I Like That Girl ~ 1D

I kender godt det når ens veninder snakker om en eller anden kendis, og man til sidst bliver helt vanvittig af det - Sådan har 17 årige Melody Adams det. Hendes verden er ved at gå under, over de fem drenge, fra One Direction. Hun havde ikke noget imod dem, før de blev nævnt i hver eneste samtale. En dag Melody er ude at gå rundt i London, støder hun pludselig på en person, men inden hun får set sig om, er hun blevet trukket op af en væg, bag en skraldespand. Men det er ikke hvilken som helst person. Hun prøver først at komme væk, da hun ikke vil have noget med ham at gøre. Men vil hun ændre mening, hvis hun lærer ham at kende? Hvad sker der mon så, når at han pludselig opsøger hende på skolen, og hjemme hos hendes veninde. Ville det nogensinde gå godt? Og ville de nogensinde få et venskab ud af alt, det kaos der er sket?

4Likes
2Kommentarer
289Visninger
AA

2. Kapitel 1

Det var midt i myldre tiden, eller som det bliver kaldt, Frikvarteret. Som normalt sad jeg sammen med Eagle, på en af de brune bænke i skolengården. "Åhh, Harry er bare så søøød!" Lød det fra Eagle, og automatisk vendte jeg mig mod hende, og sendte hende et irriterende blik. Hun vidste godt at jeg hadet dem, så hvorfor blev hun ved? - Det gik mig virkelig på nerverne.

Jeg trak på skulderne, og så ned på mine totalt slidte converse sko. "Melody?" Hurtigt vendte jeg blikket mod personen, som kaldte på mig. Den eneste lyd der kom fra mig, var en meget lav brumme lyd. "Vi har time," jeg havde åbenbart ikke hørt klokken ringe ind, typisk mig.

"Melody Adams, sæt dig ned!" Hendes lyse, irriterende stemme rungede inde i mit hoved. Jeg begyndte så at småløbe hen mod min plads, og satte mig så automatisk ned på den iskolde stol. Mit blik faldt hen på Eagle, som sad ved min side, og smilede som om hun ikke havde lavet andet, i hele hendes liv.

Åbenbart var jeg kommet over 5 minutter forsent, så jeg fik en anmærkning. Heldigvis var timen hurtigt slut, så jeg tog tasken op fra stolen, og svang den om på min bøjede ryg. "Ses," med det sagt, nikkede jeg mod Eagle, og fortsatte ud af døren.

Selvfølgelig skulle jeg ind og købe ind for min mor, fordi hun havde forstuvet sin arm, og orkede det ikke selv. Jeg gik så ned af den lange gågade, med blikket ned på asfalten. Da jeg skulle til at rette blikket op, stødte jeg pludselig på en person, og før jeg fik set mig omkring, var jeg ikke længere ude på gågaden.

"Hva.." Var det eneste jeg nåede at sige, inden jeg fik en kold hånd for min mund. Mit blik faldt hen på nogle grønne øjne, som havde fået kontakt med mine. Han flyttede pludselig sin hånd fra min mund, og lod den glide ned i sin ene bukselomme. "Hvorfor gjorde du det?"

Han så lidt forvirret på mig, og bed sig i underlæben. "Undskyld, jeg gider bare ikke have skrigende fans efter mig lige nu." Han sendte mig så et venligt smil, og trådte så skridt tilbage. Pludselig gik det op for mig hvem det var. En af de drenge der fra One Direction. "Vent, du er Har.." Inden jeg fik noget at sige resten, havde han igen lagt sin hånd for min mund.

"Hør, jeg giver dig biletter til min næste koncert, hvis du lader vær med at skrige mit navn," jeg kiggede lidt irriteret på ham, som om jeg gad til hans koncert. Det fik mig til at tage fat om hans hånd, og med lidt kræft fik jeg så fjernet den fra min mund. "Ellers tak."

