{1D} „Too young to die, too old to cry, too much in love to say goodbye“

OM HISTORIEN: Mød Janily, en 17 årig, dansk, gymnasieelev som med sin far flytter til London. Janily har stor pasion for musik og drømmen om at blive sanger har steget hende til hovedet. Hendes far, som arbejder utallige timer om ugen, har dog en helt anden mening om musik - Men Janilys bånd til musik er for stærkt og kan ikke brydes.
Janily flytter både fra sin kæreste, bedsteveninde og yndlingsby - Kan hun håndtere det? Hvordan vil livet blivet for Janily i London? Og hvem er drengene hun og hendes far skal bo?
INFO: Historien starter 'rigtigt' i Kapitel 3, men jeg vil råde til også at læse 1 & 2, de det nok vil hjælpe med at forstå resten af novellen.
MERE INFO: Jeg har IKKE selv skrevet citaterne eller sangene. Hvis jeg har skriver jeg (MA) efter. OG Janily bliver kaldt "Jany, Janily eller J" i novellen.
KRITIK: Jeg vil meget gerne have kritik, så jeg kan få af vide hvad jeg kan gøre bedre. Så det ville være skønt hvis du ville skrive en kommentar om hvad du syntes om novellen.

6Likes
10Kommentarer
1015Visninger
AA

4. Londons nattelys.

(Det skal lige sige at nogle af de ting jeg skriver om er noget jeg selv har oplevet, men altså kun nogle af tingene. Ligenu befinder jeg i London! Heldigt ikke?)

Klokken var omkring 23:00, da vi kørte igennem Londons smukke, livlige gader. Jeg forelskede mig straks i byens natteliv. Der var biler, taxier, busser, små boder og mennesker over alt. Så mange kulture samlet på et sted. Så fantastisk. Vi kørte igennem flere små gader, men til sidst endte vi ved en stor gade, fyldt med overdådige, store og smukke villaer. Far sænkede farten og dreje ind ved et stort, Hvidt hus. Der var lys i vinduerne. Jeg Åbnede bildøren og trådte ud. Jeg gik om bag bilen, tog min kuffert og stilte mig over for min far som stod og kiggede på mig. Han førte hurtigt sin hånd gennem luften og pegede med hele hånden hen mod en stod dør med hvide stolper foran. Jeg gik langsomt hen mod indgangen, med min tunge kuffert på slæb. Far åbnede døren for mig og jeg trådte ind i noget man skulle tro var himlen. Jeg kiggede rundt i den hvide éntre, tog mine sko af og stilte min kuffert. Min far lukkede døren efter os, på samme tid med at tre drenge kom ud fra et rum jeg regnede med var stuen. Far gjorde en fejene bevægelse med hånden over mod de tre drenge. Først pegede han på en kort-klippet, sporty dreng - "det er så Liam". Jeg sagde genert 'hej' og kiggede så den næste dreng, som var en lyshåret, sød type som holdte fast i en guitar - "og her har vi Niall". Jeg smilte til ham og han smilte tilbage. Den sidste dreng havde brunt og krøllet hår. Sådan noget man virkeæig havde lyst til at rører ved - "Og sidst, men ikke mindst, men højest .." Jeg kiggede på min far og prøvede at sende ham tanken 'tag dig sammen'. Det virkede tydeligvis for han rømede sig og sagde så bare "Ja, Harry". Jeg kiggede på dem og smilte usikkert. Jeg vidste udmærket godt hvem de var, og det gjorde mig ked af det, for jeg kom til at tænke på deres sang 'they don't know about us' - som så mindede mig om Cal og mins sidste dans. En tårer trillede langsomt ned af min kind. Far kiggede forvirret på mig. Jeg tørte hurtigt tåren væk fra min kolde kind. "Skal vi ikke se at få flyttet mine ting op på værelset?" Sagde jeg usikkert. "Jo da. Du har fået værelset ved siden af Niall" Far kiggede på Harry som grinede til Niall. Få sekunder efter sad Harry klynkene på knæene med hånden over sit skridt. Niall smilte tilfreds og blinkede til mig. Rødmede jeg?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...