Bitches in London-1D

Lena bor i indreby KBH sammen med sin tvillinge bror Noah, sin far og hans kærste Sarah. Da Lena og Noah fylder 16 invitere Sarah dem til London, på en uges ferie hvor hun skal arbejde det meste af tiden. En aften da hende og Noah er ned ei byen møder de en flok drenge og Lena forelsker sig i en af dem.
Hvad er det for nogle Drenge? Læs videre og find ud af det!

2Likes
0Kommentarer
518Visninger
AA

2. And when he smiles he looks like an angel.

"Jeg skal bare havde det her." Damen kiggede på Lena, "Det bliver 85,-" Lena kiggede ned på bladet hun havde lagt på disken, det var lidt dyre end hun havde troet. "Hun skal også have den her!" Noah lagde en pakke tyggegummi på disken. "Så bliver det 97,-" Sagde hun og blinkede til Noah. Hun var mindst 25 og i hvert fald alt for god til Noah. "Har du noget i øjet?" Spurgte Noah, "Du skal bare gøre sådan her!" Han holdt en finder på det ene øje og blinkede som en sindsyg med det andet. "Oh god," Lena sukkede, og lagde pengene på disken. "Sidste udkald til London." Lød det over højtalerne. Hun proppede bladet ned i sin taske fra Modekungen. De fandt Sarah, og så gik det ellers stærkt med at komme ned til Gaten.

Da flyet var i luften tog Lena sit Vouge blad op af tasken. Det stod noget med at 7 ud af 10 kvinder sov med nat briller, og at det var bevist at man sov 3,4 % tungere med dem på. Noah sad og fniste, og hun kiggede over på Sarah som sad med lyserøde nat briller og matchende nakke støtte. Hun kunne heller ikke helt lade være med at fnise at hun kom med et lille grynt, og Noah sad og klappede sig på låret af grin. Der gik ikke lang tid før Lena også var træt, hendes øjenlåg blev tunge og hun lagde hoved på Noah's skulder og faldt i søvn. Biip biip. Hun åbnede øjnene, sikkerheds bælterne blinkede over deres hoveder, og det lød over højtalerne at de skulle til at lande. Sarah vågnede og havde kvalme. Hun fandt en bræk pose frem fra nettet på sædet og sad og lavede indåndings øvelser, og mumlede noget om at det sikkert var på grund af at der havde været turbulens mens hun havde sovet.

De gik ud af flyet og ned for at hente deres kufferter. Både Noah og Sarah's kufferter var kommet, de ventede bare på Lena's. Der var ikke mange mennesker tilbage, og det var stort set de sammen 4 kufferter der kørte rund på båndet, en gang imellem kom der en ny kuffert, men den blev hurtig taget.

Der stod en flok drenge henne i hjørnet, det så ud som om de også kun manglede en kuffert. En af dem lagde sig op på rulle båndet, men faldt hurtigt ned igen, hvorefter en af dem hjalp ham op, han havde krøllet hår, hun synes hun havde set dem før, men kunne ikke sætte ansigt på dem. "Hey, er det ikke den der?" Spurgte Noah, og pegede på en kuffert der kom frem. "Jo," Svarede hun. Hun gik hen imod den, som tilfældigvis også var imod drengene. Hun smilede til dem, og tog fat i kufferten. Uheldigvis var den lige lidt for tung, og hun kunne ikke løfte den. Ham med det krøllede hår kiggede på hende, "Nu skal jeg," smilede han, og satte den på gulvet. "Tak skal du have." Sagde hun og kiggede på ham. "Jeg hedder Harry." Sagde han. "Lena," Han Smilede. En af de andre drenge kom hen, han havde lyst hår og blå øjne, som den eneste, og Irsk accent. "Tager du så ikke også lige min, den kommer der." Sagde han og og klappede Harry på skulderen. "Niall," Sagde han, og rækte hende hånden. De andre drenge kom hen sagde hej, hun kunne stadig ikke helt finde ud af hvor hun havde set dem før. "Undskyld, men jeg synes altså i ser bekendte ud," Sagde hun. To af dem , Liam og Zayn, begyndte at grine. Hun rødmede lidt, ham der havde lagt sig op på rulle båndet før lagde en arm om hende, "Jo, nu skal du høre," Sagde han, og kiggede på drengene "Vi er One direction." One Direction.. Hun synes nok nogen i klassen havde snakket om det, men hun havde aldrig spurgt ind til hvad det var. "Nårh ja, slevfølgelig!" Løj hun. Noah kom hen, "Hej, jeg hedder Noah og jeg er træt, i er sikkert super søde og sådan men jeg vil rigtig gerne snart hjem." Sagde han, og smilede sådan lidt falskt, "Hey, fed trøje!" Sagde Zayn og pegede tommelfingeren op ad. Lena kiggede på Noah's gule Sweater, "Synes du virkelig?" Mumlede Lena. Harry rækte hende hans mobil, "Bare skriv dit nummer ind, så skriver jeg til dig." Sagde han og blinkede. Hun skrev sit nummer ind. og gav dem alle et lille farvel kram. "Vi ses," Råbte Liam efter dem. Hun vendte sig om og vinkede, og så Harry stod og smilede, hans grønne øjne funklede, og hun havde lyst til at løbe tilbage og springe op på hamog give ham et stor knus. Sarah stod og kiggede sig i sit make-up spejl "Når hvem var det?" Spurgte hun og lagde spejlet ned i tasken. "Det var såmænd bare verdens største boy band." Sagde Noah stolt. " nå da." Sagde Sarah og løftede begge øjenbryn.

De tog en taxa hen til hotellet, hende og Noah havde fået deres egen suite, da Sarah vidst havde gættet at ingen af dem gad sove sammen med hende. Lena kiggede konstant på sin mobil, Noah var næsten ligeså ivrig som hende, men der kom ingen lyd fra Harry. Ved 7 tiden gik de ned på den restaurant der lå overfor hotellet. NANDOS Stod der på skiltet. Sarah var hoppet ned i sin røde lårkorte kjole, Lena havde taget sine Jeans fra Replay og læderjakke fra Esprit og selvfølgelig et par sneakers. Noah der imod havde bare taget det øverste i kufferten, nemlig sin lyserøde cashmere cardigan fra paris. De fik et bord henne i hjørnet, og bestilte deres mad. "Er det ikke drengene fra lufhavnen?" Spurgte Sarah, og fjernede noget mellem tænderne. Lena kiggede hen mod døren og så direkte på Harry, hun skyndte at vende sig om "Hvordan ser jeg ud?" Spurgte hun nervøst, "Du er hvad Franskændene kalder beau." Sagde han og samlede hænderne i det der "Perfekt" håntegn. "Lena?" Kaldte Zayn. Lena følte hun skulle til at dø, hun kunne mærke hun blev varm i ansigtet og nu havde hun sikkert helt røde kinder. "Gå bare," Sagde Sarah. Hun rejste sig op for at gå hen imod drengene, "Lena," Hviskede Noah, og tog hendes hånd, "Go for it babe." sagde han og kyssede hendes hånd.

Hun gik hen imod drengene, men pludselig ville hendes ben ikke længere. Hun stod fast, sømmet til den plet på gulvet, hun kunne ikke bevæge sig, ville gerne men kunne ikke.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...