, Julies bedste veninde, og Julie gør alt sammen, og kan lave alt sammen. Efter at have drukket en masse kommer Clara uheldigvis ud for en bilulykke og dør på stedet. Men hvem vidste at en hemmelighed Clara aldrig nogensinde havde fortalt Julie kunne ændre hele hendes liv? Hele Julies liv tager nemlig en skarp drejning da Julie venter på sygehuset og møder den verdens kendte Justin Bieber, Claras fætter. Ikke nok med at Julie hader Justin Bieber er hun også sønder knust over tabet af Clara og den forfærdelige hemmelighed. Hvad vil der ske når en person hun aldrig havde troet skulle få følelser for hende, får det? Hvordan vil det påvirke Julie? Vil det ødelægge det hele, eller er det bare endnu et skridt hen imod Happy Ever After?

4Likes
5Kommentarer
567Visninger
AA

3. Justin Bieber??

Næste morgen vågnede jeg sjovt nok i min seng uden jeg kunne huske noget med hvordan jeg var kommet herind. Det bankede på døren imens min mor kom ind til mig med en bakke i hånden hvor der var morgenmad på "Godmorgen Julie, jeg tænkte du nok ville være herhjemme i nogle dage, derfor behøves du ikke og tage i skole, hvis du ikke er klar til det skat" min mors stemme gjorde mig tryg at vide hun var her var den bedste følelse "Tak mor, men sjovt nok kan jeg ikke huske hvordan jeg kom ind i huset?"
Min mor smile overraskede til mig "Justin hjalp dig ind i sengen, han er en god dreng skat, og jeg tror han snart ringer til dig fordi han fik dit nummer af os så i to kan holde sammen om dette her"

Straks kom der andre tanker i mig, og jeg var helt mundlam skulle jeg nu også til at have sådan en kendis på nakken.
Jeg nikkede koldt og tog imod bakken. Min mor gik ud af værelse så jeg kunne få lov til at være lidt alene. Lige nu følte jeg mig helt tom, alle de billeder der var på mit værelse af mig og Clara, gjorde helt ondt på mig. Men jeg var ikke pigen som har lyst til at snakke om hvordan jeg havde det, derfor lukkede jeg det mere ind i mig selv, og lod mine tanker bare tænke.

Det var en kold morgen derfor pakkede jeg mig godt ind i dynen. Den varme kakao som ramte mine læber gav mig et chok, den brændte mig og derfor smed jeg den hurtigt fra mig igen og lagde derfor mit kop kakao hen til bakken.
Der jeg mindst havde forventet det ringede min mobil, et kort suk og jeg rakte ud efter den, med navn Justin ringer..

Jeg valgte og tage den "Hallo, hvad er der?" svarede jeg koldt, Jeg kunne mærke han ikke havde forventet jeg ville være så kold overfor ham, derfor gik der lidt tid inden han svarede mig "Øhh jeg tænkte bare på om du skulle noget i dag? vi kunne tage en slap af dag, hvor vi så noget film og spiste noget lækkert mad?" Hans søde stemme gjorde mig varm, men alligevel ikke så varm at jeg synes bedre om ham. Jeg tvivlet meget om hans spørgsmål. "Ligesom en date?"

"Kom nu Julie, det skal nok blive hyggeligt, hvis du synes kan det godt være en date" svarede han hurtigt som om han vidste hvad jeg tænkte, "Jamen okay så, du skal bare vide det langt fra er en date" ærligtalt orkede jeg ikke Justin, men det var heller ikke godt for mig, jeg havde brug for at se nogle og komme i andre tanker. 
"Det lyder godt jeg er hos dig om en time" jeg nåede ikke og svare på det han sagde før han havde lagt på. Min krop var alt for svag til jeg magtede og rejse mig fra min seng, men da jeg endelig tog mig sammen til at rejse mig, listede jeg over til mit spejl. 
Mine tørre læber og mit store hår gav sig et sug igennem hele kroppen, jeg lignede en der lige var kommet ud af en kæmpe storm. 
"forhelvede Julie, du kan jo heller ikke regne med at ligne en kæmpe superstar efter denne aften jeg havde igår" vrissede jeg til mig selv.
Jeg rakte ud efter min børst, og redte mit tykke brune hår ud, derefter samlede mit hår op i en høj hestehale. 
Da døren pludselig bliver nærmest sparket op, står Justin der. Jeg rødmer straks, da han har taget noget udmærket flot tøj på, og jeg står i nat tøj og ligner noget man skal til at kaste op over. 
"Hej, har du fået sovet godt efter alt det der er sket igår?" Spurgte han mig om, imens han lukkede døren og satte sig på sengekanten. Jeg log straks mærke til han havde taget en film med og kage, det var ikke lige min top ti at få kage fra morgenstunden, men jeg var taknemmelig for at han havde taget det med.

