Different love - 1D & GG (13+) ♥

Blair Waldorf og Serena Van der Woodsen er to bedsteveninder fra New York's Upper East Side. Blair's mor er en verdenskendt designer, og Serena's familie har altid vadet i penge. En dag får Blair besøg af det verdenskendte boy-band One Direction. Vil nogen finde kærligheden eller vil nogen få deres hjerte knust? Dette er en crossover af One Direction og Gossip Girl. ***Læsning er på eget ansvar.

P.S man kan godt læse denne movella selvom man ikke har set Gossip Girl.

16Likes
10Kommentarer
1466Visninger
AA

2. Blair: The first meeting.

 

Blair’s synsvinkel.      

 

Jeg sidder på min seng, og læser i det nyeste Vogue, da der bliver banket på døren til mit værelse. ”Kom ind,” halvråber jeg, og kigger op fra mit blad. Dorota, vores stuepige, stikker hovedet ind. ”Miss Blair, din mor kalder på dig,” siger hun, og kigger afventende på mig, som om hun tror, at jeg vil styrte ned ad trappen, for at høre hvad min belastende mor, nu vil klage over. ”Tak Dorota. Fortæl hende at jeg kommer ned om lidt,” siger jeg afvisende. Dorota løfter svagt øjenbrynene, for at fortælle at min mor ikke vil være tilfreds med det, og at jeg burde komme med ned nu, men da jeg ikke gør mine til at rejse mig, vender hun sig til sidst om, og går. Jeg begynder at læse i mit blad igen, men da jeg kan høre at min mor begynder at råbe op nede i køkkenet, rejser jeg mig, og går langsomt ned trapperne.  

Min mor kommer ud fra køkkenet, og jeg går ekstra langsomt for at provokere hende. Hun sukker af mig, og går ind i stuen. Jeg følger efter hende derind. ”Vi får nogle meget vigtige gæster i aften, og jeg vil gerne have at du ser repræsentabel ud,” siger hun, og kigger strengt på mig. Jeg sukker, og løfter et øjenbryn, inden jeg vender om, og går tilbage til mit værelse. Jeg orker ikke flere middage med businessmænd, der er så gamle, at de ikke kan huske hvor de sidst lagde deres briller. 

Jeg smider mig i min seng, og sukker endnu en gang, men pludselig får jeg en ide. Jeg ringer til Serena, min bedsteveninde. Hun kan sikkert sætte lidt gang i aftenen.  ”Hej Serena! Jeg tænkte på om du ikke kan kommer over i aften? Min mor holder endnu et middagsselskab med kedelige gamle mennesker, og så kunne du vel underholde mig lidt, så jeg ikke keder mig ihjel?” spørger jeg entusiastisk. ”Selvfølgelig. Jeg er der lidt over seks,” griner hun. ”Tak,” skynder jeg mig at sige, og lægger på. Jeg kigger på klokken, og opdager at den allerede er halv seks. Jeg rejser mig op med et smil på læben, og går ind i mit walk in closet. Jeg finder en kjole frem og skifter tøj (link i kommentaren). Jeg begynder at sætte mit hår, og inden jeg ved af det er klokken blevet seks, og Serena kommer valsende ind af døren på sine høje stiletter.

Hun smiler stort, og krammer mig. Vi udveksler kommentarer om hinandens tøj, og pludselig kan vi høre min mor råbe op ad trapperne. Jeg kigger på Serena og ruller med øjnene, men Serena griner bare, og trækker mig med ned til min mor. For enden af trappen kan jeg se min mor stå, og byde nogen velkommen. Da vi når enden af trappen, kan jeg se, fem drenge stå i vores entre. De snakker højlydt, og har ikke opdaget Serena og mig endnu. Jeg kigger forvirret hen på Serena. Hun trækker på skulderne og fniser. Serena kaster håret over skulderen, og klistrer et stort smil på ansigtet, før hun går ned for at præsentere sig selv, men jeg bliver stående på trappen. Da drengene opdager Serena, holder de op med at snakke, og kigger en lille smule måbende på hende. Hun smiler ekstra stort, og de kommer hen, for at snakke med hende. Den effekt har hun altid på drenge. 

