Different love - 1D & GG (13+) ♥

Blair Waldorf og Serena Van der Woodsen er to bedsteveninder fra New York's Upper East Side. Blair's mor er en verdenskendt designer, og Serena's familie har altid vadet i penge. En dag får Blair besøg af det verdenskendte boy-band One Direction. Vil nogen finde kærligheden eller vil nogen få deres hjerte knust? Dette er en crossover af One Direction og Gossip Girl. ***Læsning er på eget ansvar.

P.S man kan godt læse denne movella selvom man ikke har set Gossip Girl.

16Likes
10Kommentarer
1429Visninger
AA

4. Blair: The party.

 

Blair’s synsvinkel.  

 

Lysene stryger forbi, da vi kører ned ad Times Square. Jeg sidder, og kigger ud af vinduet på limousinen. Serena sidder uroligt ved siden af mig. Jeg tror hun glæder sig til at møde One Direction, som deres band åbenbart hedder. Jeg fandt først ud af til morges, at de overhovedet er kendte, da Serena ikke kunne forstå, hvorfor jeg ikke var begejstret over, at vi skulle feste med One Direction. Jeg gør kun det her fordi, at Serena var så opsat på, at jeg tog med.   

Først da limousinen stopper kigger jeg over på Serena som åbner døren. Jeg sidder utålmodigt, og venter på, at hun stiger ud, men hun bliver bare siddende. Jeg skal lige til at sige noget, da Louis stikker hovedet ind i limousinen, og griner. Jeg sukker. Jeg troede vi skulle mødes henne ved festen, men vi skal åbenbart følges derhen.   

Harry er den sidste, der stiger ind. Han sender mig et blik, der er umuligt at læse, og sætter sig så ned ved siden af mig og Serena. Serena falder hurtigt i snak med Liam, og de andre drenge sidder også, og snakker stiller roligt. Harry og mig sidder i en akavet stilhed. Jeg kan ikke vente til at jeg kommer ud af bilen. Harry sender mig et charmerende smil, men jeg fnyser bare, og vender siden til, men da jeg kigger på ham igen sidder han stadig, og stirrer på mig, med det irriterende smil på læberne. Jeg kigger hurtigt væk igen, og jeg kan mærke at han griner.   

Da limousinen endelig stopper, føltes det, som om vi har kørt i en evighed. Jeg er den sidste der stiger ud, og de andre er allerede på vej hen mod indgangen, bortset fra Harry som står, og venter på mig. Jeg tager en dyb indånding. Han er ved at gå mig på nerverne.   

Han rækker galant hånden ud, og uden at tænke mig om tager jeg hans hånd. Hans hånd er varm og blød, og da han forsigtigt trykker min hånd, sender det kuldegysninger op ad min arm. Jeg virrer diskret med hovedet, og trækker med det samme min hånd til mig, da vi kom indenfor i varmen.  Vi aflevere vores overtøj i gaderoben, og jeg går ind i mellem alle de mange mennesker, for at finde Serena, men jeg må hurtigt opgive. Jeg bevæger mig op mod baren, og bestiller en Dry Martini.   

Senere - da jeg står, og snakker med en eller anden mand, som jeg ikke kan huske navnet på, selvom vi nu har snakket i cirka et kvarter - kommer Harry op og sætter sig ved siden af mig. Han har vidst fået lidt for meget at drikke, for han er lige ved at falde ned ad stolen. Han griner klodset, og jeg kigger forarget på ham. Han læner sig ind over baren, og bestiller en drink, og vender sig så om, og spørger om jeg vil have noget med. Jeg ryster stift på hovedet. Han smiler stort til mig, og mod min vilje rejser mine nakkehår sig.   

Jeg rejser mig op, og går hen imod gaderoben, men Harry følger efter med sin halvfulde drink i hånden. Jeg spørger efter min jakke. ”Tager du hjem nu?” spørger Harry med et skuffet blik. ”Ja” svarer jeg, og tager imod min jakke, som en dame midt i tyverne, rækker mig. Han sætter sit glas fra sig. ”Skal du ikke følges med Serena hjem?” spørger han. ”Nej jeg kan ikke finde hende,” svarer jeg, og fortsætter hen mod udgangen.   

Harry går med. ”Skal jeg følge dig hjem?” spørger han, og løfter hånden, men tøver så. Jeg trækker på skuldrene. ”Det må du selv om,” svarer jeg, og tager elegant min jakke på, inden jeg går ud i kulden. Jeg får ringet efter min chauffør, og et øjeblik efter står Harry ved min side igen.       Vi står i stilhed, indtil vores limousine drejer om hjørnet. Da den stopper lige foran os, skynder jeg mig ind i den. Min tæer fryser helt utroligt meget. Harry hopper ind, og chaufføren lukker døren efter ham. Selvom alle sæderne er ledige, sætter han sig lige ved siden af mig. Limousinen sætter i gang med et ryk, og Harry falder ind imod mig. Han flytter sig ikke, men lader sin arm hvile op ad min. Jeg kan mærke hans kropvarme trods alt vores overtøj. Jeg vil gerne trække min arm til mig, men jeg kan ikke få mig selv til det.   

Hele køreturen hjem flytter jeg mig ikke ud af flækken. Det er, som om jeg er lammet. Endelig stopper limousinen foran min lejlighed, men da jeg er på vej ud af limousinen, stopper Harry mig, ved at tage fat om mit håndled og trække mig tilbage. I starten prøver jeg at protestere, men da Harry’s øjne borer sig ind i mine, sidder jeg pludseligt helt stille. Hans hånd ligger stadig på mit håndled, men langsomt lader han den glide ned, for i stedet for at tage min hånd.   

Han læner sig langsomt ind imod mig, og jeg stivner. Jeg hader ham for dælen da! Jeg skal bare ikke kysse med ham! Jeg prøver at få mig selv til at trække mig væk men jeg er fuldstændig stivnet.    Han er meget tæt på mig nu, og han bliver ved med skiftevis, at kigge på mine øjne og så mine læber. Han bider sig blidt i læben, og en varm følelse spreder sig i min krop. Hvad er det der sker?   

Han skal lige til at kysse mig, da hans mobil ringer. Han bander, og tager så sin telefon op ad lommen. Uden at tænke mig om, skynder jeg mig ud af limousinen, inden at Harry kan nå at tage fat i mig igen. 

 

                                                                   ***

Hvad synes I så om det nye kapitel? Hvad synes I om at Blair hader Harry, og hvad synes I om at Harry var lige ved at kysse hende? I må meget gerne like og skrive en kommentar:-)

 

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...