"Det går" mumlede jeg koldt, som om jeg ikke havde lyst til at snakke, som jeg faktisk heller ikke havde men et eller andet måtte jeg jo sige.
Han nikkede og smile. Jeg satte mig hen til ham, og stilheden blev straks meget hurtigt akavet, vi havde intet og snakke om og jeg var nok heller ikke lige den mest imødekommende person.
Han tog sin arm om mig og holde mig tæt ind til hans bryst "Julie det hele skal nok gå, tiden kan gøre utroligt ondt men tiden skal nok hele sårene" 

Jeg træk mig væk fra ham, og tvang mig selv til at give ham et sødt smil. Han bare kom ind og troede han ville tro jeg bare ville åbne mig for ham, nej så kan han tro om, jeg kender ham ingengang og han ved overhovedet ikke hvordan jeg har det, nok er de fætter og kusiner, men hun var min bedsteveninde og det har hun været i alle 11 år.

Justin grinte af mig "skal vi ikke sætte en film på?" log han imens.
Omg spadser tænkte jeg bare, som om jeg har lyst til at se film nu efter alt dette med Clara, "det kan vi vel godt" mumlede jeg og tog imod filmen han havde i hånden, uden jeg nåede og læse hvad den hed/handlede om satte jeg den på.

Heldigvis blev det ikke så akavet da vi havde set filmen i noget tid, men jeg nød stilheden måtte jeg indrømme, Justin gik meget op i filmen, imens han åd af kagen som om han ikke havde fået noget og spise i over 3 døgn. 
Jeg forstod knap nok filmen, og forstod ikke meningen i den, det var en gyser så derfor stod jeg helt fra, jeg havde fået nok gys igår og havde på ingenmåde lyst til at se den, lige nu kunne jeg kun se negative tanker. Alle de billeder der var på mit værelse af Clara og jeg fik mere opmærksomhed end den film vi så.

Jeg rystede langsomt og beslutsomt på hovedet. Justin var virkelig alt for ligeglad med alt andet end den filmen. Da Justin satte sig tættere på mig, kiggede han på mig som om det var okay "Julie du virker virkelig som om du bare glæder dig til jeg skal gå igen, vil du ikke nok give mig en chance så vi kan komme godt ud af dette her, jeg prøver virkelig og gøre alt for at hjælpe dig?"

Jeg tyggede lidt på ordene og kunne mærke han havde ret, jeg spillede måske lidt for kostbar overfor ham, jeg burde give ham en chance. Så jeg bed mig selv i læberne "Du har ret Justin det er jeg ked af, jeg har bare så meget og tænke på" ordene fløj ud af min mund som om det ikke var mig der sagde det, men en ting var sikkert, han havde jo ret.

Stort set alle piger ville savle hvis de vidste at jeg sad med Justin Bieber og så film med ham, men heldigvis var jeg ikke en af dem!
Han smilede stort "jeg ved du har meget og tænke på og det har vi jo begge to, men vi må virkelig bare holde sammen om dette her" 

Jeg nikkede imens jeg ikke rigtig vidste hvad jeg synes om Justin, men jeg ville give ham en chance.
Efter vi havde talt om vi ville give hinanden en chance, satte vi straks blikkende mod tv,et. Jeg tror ingen af os forstod filmen men at vi kun så den fordi vi ikke havde rigtig andet at give os til.
Med et sæt rejser Justin sig "jeg tror jeg dsv bliver nød til at gå nu, jeg skal nok lige skrive til dig og så må vi finde en dag, hvor der kan ske lidt mere" Sagde han frisk til mig, jeg nikkede koldt og tog filmen ud, han tog imod filmen og takkede mange gange.

