Dødsskolen

Hvert år skal ti piger ind på en skole. Det er meget sjældent, hvis en dreng får lov. Man går kun på skolen i fem dage. Det lyder som om, det er hurtigt overstået. Det er det ikke. Hver eneste aften skal man til en eksamen. Det er et nyt fag hver dag. Dansk, matematik, engelsk, biologi og geografi. De regner med, at eleverne har klaret sig så godt gennem folkeskolen, at de bare kan klare det. Dem der har sværere ved det er uheldige. Meget. Jeg understreger meget. Består man ikke, er man dødsdømt. Man bliver sat ind i et bur, og der skal man være end til man dør, fx. af sult. Det lyder ret drabeligt, tjaa, det er det også. Her skal I så høre min historie..

3Likes
6Kommentarer
793Visninger
AA

7. Biologi?

Næste morgen vågnede jeg i øverste køje. "Phoebe?" spurgte jeg, men fik intet svar. "Phoebe," kaldte jeg så. Jeg kiggede ned, men hun lå ikke i sengen. Jeg gik ud på gangen i nattøj, da jeg fik øje på hende snakke med Amalia. "Godmorgen Clarie," sagde hun glad og smilte meget. "Godmorgen," svarede jeg og gabte. "Amalia er virkelig sød. Vi burde være mere sammen med hende," sagde Phoebe. "Ja klart," sagde jeg og smilte kort. Vi gik ind ved morgenbordet og tog noget toast. Vi sad og spiste det, og jeg sad ved siden af Phoebe og L.. Luke. Han sad og kyssede Elissa op og ned af armen. De passede godt sammen. Efter morgenmaden sad vi på Amalia og Kaylas værelse. Kaylas del af værelset lignede at en regnbue havde kastet op ud over det hele. Phoebe snakkede meget med Amalia, og jeg snakkede meget med Kayla. Kayla var faktisk meget sød, selvom hun så mere barsk ud. "Ehm, Clarie? Du ved godt, at du stadig har nattøj på, ikke?" spurgte Kayla mig pludseligt. "Ow.. Ja selvfølgelig," sagde jeg og løb. Ind på værelset og tog noget tøj på. Phoebe kom med mig, og vi sad og snakkede. "Clarie? Kan du holde på en hemmelighed?" sagde hun så. "Ja selvfølgelig," svarede jeg. "Jeg.. har været sammen med Luke," sagde hun så og så lidt flov ud. "Har du?" spurgte jeg lidt chokeret. "Ja.. før han fandt sammen med Elissa," sagde hun så, men grinte selv af det. Havde.. hun.. været sammen med.. ham? Vi satte os så hen på hendes køje. Vi sad bare og snakkede videre. "Phoebe. Du er den bedste," sagde jeg så til hende. "Årh, i lige måde!" råbte hun nærmest, og så krammede hun mig. "Alle går hen i klasseværelset!" råbte inspektør Falia ude på gangen. "Alle går hen i klasseværelset," gentog hun. Jeg fulgtes derhen sammen med Phoebe. Vi satte os ved siden af hinanden, og så kom samme lærer som sidst ind. "Ja, jeg er lærer Tracy, i dag skal jeg også undervise jer," sagde hun og delte nogle papirer ud. 'Biologitest' stod der som overskrift. Det var jeg faktisk god til. Jeg kiggede hen på Phoebe, men kunne ikke få øjenkontakt med hende. Efter prøven gik vi tilbage på vores værelser. Phoebe lå bare og ignorerede alt på sengen. Hun var lige så kold som is, det lignede hende virkelig ikke. Jeg gik ind til Amalia og talte med hende. Amalia vidste, hvad der var galt. Hun fortalte om, at Phoebe ikke er så god til biologi, og derfor bare er sur på alt og intet. Jeg sukkede og kiggede ned i gulvet. Det værste, der kunne ske, var hvis der skete noget med Phoebe. Jeg gik ind til hende igen, men hun lå bare og krammede sin pude. Jeg kunne næsten ikke kende hende. Hun plejede aldrig at være sådan. Pludselig rejste hun sig og begyndte at kramme mig. "Hvis det her er min sidste dag, så skal du altid huske mig. Husk mig for evigt Clarie. Du skal tro på dig selv, du kan alt," sagde hun. "Phoebe, du dør ikke. Du klarer den," beroligede jeg hende. "Nej," sagde hun, men jeg afbrød hende. "Jo. Jo. Jo. Du består uanset hvad. Det hele vil gå fint." Hun var begyndt at græde. Hun kiggede så på mig og sukkede. Så gik vi hen og ventede på, at vi skulle ind. Vi stod i kø, og så begyndte folk at gå ind. Jeg kom ind bagefter skræmte Abigale, som kom hoppende ud. Hun havde bestået. Jeg gik så ind og fik min kuvert. Falia kiggede på mig med det mest irriterende smil. Jeg var virkelig nervøs, selvom jeg nærmest vidste, at jeg ville bestå. Jeg tænkte på det værste, der kunne ske. Jeg åbnede så kuverten. 'Ja' stod der. Jeg havde bestået. "Tak," hviskede jeg kort. Jeg kom ud og krammede Phoebe. "Jeg bestod. Det gør du også," sagde jeg, og hun gik ind. Hun var derinde i lang tid. Til sidst frygtede jeg faktisk, at hun allerede var på vej ind i et bur. At hun havde dumpet. Men nej, nu kom hun ud. "JEG KLAREDE DEN!" skreg hun op.Det var fantastisk! Den bedste følelse nogensinde.  Jeg skreg med hende, og vi omfavnede hinanden. Ingen var dumpet i denne omgang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...