Christmas Fairytale (Conor Maynard) |pause|

Rebecca er fra Brighton. Hun elsker julen. Familie hygge, go mad og alt det der, men denne jul bliver ikke helt som planlagt. Hvad er sker der når hun møder en dreng? Hvad sker der hvis når hun pludselig skal stå med hele julen selv? Vil hun mon kunne klare det? læs med og find ud af det!
der kommer et nyt kapitel hver dag i december!!


4Likes
1Kommentarer
1128Visninger
AA

8. Begravelse.

Så er det idag at min mor skal begraves. Jeg sidder nede i stuen sammen med Conor, vi er ved at være klar til at køre hen til kirken, men ingen af os gider der hen.Conors grund må være at han ikke kender nogen. Min jeg vil ikke se det i øjnene at min mor er død, og det bliver jeg nødt til hvis jeg skal til begravelse. "Skal vi køre  der hen?" Spørger jeg, jeg vil bare have det overstået, hvis man kan være bekendt at sige det. "Jo, lad os køre." Siger Conor ,og rejser sig op, det sammen gør jeg. Vi tager over tøj på og går ud til bile.

Conor køre op til kirken og parkere bilen, jeg stiger ud, og Conor kommer op ved siden af mig. Vi går ind i kirken, Conor er ved at fortsætte længere op med alteret, med jeg taget fat i hans hånd og trækker ham ned og side på den bagerste bænk. Præsten begynder på sin tale, lang og kedelig, men man skal vel høre på det. 

Da præsten er færdig med at ævle, må vi gå op og holde en tale til mor, eller for os der sidder her i kirken. Der er mange der går op og taler emn jeg høre ikke efter jeg kigger bare på de mennesker som går der op. Min moster, mormor og morfar, nogle af mine kusiner og fætre, ham der var eller er min mors kæreste. jeg kigger rundt i kirken for at se hvem der er kommet der er faktisk kommet ret mange, jeg kigger på bænken ved siden af min, der sidder min far med tårer ned af kinderne, helt alen. Jeg strammer mit greb om Conors hånd, og kan mårke at jeg er ved at græde.

Da talerne er færdige, stiller jeg mig op og trækker Conor med op til min mors kiste. Jeg smile næsten, da jeg ser hvor smuk hun ser ud. Hun har fået en helt hvid kjole på uden ærmer med en masse blonder på, hun har en krans af hvide blomster rund om håret. Hun ser så fred fyldt ud. "Sov godt mor" Hvisker jeg, og ligger den hvide rose som jeg har købt ned i hendes kiste, jeg åbner forsigtigt hendes hånd som er helt kold og bleg, huner helt bleg hun minder om en engel, og så har det været for koldt på jorden til at hun har kunnet leve. jeg ligger så rosen i den. "Selv når du er død er du smuk mor, det må du ikke glemme." Hvisker jeg med tårer ned af kinderne. Jeg står bare og kigger på hende i et stykke tid og så går jeg ud af kirken. 

 

Kisten med mor i bliver båret ud til det hul hun skal lægges i. Vi følger efter dem som holder kisten hen til hendes gravplads. De sænker hende ned, og præsten begynder på sit et eller andet med jord og genopstå-else... Men vi står her i et stykke tid.. Da det hele er færdigt begynder folk og gå men jeg bliver bare stående, uden at gøre noget. Conor aer mig lidt på armen og tager så min hånd. "Kom det er forbi nu." Hvisker han stille, det er tydeligt at han ikke ved hvad han skal gøre.

Conor og jeg går hen til Conor's bil og sætter os ind, som det første tænder han for radioen, så der ikke er så stille. Helevejen hjem sidder jeg bare og kigger ud af vinduet, jeg kan ikke tage mig sammen til noget som helst lige nu, men jeg har en ide om at så længe at Conor er her så vil jeg blive glad igen! Han får mig altid i godt humør måske ikke idag men imorgen. Er det endelig ikke der jeg skal hjem til Conors familie? 

"Hey er det ikke imorgen vi skal hjem til dine forældre?" Spørger jeg, og tøre et par tåre væk som er løbet ned af min kind. "Jo det er.. Er du sikker på at du kan det?" Siger han bekymret og holder øje med vejen. "Ja jeg kan klare det.. Dig og Jack kan hvert fald gøre mig glad, så hvis resten af din familie også gør det, så er det ikke noget problem." Siger jeg og smiler lidt. Han smiler igen og køre op i min indkørsel. 

Vi går ind og tager vores overtøj af, og sætter os ind i sofaen. Der er ikke nogen af os som orker noget så vi ser bare nogle film. Og slapper af. For jeg er træt! 

Da vi har spist er klokken otte. "Jeg er træt." Gaber jeg. "Også mig." Siger Conor og lægger sine arme om mig, jeg smiler op til ham og han smiler igen og kysser mig på kinden. Jeg kan godt lide det på den her måde, som om at alt er helt normalt, og vi ikke har været til begravelse. Vi går op på mit værelse, jeg tager noget nattøj bestående af en over-size T-shirt og et par grå bløde shorts. Jeg gå indt på bade værelset og gør klar til at gå iseng og da jeg går ud ligger Conor allerede i sengen. Han ser faktisk ret smadret ud. Jeg smiler træt til ham og lægger mig ned ved siden af ham, og han lægger sine arme om mig. Jeg falder i en dyb drømmeløs søvn.

 

                                                                                                                                                           

Så er kapitel 8 her! :) Yayyy!

Jeg kunne ikke finde på mere til dette kapitel så.. ja det er lidt kort.. :-)

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...