Den røde engel


1Likes
2Kommentarer
548Visninger
AA

1. En fugl i skoven

Jeg gik hen ad gaden. Jeg kunne mærke den i min hånd. Som en forlængelse af min arm. Som en skarp forlængelse af min arm. Den lavede et dryppende spor, der hvor jeg havde gået. Halvmånen stod højt på himlen. Jeg kunne stadig mærke hendes blik. Det var det første hun gjorde. Hun prøvede ikke engang at skjule det.

 

Det var den dag. Den dag jeg opdagede det. Jeg mener, jeg har altid været tiltrukket af det. Farven, den smukke glinsen på toppen. Men jeg har aldrig lagt mærke til hvor meget.

 

Vi var ude i skoven. Det var i biologi på en lummer solskinsdag. Hun var selvfølgelig sammen med mig. Selvfølgelig. For evigt. Kun os to. Til døden skiller os ad. Vi skulle gå to og to rundt i skoven og lave nogle kedelige opgaver. På skoleudflugt. Vi var bedste veninder.

Vi gik på de små stier og pjattede. Fuglene kvidrede. Jeg fandt en smuk blomst i vejkanten. Den var smuk. Rød. Blodrød og skinnende. Jeg plukkede den og stirrede som hypnotiseret på den. Amy kom hen og stillede sig ved siden af mig.

"Den er smuk, Lia" sagde hun og smilede til mig. Hun tog den fra min åbne hånd og stak den forsigtigt i mit hår. "Nu ligner du en engel. En engel, der er rød ligesom blomsten, med røde vinger."

Hun smilte til mig, og jeg smilte tilbage. Så gik vi videre, dybere ind i skoven. Sådan fortsatte vi i cirka 20 minutter, da fuglenes kvidren pludselig holdt op.

"Her lugter lidt mærkeligt, synes du ikke?" spurgte Amy og snusede til luften.

"Hvad mener du?"

"Her lugter rådent. Det er som om luften pludselig står stille."

Jeg hævede et øjenbryn. "Jeg kan ikke mærke noget. Er du helt okay?"

Så rettede Amy blikket mod et punkt i skoven. Jeg kiggede i samme retning, men kunne ikke se noget. Amy gik hen mod stedet. "Aaaaaaaaaaad! Prøv lige at se det her!"

Jeg rullede med øjnene. "Prøver du bare på at skræmme mig, eller hvad?"

"Nej, seriøst! Kom og se det her!"

Jeg gik hen til hende. Foran hende lå der en død fugl. Dens mave var sprættet op, man kunne se det røde, glinsende blod. Jeg satte mig ned på knæ foran den. Stirrede på den. Et rovdyr må have været efter den. Mit blik gled fra hovedet og ned ad fuglen, indtil det stoppede ved maven. Blodet var helt rødt og genspejlede sollyset. Jeg fik en fornemmelse i maven, men kunne ikke finde ud af, om den var god eller dårlig. Blodet duftede ... friskt. Som friskt blod. Jeg var som i trance. Nu var der kun mig og fuglen. Jeg kunne ikke få blikket fra den. Blod. Jeg lænede mig længere ned mod den. Smukt, rødt og glinsende på toppen. Der fandtes ikke andet i verden. Kun fuglen. og blodet. Masser af blod. Glitrende i eftermiddagssolen.

Jeg kunne ganske let høre nogen, der råbte. En lille, irriterende stemme. Skinnende blod. Langsomt trængte stemmen ind i min bevidsthed.

"Lia! Lia!" Det var Amy der råbte. "Lia, hvad sker der med dig?!"

Jeg vendte mig mod hende med et sæt og stirrede på hende. Hun for forskrækket tilbage. Først var der kun forskrækkelse at se i hendes blik. Men det forandrede sig. Hendes blik blev til afsky, væmmelse. Det gav et stik i maven, helt langt indeni. Vi havde altid været bedste veninder.

"Lia, hvad sker der med dig?" spurgte hun og kiggede mærkeligt på mig. Jeg kunne ikke helt deffinere hendes blik. Medlidenhed? Undren? Forvirring?

"Der er ikke noget galt!" knurrede jeg. Min stemme lød helt fjern, som om den kom fra en af de mørkeste afkroge af min hjerne.

Amy hævede begge hænder og trådte et skridt hen mod mig. Jeg hvæsede og stillede mig i forsvarsposition foran fuglen. Amy blev forskrækket og løb hurtigt et par skridt tilbage.

"Rolig, rooolig! Slap af!" Amy prøvede at berolige mig.

"Hold dig væk! Den er min! Den er MIN!" skreg jeg. Nu var der ingen tvivl. Der var kun afsky at se i Amys blik. Hun vendte sig om og løb gennem skoven. Det var som om min hjerne fik et skub, og jeg begreb, hvad jeg havde gjort. Jeg strakte hånden ud efter hende og råbte Vent!, men det var for sent. Det blev sort for mine øjne, og jeg faldt sammen, helt alene, på den fugtige jord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...