Den røde engel


1Likes
2Kommentarer
538Visninger
AA

3. Til døden skiller os ad

Lyden af mine skridt blev kastet tilbage af de stille huse. Jeg knugede kniven i hånden, den dryppede af blod.

Først var det Laura. Så kom Peter, Hans, Silvia ... Dem alle sammen undtagen én.

Ja, nu er det din tur!

Jeg gik langs gaden og lyttede. Der var intet bortset fra mit eget åndedræt at høre. Der var kun det lys, som månen sparsomt gav fra sig.

Hvor er du?

"Jeg skal nok finde dig! Du kan ikke gemme dig for evigt!" råbte jeg.

Jeg gik in i en lille, beskidt gyde og lyttede ... Ingenting. Inden jeg nåede at reagere, hørte jeg et fodtrin bag mig, og jeg kunne mærke en stor smerte, der bredte sig fra mit bryst. Jeg skreg. Kunne ikke bevæge mig. Jeg kiggede ned og så en kniv stikke ud af mit bryst. Jeg faldt sammen på gulvet.

"Du er ikke mere et menneske, Lia!" Amys ansigt dukkede frem over mit hoved.

"Da du kiggede mig i øjnene, da jeg skar mig i armen, var det ikke mere dig. Du kiggede på mig som et rovdyr. Som om jeg var dit bytte!"

Jeg kunne ikke få et ord frem. Hun stirrede hånligt på mig. Viste al sin afsky og væmmelse ved mig.

Jeg kunne næsten ikke trække været mere, men jeg fik lige presset en sætning ud af mine tørre læber. "Til døden skiller os ad."

Hun kiggede først forvirret på mig, men så blev hendes ansigt hård som sten.

"Du er alligevel ikke en engel!" sagde hun, spyttede ud til siden og gik sin vej.

Jeg kiggede ned ad mig selv. Blodet flød ud af mig. Rødt og smukt.

Jo, jeg er en engel! Rød, med vinger, dryppende af blod ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...