{1D} „Too young to die, too old to cry, too much in love to say goodbye“

OM HISTORIEN: Mød Janily, en 17 årig, dansk, gymnasieelev som med sin far flytter til London. Janily har stor pasion for musik og drømmen om at blive sanger har steget hende til hovedet. Hendes far, som arbejder utallige timer om ugen, har dog en helt anden mening om musik - Men Janilys bånd til musik er for stærkt og kan ikke brydes.
Janily flytter både fra sin kæreste, bedsteveninde og yndlingsby - Kan hun håndtere det? Hvordan vil livet blivet for Janily i London? Og hvem er drengene hun og hendes far skal bo?
INFO: Historien starter 'rigtigt' i Kapitel 3, men jeg vil råde til også at læse 1 & 2, de det nok vil hjælpe med at forstå resten af novellen.
MERE INFO: Jeg har IKKE selv skrevet citaterne eller sangene. Hvis jeg har skriver jeg (MA) efter. OG Janily bliver kaldt "Jany, Janily eller J" i novellen.
KRITIK: Jeg vil meget gerne have kritik, så jeg kan få af vide hvad jeg kan gøre bedre. Så det ville være skønt hvis du ville skrive en kommentar om hvad du syntes om novellen.

6Likes
10Kommentarer
1023Visninger
AA

7. Underground.

Jeg rullede rundt i min vandseng. Jeg var i tydeligvis bedre humør, da jeg kom til at tænke på hvordan jeg egentligt var endt her. Jeg havde jo spist med Niall, og så havde vi set Lady og Vagabonden, fordi - det ved jeg ikke. Men nu var jeg altså her?

Jeg gabte højt og trillede så langsomt ud af sengen og landede på gulvet. Det gav et højt brag, da jeg slog panden ned i gulvet. I sammen øjeblik da jeg ramte gulvet hørte jeg en grine underligt højt.

Jeg vendte hovedet, og der stod Liam i Batman boxershort og en "I Love One Direction" trøje.

 

"Har du fundet mit hemmelige forråd af "I Love One Direction trøjer?" Sagde jeg fnisende nede fra gulvet af. Han rødmede og kiggede ned af sig selv. "apspaofjjct, der er morgenmad!" sagde han genert og skyndte sig videre hen af gangen.

Træt i armende efter flyttekasse flytning, gik jeg nedenunder i min sutsko formet som gule, bløde svampebob figurer, en stor trøje, hvor på der stod "Bitches love me" og på benene havde jeg et par grimme New West High-short på.

Jeg gik langsomt ind i køkkenet og der sad Liam, Far og Harry. Harry gumlede i nogle Tacos rester fra igår og Liam smovsede Cheerios i sig. Far holdte sig til en "franner" med ost og et tykt lag syltetøj. Kernefamilie tænkte jeg og skulle lige til at trække stolen ud, da Far kiggede op fra sin avis. "Godmorgen, har du sovet godt?" Jeg kiggede ned på min arm hvor der var et tydeligt liggemærke fra mit lagen. Jeg nikkede svagt. "Tja, super duper tror jeg!" Sagde jeg og trak stolen ud. "Henter du ikke lige Niall søde?" Sagde far så. Jeg vendte mig om uden at svare og gik så hen mod trappen. "Flotte Svampebobsutter du har dig der. Må jeg låne dem en dag?" Hørte jeg en velbekendt Mister Styles råbe, efterfuldt af Liam hyggelige Cheerios grin. Smilende slentrede jeg op af trappen.

Jeg gik hen af gangen, da jeg hørte Justin Bieber inde fra badeværelset. Tro det eller ej. Okay, tro det ej. Det var Niall der var godt igang med sin egen version af "Baby". Jeg fniste tøset og bankede på. Intet svar. Jeg bankede på igen, men alt jeg hørte var: "I know you love me, i know you can! Just shout whenever, and i'll be thereee! And are my love .. " Jeg trak ned i håndtaget. Det skulle jeg aldrig have gjort, for døren gik op. Vinduet må have været åben et eller andet sted tæt på, for døren gik helt op. Guess what? Der stod Niall kun iført håndklæde om livet og sprøjtede en yderst behagelig deodorant på. Jeg gispede, tydeligvis højlydt, for han vendte sig om med et sæt. Han gispede, jeg gispede, han rødmede og jeg slog hænderne for øjnene og løb.

Jeg løb hele vejen igennem køkkenet, og ind i stuen. Der smed jeg mig i sofaen og begravede hovedet i puden. Så moden jeg er.

Jeg hørte trappetrin og begravede mig straks under et tæppe og tændte for TV'et.

"Hveeeeeeeeem, bor i en ananas dybt i det blå? Svampebob firkant! .."

Jeg prøvede forgæves at trække været under det tykke tæppe. Suk

Jeg trak lidt tæppet, så jeg kunne få noget frisk luft.

Det skulle jeg aldrig, aldrig, aldrig nogensinde havde gjort, for der sad Niall i den anden ende af sofaen og kiggede på mig. Han smil blev lidt et lille grin. Jeg rødmede og trak tæppet over hovedet igen.

"Niall, det må du sgu undskylde!" mumlede jeg. Jeg kiggede genert op over tæppet. Han sad og kiggede på mig med sine store ocean-blå øjne.

"Jeg tabte faktisk håndklædet i panik da du slog dine hænder for øjnene" Sagde han grinende. Jeg fniste tøset og løftede min hånd til et high-five. Han klappede til min hånd, men i stedet for at fjerne hånden igen, holdte han den fast. Jeg kiggede på ham igen og han smilte genert til mig

~ * ~

London's gader var fyldt med så mange mennsker, at jeg havde svært ved at finde rundt. Men med Niall's hånd i min gik det legende let. Niall og Harry kendte tydeligvis London godt, så jeg lod mig bare trække med.

Skiltet var ikke specielt stort, men jeg var ikke i tvivl om hvor jeg skulle gå hen. Harry pegede på skilet - "Underground ~ Undergrunden. Vi tar toget til Camden Town Marked!" Jeg nikkede bare som om jeg var helt med på hvor Camden Town Marked var, og Niall virkede bare helt cool. Jeg slap Niall's hånd for at tage min billet op og gå igennem maskinen, men han fortolkede det forkert og kiggede såret på mig. Jeg viftede med min billet foran næsen på ham og han smilte let. Vi kom alle igennem automaten og gik ned mod et stort skilt der vist hvilken farve/linje man skulle tage. Jeg var blank så jeg kiggede bare hjælpeløst på Harry, der kiggede lige så hjælpeløst på Niall. "Altså, det stor Camden Town der og farven er pink, så vi skal den dér vej!" Han pegede skråt over menneskemængeden. Vi kæmpede os i gennem og nåede ud hvor toget skulle holde. Vi satte os på en bænk og begyndte så straks at snakke. Der var nærmest øde der hvor toget skulle holde, utroligt nok, for London's undergrunde er næsten altid fyldt med rejsende, turister og andre folk.

~ * ~

Jeg kiggede rundt i toget og sad og svajede lidt i takt med når toget drejede. Niall og Harry sad og diskuterede noget om fodbold, da en pige kom hen til os. Hun hvinende lidt o sagde så med et Australsk accent "Omg, det er Harry Styles! Omg, må jeg få et billede? Omg, og en autograf? Omg, Niall, jeg kunne ikke genkende dig bag de solbriller! Omg, Jesus Christ ..! Blah blah blah tænkte jeg og rullede med øjnene. Det så pigen desværre, for pludselig holdt hun helt op med at snakke og stod så og gloede på mig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...