Dødsskolen

 

Jeg havde ingen idé, om hvad der skulle til at ske. Jeg kom ned ved morgenbordet, hvor mine forældre allerede sad og spiste morgenmad. Der var noget brød, smør og saftevand. Jeg gjorde, som jeg plejer, tog sådan lidt af hvert. "Godmorgen," hører jeg en stemme sige. Det var min mor. Hun lød lidt trist, men jeg regnede med, at hun bare var træt. "Godmorgen," svarede jeg og gabte. "Hør, vi har noget vigtigt at fortælle dig," siger min far pludseligt. Han lyder meget alvorlig. Jeg sad bare og lyttede nysgerrig. "Du kan læse om det her," min far gav mig en brochure. Han tog min mor i hånden, og de sad og kiggede nervøst på hinanden. Jeg var også meget nervøs, det hele kom så pludseligt. Jeg læste: Kære familien Chuscard Jeres datter, Clarie, skal de næste fem dage gå på Dødsskolen Der stoppede jeg med at læse. Jeg kiggede op på mine forældre og rystede meget. Så tog jeg mig sammen, og læste videre. De fem dage vil der om aftnen være en eksamen. I dansk, matematik, engelsk, biologi og geografi. Består man ikke, altså dumper.. er man dødsdømt. Jeg krøllede brochureren sammen, kastede den langt væk og løb. Jeg løb op på mit værelse, lukkede min dør og skubbede min kommode hen foran. Så kastede jeg mig i sengen og begyndte at græde ned i min pude.