De smukke øjne

På trods af karnevallets fest og farver, der sender et skær af kortvarig lykke ud mellem befolkningen i Rio de Janeiro, er livet langt fra en dans på roser for Luiz.

Kom gerne med kritik i kommentarfeltet!

3Likes
4Kommentarer
602Visninger
AA

1. Del 1

Hvor end jeg vendte mig hen, var det kolde nådesløse mørke, det eneste der fangede mit blik. De lange dystre skygger svøbte sig om mig, og fyldte mit sind med den tungeste fortvivlelse. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle lide på denne måde. Det var forfærdeligt. Mit liv havde været nederlag på nederlag i en lang håbløs strøm, lige siden dagen. Den ene dag, hvor alt gik galt, og glæden forlod hele min verden, for aldrig at komme tilbage.

*

Det skar i ørerne da klokken ringede højlydt. Snart var gangene fyldt med de mange studeren-de, der med deres bøger under armen, skyndte sig ud fra undervisningslokalerne.

Et par stykker kom gående ned af den lange trappe, der var placeret lige i midten af den store hall. Trappen var udsmykket med flotte mønstre og udskæringer på gelænderet, og var lavet i et materiale, der lignede marmor. Der var højt til loftet, som nærmest var dækket af de mange lamper, der sendte en gulligt skær ud over menneskemængden. Hun slentrede ned ad den lan-ge gang, der førte ud mod hoveddøren, mens hun snakkede med et par stykker fra sin sæd-vanlige omgangskreds.

”Juliana!”. Hun vendte sig om og spejdede ud mod trængslen, for at finde ud af, hvem der mon havde råbt hendes navn. Svaret fik hun dog hurtigt, da hendes veninde Daniela, straks stod foran hende med et, som altid, stort smil solidt plantet på de røde læber.

”Skal du noget i dag? Tænkte nemlig på, om vi kunne øve den sidste del af koreografien, ovre i gymnastiksalen? Jeg er stadig fuldkommen håbløs til det.”

De gik på den samme sambaskole i fritiden, og igen i år skulle de begge være med i det store karneval, der hvert år blev afholdt i Rio de Janeiro. Alle havde knoklet som sindssyge for at få alt klart til karnevallets start. Dragter skulle sys, figurvogne skulle pyntes og den sidste stump koreografi skulle færdiggøres, før alle kunne stå og ligne en million, der aldrig havde lavet andet end at danse samba.

Til dels var det rigtigt nok. Helt fra barnsben havde de danset, men først de seneste par år havde det været seriøst. Alle drømte om at være med til at vinde Grupo Special – den store konkurrence for sambaskolerne, der løb af stablen ved karnevallet.

Daniela var en rigtig god danser, så det med at hun var helt håbløs holdt nok ikke rigtig vand. Men hun ville altid have alting til at være fuldkommen perfekt, så hvert år trænende de både morgen og aften for at være sikre på, at det i hvert fald ikke var dem, der var gruppens svage led.

Juliana kunne ikke vente til karnevallets start. Det var som om en dør blev åbnet, ind til et nyt univers. Under karnevallet er der ingen forskel på rige og fattige, smukke og grimme, unge og gamle. Alle slipper tøjlerne for en tid. Fester og er glade. 

Det var dét, hun elskede så meget ved karnevallet. De mange tilskueres beundrende blikke og festlige smil, der fik en varm følelse til at brede sig i hele kroppen. De små farverige kostumer, fyldt med glimmer og glitter, trængslen fra de dansende grupper og den høje musik - Det var et pusterum fra hverdagens problemer og bekymringer. Det var nærmest magisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...