En ting ændrer ALT! (THG)

"Lev som var det din sidste dag"
Den lille linje lever Melody Capry efter. Hun er en 17årig pige fra distrikt 8. Hun har ingen evne udover det at sy. Hun kan alt hvis hun har nål og tråd... Og det er nok en god ting, for hun får måske brug det i det 53. årlige Hunger Games.

9Likes
11Kommentarer
870Visninger
AA

5. Misforståelse

Jeg bliver helt hysterisk som de to fredsvogter tager mig med. Hvor skal vi hen? Med i dødsspillet? jeg begynder at skrige. Jeg kæmper for at komme ud af deres fængslende arme, men jeg sidder fast. Et kamera er ved at filme mig, og jeg forstår at det her ikke er nogen spøg. Det skarpe røde lys der betyder at kameraet optager blænder mig. Min mor kommer gående hen ad vejen. Jeg skriger efter hjælp. Hendes ansigtsudrtryk. Det kan ikke beskrives. Så fyldt af sorg. Hun ved det godt. Hun ved  at det var udtalt forkert. Hun går sagte hen mod vores hus. Bag i hende kommer Melody gående. Melody Corngo. Hun udståler glæde og lettelse, selvom hendes ansigt prøver at sige at hun er ked af det. Da falder jeg helt sammen. Fuldstændig afslappet men stadig anspændt. Smerten er så ubeskrivelig. ikke i mine arme selvom de også gør ondt. Men i mit hjerte. Følelsen af at være forrådt. Mine øjne lukkes. Jeg besvimer.

Jeg vågner op i et tog. Jeg ligger på en hospitalsseng. Radion på en lille hylde til højre spiller afslappende klassisk musik. Jeg kigger mig lidt omkring. Til venstre er der et lille bord. Der er utallige tallerkener på bakken som jeg sætter op på mit skød. Jeg aner ikke hvad det er for noget mad, men jeg når ikke at tænke på hvad for noget mad det er før jeg mærker konsisten af en eller anden form for torsk på min tunge. Tror jeg. Det er ihvertfald noget fisk. Min gaffel dykker straks ned i noget andet. Det ligner bare en helt normal suppe, men der er mange forskellige smagsindtryk i min mund. Høns, timian,rosmarin, citron, og lime. Uhm. Det er længe siden jeg har smagt sådan en god suppe-Har aldrig smagt en god suppe-som denne.

Jeg griber en ske, og får fat i noget der åbentlyst er en dessert. Min ske tager fat i en luftig karamel mousse. Det er ikke noget jeg nogensinde har smagt. Jeg føler mig som en i himlen. Mine øjne kører rundt og prøver at vælge den næste ret jeg skal smage.Mine øjne falder på en lille simpel ret. Agurkegrød. Jeg kan se det med det samme. Min mor lavede det altid når vi havde været heldige at få lavet agurker i vores lille drivhus.

Tårer pibler frem på mine kinder. Det her er virkelighed. Ikke bare en helt fantastisk drøm. Det banker på døren. En mærkelig dame kommer ind. Hun har rødglødende hud. sorte og gule slangetatoveringer på benene under den korte hvide kjole.

"Goooddaaag," siger hun med sin irreterende capitol accent.

Hun går hen til min seng. Jeg er ikke så bange mere. Jeg har allerede vænnet mig til tanken. Tanken om at jeg snart skal dø. Jeg mener. Mit distrikt har da vundet nogle gange, men jeg har ikke nogen specielle evner. Jeg kan sy? Hvad kan man bruge det til i dødsspillet?

Hendes store blå stiletter klikker mod gulvet. Hun ligner nærmest en mærkelig regnbue. Hun får øjenkontakt med mig og begynder at snakke.

"Du kan sikkert ikke huske mig. Jeg er Loni Trinket. Du må undskylde at jeg ikke udtalte dit navn rigtigt ved høsten. Den slags sker."

Jeg tror jeg stirrer på hende som en eller anden galning for hun kigger pludselig væk og fortsætter med at snakke.

"Vi ankommer Snart til Capitol. Du har været helt væk i et par dage. Du kan faktisk se Capitol hvis du kigger ud af vinduet."

Jeg blinker og leder rundt i hele rummet efter et vindue. Da jeg endelig finder det ser jeg det kæmpe store Capitol der er foran mig. Det er stadig langt væk, men jeg er overvældet. Det er ikke lige så stort som distrikt otte har jeg hørt, men det ser bare så ekstremt ud. Jeg har glemt alt om Loni ind til hun begynder at snakke igen.

"Se nu og få spist noget inden vi ankommer. Du skal ikke være sulten når du skal gøres klar."

Jeg spiser videre af alt den fantastiske mad foran mig og Loni forlader mig.

"ti minutter," råber hun på vej ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...