{1D} „Too young to die, too old to cry, too much in love to say goodbye“

OM HISTORIEN: Mød Janily, en 17 årig, dansk, gymnasieelev som med sin far flytter til London. Janily har stor pasion for musik og drømmen om at blive sanger har steget hende til hovedet. Hendes far, som arbejder utallige timer om ugen, har dog en helt anden mening om musik - Men Janilys bånd til musik er for stærkt og kan ikke brydes.
Janily flytter både fra sin kæreste, bedsteveninde og yndlingsby - Kan hun håndtere det? Hvordan vil livet blivet for Janily i London? Og hvem er drengene hun og hendes far skal bo?
INFO: Historien starter 'rigtigt' i Kapitel 3, men jeg vil råde til også at læse 1 & 2, de det nok vil hjælpe med at forstå resten af novellen.
MERE INFO: Jeg har IKKE selv skrevet citaterne eller sangene. Hvis jeg har skriver jeg (MA) efter. OG Janily bliver kaldt "Jany, Janily eller J" i novellen.
KRITIK: Jeg vil meget gerne have kritik, så jeg kan få af vide hvad jeg kan gøre bedre. Så det ville være skønt hvis du ville skrive en kommentar om hvad du syntes om novellen.

6Likes
10Kommentarer
1023Visninger
AA

3. Nederste niveau.

Flyttekasser flød på gulvet. Mit værelse var tomt, mit hoved var tomt og min mund tom for ord. Mit humør var på det nederste niveau. Jeg var træt, ked af det og forvirret. Hvordan skulle jeg finde rundt i London? Det skræmte mig bare at kører med bussen i min hjemby. Jeg kiggede ud af vinduet. Far stod nede på gaden og snakke med flyttemanden, der tydeligvis lige var kommet. Jeg tog fat i en af de største flyttekasser og bar den langsomt ned af trappen. Udenfor skinnede solen fra en skyfri himmel, fuglene sang og min fars store smil gjorde mig i endnu værre humør. Jeg ville jo slet ikke flytte, men jeg skulle. Jeg kunne jo ikke passe mig selv, efter Mor blev smidt i fængsel. Fængsel? Tænkte du måske. Ja, fængsel. Mor røg i spjældet for at sælge stoffer og lave en masse andet lort da hun var påvirket. Den dag de hentede hende, lovede jeg mig selv aldrig at ryge noget som helst. | Mor sendte stadig breve, problemet var bare at jeg aldrig læste dem. Jeg tænkte mig til det. Jeg tænkte det jeg ville om de breve, bare så jeg aldrig blev skuffet. | Mine ører var varme. Det blev de altid når jeg havde mine store hørertelefoner på, men ligenu ville jeg helere svede mine ører af end hører på Fars spændte og forventningsfulde stemme. Jeg kiggede længselstfuldt ud af bilruden. Verden fløj forbi mig, med mindst 110 km/t, det undrede mig ikke at det gik så stærk, for Far havde nemlig lige købt den nye, dyre BMW. Typisk. | Far prikkede mig på min skulder. "søde, jeg glemte at fortælle dig noget .." Jeg skubbede mine hørertelefoner ned fra hovedet og rundt om halsen. "Undskyld hvad?" Jeg kiggede uintresseret på ham. "Der skal på tre unge drenge sammen med os. Men kun i lidt over en måned" Jeg nikkede svagt. "Så længe de holder sig væk fra mit værelse" Jeg kørte blidt min finger over min iPods skærm så den skiftede sang. Sangens navn lyste op på skærmen - they don't know about us - skrevet af One Direction - sidst spillet i mit den dag Cal og jeg slog op. En betydelig tåre dryppede ned på iPodens skærm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...