Han sendte mig et underligt blik, og rystede så på hovedet. "Skal jeg køre dig hjem?" Hallo, jeg kender ham sgu da ikke? "Hør, jeg er ikke fan hvis du tror det," med det sagt, begyndte jeg så at gå tilbage mod gågaden, mens jeg prøvede at glemme det.

"Det er det mindste jeg kan gøre," han havde åbenbart taget fat om min arm, og havde trukket mig halvvejs mod ham, mens han sendte mig et af de der flirtende blikke, hvilket bare fik mig til at grine. "Godt, men på en betingelse," - "Du kører mig direkte hjem, også vender du tilbage til dit fantastiske liv!" 

Han gik så mod en sølv farvet Audi, og åbnede så døren, til sædet ved siden af føreren. Jeg hævede bare et øjenbryn og satte mig så ind. Hurtigt havde han fået sat sig ind, og havde startet bilen. Selvfølgelig måtte jeg være vejleder for ham, da han jo ikke vidste hvor jeg boede.

"Tak.." Fik jeg mumlet, og steg så ud af bilen. "Skal jeg gå med ind?" Okay, hvis han tror vi er venner, tager han godt nok fejl. "Tag nu bare hjem, inden mine forældre opdager dig," med det sagt, vendte jeg om på hælen og gik mod døren.

"Melody!" Jeg vendte blikket mod min mor, som kom ned fra trappen. "Hej mor," jeg sendte hende bare et kort smil, og trak så min jakke af. "Har du købt ind?" Jeg bukkede mig ned for at tage mine sko af, men da hun sagde det, stivnede jeg kort. Jeg havde fuldstændigt glemt alt om det. "Eh.."

Hun sukkede kort, og gik hen og tog sin frakke på. "Jeg er hjemme snart," med det sagt var hun hurtigt ude af døren. Jeg kløede mig kort i nakken og kiggede ud af vinduet ved døren. Mit blik faldt hen på den sølvgrå Audi, som holdt over ved naboen. Vent, var det ikke Harrys?

Pludselig bankede det på døren, og jeg trådte automatisk et skridt tilbage. Jeg åbnede så døren, og så hen mod Harry. "Hvad laver du her?" Jeg hævede et øjenbryn, og lænede mig så op af døren. "Kan jeg ikke overnatte her, bare i nat?" Han sendte mig et bedende blik, hvilket fik mig til at sukke. 

"Gå nu.." Jeg bed mig i underlæben, og så mod ham. "Det tager jeg som et ja," han smilede bare, og gik så ind af døren. "Hvad hedder du forresten?" Han fik smidt sin sko, og kiggede så mod mig. "Melody." Han nikkede bare og smilede så, kunne han ikke stoppe med det.

"Er der i orden, jeg tager et bad?" Jeg nikkede bare og pegede mod en døren til badeværelse. Ret urealistisk, at Harry Styles er hjemme i mit hus, og virkelig akavet. 

Pludselig kom jeg i tanke om jeg havde glemt mit elastik derinde, så jeg bankede kort mod døren. "Er det okay, jeg lige henter noget?" Jeg stillede mig så tæt op af døren. "Selvfølgelig," med det sagt gik jeg ind af døren, og hen mod vasken.

"Melody, jeg er hjemme!" Stemmen fik mig til at stivne, hun skulle jo ikke komme hjem endnu. "Jeg er lige i bad, mor!" Hun har bare ikke om at komme herind, hun dræber mig virkelig. 

"Jeg glemte min pung på badeværelse," Jeg gispede kort, og så mig så omkring. Hurtigt gik jeg ind mod bruseren, og holdt en hånd for Harry's mund. Jeg hørte kort døren åbne sig, og min mors høje hæle give genlyd.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nejnejnej, tænk hvis hun opdager dem! Nå men, det var så det første kapitel, sorry det ikke blev så langt. Men nu har Melody og Harry mødt hinanden, dog er det gået lidt hurtigt. 

Knuuuuuuus fra FrellaStyles. ♥

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...