Den røde engel


1Likes
2Kommentarer
538Visninger
AA

2. Blod

Derefter kunne jeg ikke huske, hved der var sket. Jeg kan selvfølgelig godt huske det nu.

Jeg vågnede op, liggende på skovbunden, træt og svag. Jeg slæbede mig op på benene og snublede gennem skoven, indtil jeg kom til lysningen, hvor min klasse ventede på mig. De spurgte, hvor jeg var blevet af, men jeg svarede, at jeg ikke kunne huske det, og at jeg havde en frygtelig hovedpine.

"Sikkert hovedrystelse," svarede Laura.

Så kørte vi hjem med skolebussen, uden at tænke mere over den sag.

 

Fra den dag af var Amy altid vagtsom over for mig. Jeg spurgte hende, hvad der var sket, men hun svarede mig ikke. Vores forhold blev aldrig det samme. Jeg kunne se, at hun anstrengte sig for at være så normal som muligt, som om intet var hent. Men jeg vidste, at der var sket noget, spørgsmålet var bare, hvad.

En dag var jeg hjemme hos hende. Vi var på hendes værelse og snakkede og pjattede. Vi var blevet sultne, så vi gik ned i køkkenet for at lave os noget mad. Det var der, det gik galt. Hun kom ved et uheld til at skære sig selv i armen, og straks sprøjtede blodet ud.

Smukt. glinsende. Jeg stirrede på det. Blod. Pludselig vældede det hele tilbage i mig igen. Skoven. Fuglen. Amys blik. Jeg fik en mærkelig fornæmmelse i maven. Amy kunne se det i mit blik og veg et skridt tilbage. Blod. Jeg gik et skridt frem mod hende.

"Hold dig væk fra mig!" Skreg hun. Jeg kunne høre rædslen i hendes stemme, men jeg kiggede ikke på hende. Mit blik veg ikke fra hendes sår. Jeg gik et skridt nærmere. Slikkede mig om munden.

"Jeg mener det! Hold dig væk, eller ... eller ..." hendes ord svandt hen, da jeg kiggede hende dybt i øjnene. Gyldent skær på toppen.

Hun vendte sig om og løb derfra, inden jeg nåede at stoppe hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...