Jeg kigger udtryksløst på dem, men pludselig er der en dreng, med store krøller, der kigger op. Han fanger mit blik, og jeg kan ikke tage øjnene fra ham. Det er som om, jeg er i en trance. Pludselig opdager min mor mig, og jeg bryder endelig ud af trancen ved lyden af hendes irriteret stemme. ”Kom dog ned, og præsenter dig selv Blair,” siger hun, og kigger på mig med et strengt blik. Jeg kigger på hende med et hårdt blik, da jeg går hen til Serena, men hun ignorerer det. Den første der præsenterer sig, er en dreng med lyst hår, som åbenbart hedder Niall. Han ser lidt for sød ud til min smag. Den næste der præsenterer sig, hedder Zayn. Sikke et mærkeligt navn. Til sidst har alle drengene sagt hej, bortset fra ham med krøllerne. 

Min mor er ved, at lede dem alle sammen ind i vores spisestue, og jeg skal lige til, at følge efter dem, da drengen, med det krøllede hår, stiller sig foran mig. ”Hej mit navn er Harry,” siger han, og smiler kækt til mig. Jeg stirrer udtryksløst på ham, med et løftet øjenbryn. ”Blair” siger jeg, og bevæger mig uden om ham, for derefter at gå ind i spisestuen, og sætte mig overfor Serena, som sidder, og flirter med Zayn, eller hvad han nu hedder. Harry kommer smilende ind i rummet, og sætter sig ved siden af mig, helt upåvirket af min kolde attitude. Der var et eller andet ved ham, der irriterede mig. Min mor sætter sig for enden af bordet, og begynder at snakke med en der hedder Louis om tøj, hvilket sikkert er grunden til, at de er her. Min mor er en kendt designer, som designer tøj til alle mulige rige mennesker. Drengene har sikkert en rig far eller mor, selvom de ikke ligner nogle, der er specielt rige, men hvorfor skulle de ellers være her?   

 

Senere på aftenen, efter vi har spist aftensmad, sidder vi alle sammen inde i stuen, og snakker, eller Serena snakker, og drengene lytter, imens jeg sidder alene i den ene sofa, og lader som om, at jeg er ligeglad med, at Serena stjæler alt opmærksomheden.  

Min mor er gået. Hun skulle et eller andet, så her sidder jeg helt alene og ydmyget.  Pludselig kan jeg mærke varmen fra en anden person, ved siden af mig, og jeg kigger op. Harry har sat sig ved siden af mig, og sidder, og smiler stort og provokerende til mig. Jeg ruller med øjnene og kigger ned igen. ”Keder du dig?” spørger han med en lav stemme, da jeg sukker. ”Nej,” svarer jeg reserveret. Jeg kan føle, at han kigger på mig, men jeg nægter at møde hans blik. 

Da jeg kan høre, drengene grine af noget, som Serena lige har fortalt, løfter jeg hovedet, og mit blik falder på Harry, som sidder, og smiler charmerende til Serena. Jeg kan mærke vreden vælde op i mig. Det er så typisk hende. Hun skal altid stjæle alt opmærksomheden. Jeg rejser mig voldsomt op, og begynder at gå tilbage til mit værelse. Jeg er nået hen til døren, da Serena spørger ”hvad skal du Blair?” med sit påklistret smil. Jeg vender mig om i døråbningen. ”Jeg tror jeg går i seng,” svarer jeg, og sender dem alle sammen et falskt smil. Inden jeg går, når jeg lige at fange Harry’s blik, som kigger skuffet på mig. Hvad er hans problem?   

 

Da jeg når op på mit værelse, smider jeg mig i sengen. Jeg elsker Serena, men nogle gange er hun bare så selvisk. Jeg ligger i et stykke tid på sengen. Jeg havde lidt håbet på, at hun ville komme op, og sige undskyld, men det ser ikke sådan ud, så til sidst rejser jeg mig op, og går ud på mit badeværelse. Jeg gør mig klar til at gå i seng, og tager en af mine mange silke pyjamasser på. Da jeg igen ligger i min seng, falder jeg overraskende hurtigt i søvn.                                                                             

 

                                                                    ***

 

Det var så første kapitel. Vi håber i kan lide det - og i må meget gerne like hvis i kan!:-)  Hvad tror i der kommer til at ske? P.S næste kapitel vil være skrevet fra Serena’s synsvinkel. Skriv gerne en kommentar.:-)  

 

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...