Jeg åbnede døren for ham, lige inden han skulle til og gå gav han mig et knus, de store brune øjne og de flotte øjne gav sig et sug i min mave.
Men alligevel følte jeg mig en smule utryg, og ville bare godt have han skulle gå så jeg kunne få lidt alene tid, jeg havde brug for at komme mig og det kunne andre ikke hjælpe mig med lige nu, og især ikke Justin.
Jeg har svært ved at stole på Justin da jeg knap nok kender ham, men jeg var taknemmelig for han ville hjælpe mig!
Da døren blev lukket fra ham, smed jeg mig i sengen og puste ud. Endelig gik han og jeg kunne være mig selv.
Jeg åbnede mit vindue og satte mig op i vinduet, så jeg kunne få noget frisk luft, ikke fordi det var spændene og sidde og kigge ud på det død kedelige vejr, nemlig regn og regn..det gjorde mig bare mere trist, ikke nok med der intet sol var, så var jeg heller ikke i det bedste humør.
 

***


Tiden gik og jeg havde nu saddet i vindueskammen i godt 2 timer og sukkede, derfor valgte jeg og ligge mig ned i min seng og få noget søvn, det havde jeg ihvertfald brug for efter den sidste nat. Klokken var kun halv 8 og vi havde stadig ikke spist aftensmad men alligevel gravede jeg mig ned under dynen.
På sengebordet log der et billede af Clara og jeg, jeg spole tiden tilbage til dengang vi grinte og hjalp hinanden. Tårene kom stille og roligt igen, jeg hulkede voldsomt, så meget min mor kunne høre det og hun løb op til mig.
Hun vældede ind på mit værelse og nærmest hoppede over i sengen hvor jeg log og gav mig en kæmpe krammer. Vi sagde ingenting men bare at hun holde om mig gjorde mig i lidt bedre humør.

"Julie det skal nok gå, din mobil er nede på køkkenbordet og der er allerede en masse som jeg har skrevet søde bedskeder til dig, dem kan du se når du for lyst. Men bare husk på der er en masse som er der for dig" sagde hun til mig med et smil på læben, jeg kunne se hun strammede sig op for at smile og hun i virkeligheden ikke havde lyst til at smile, for der var ikke så meget og smile over.

Mine arme tog hårdt fat om hende "Ja det går nok mor, jeg tror bare jeg ligger mig til at sove nu, du kan bare gå det går nok" mumlede jeg, hun kiggede på mig og hun havde ikke rigtig lyst til at give slip om mig, men hun gjorde det og gik hen til døren "Du skal virkelig bare komme, hvis der er det mindste skat, husk på vi elsker dig" svarede hun mig, imens hun tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren.

Da hun endelig var gået ud, kom tårende igen. Jeg fandt min bog frem hvor jeg altid skrev mine dybeste tanker ned. Derfor fandt jeg kulepinden frem og begyndte. Denne her gang ville jeg bare skrive til Clara, så kunne jeg fortælle hende hvordan jeg har det ligesom vi plejer at fortælle hinanden hvordan vi havde det...

"Kære Clara, alting har ændret sig nu uden dig..jeg håber du har det bedre nu, men Clara jeg kan virkelig ikke uden dig, en engel er lige forsvundet fra mit liv, nemlig dig..
Jeg savner alting ved dig, de gange vi var i sommerhus, eller hvor vi altid hjalp hinanden! 

Vi kunne alting sammen, vi var sammen som to legoklodser, vi fulgtes i skole, vi løb sammen, vi festede sammen! ALTING sammen.

Vi lovede altid hinanden vi ville flytte sammen når vi fik pengene til det, vi skulle alting sammen og nu er du bare væk..hele mit verdensbillede er ændret på få sekunder..
Jeg kan slet ikke se nogle grunde til at jeg skal have det sjovt længere.
Du var en del af mig, og nu er denne del væk.

Du var en sand veninde, en der altid forstod en! Jeg har ingen jeg kan fortælle mine følser til mere..jeg bliver nød til at komme videre det ved jeg, men det bliver om lang tid!
Hvordan har du det endelig?
Jeg savner dig søde... 
Kom tilbage til mig)-':
Mange hjertelig tanker din bedsteveninde Julie♥...." 




Jeg slap kulepinden, mit hjerte var i stykker lige nu og der var intet der kunne gøre mig glad. 
Alle mine tanker ville gå til Clara og det gjorde de også, jeg log bogen hen til mit bord og slukkede for lyset.
Jeg vendte mig op til flere gange rundt, jeg kunne slet ikke finde ro i min krop, jeg følte mig kold og alene i verden..
 

_______________________________________________________________________

Vil Julie nogensinde blive okay igen, uden hendes allerbedsteveninde? Vil Justin få hjulpet Julie igennem alt dette her og blive en af hendes venner? Det vil tiden vise sig...
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...