Den Ukendte ★ One Shot

Dette er et oneshot, som er en bladning af en af mine oplevelser og fiktion. Jeg vil ikke skrive et resume af handlingen, da den er så kort, og det vil ende med at ødelægge den :) håber dog i tager godt imod den i:

0Likes
0Kommentarer
344Visninger
AA

1. Den Ukendte ★ One Shot

Jeg træder ud, i den dejlige kolde opgang, med min veninde Susan ved min side. Det er en varm dag, taget i betrækning af, at det er maj måned. Da vi kommer forenden af trapperne, åbner jeg blidt døren. Med en overraskende velkomst, springer den varme luft os i møde, som en løve efter sit bytte, og får os til at vige en smule tilbage. Vi udvekslede kort blikke, hvorefter vi træder ud på den lava følende fortov. Duften af græs og søde blomster bliver større, jo flere skridt der bliver taget. Vores kort-lignende samtale falmer stille ud, da vi når vores mål, og står foran porten til parken. Da vi har gjort vores entré, fylder forskellige grin mine ører og glad smilende mennesker, hvilket også får et lille smil frem på mine læber.

 

Nogle mennesker sidder blot på tæpper, slapper af og snakker med deres med kommende mennesker, hvor andre derimod lægger og tager sol. Susan puffer mig blidt i skulderen, hvorefter jeg drejer hovedet 60 grader og kigger på hende. Hun siger intet, men nikker mod højre side af mig og giver et smil fra sig. Jeg vender stille mit hoved om, og får øje på nogle unge fyre på vores alder, som spiller fodbold i det fantastiske vejr.

 

Vi sætter os på græsplænen og iagttager fyrene, hvorefter jeg ud af min ene øjenkrog, kan skimte Susan sidde og smile genert. Jeg behøvede ikke at spørge ind til det, da jeg nemt kan se hvilken person, hendes øjne var klistret på. En af de unge fyre som spiller på plænen, havde optaget hendes fulde opmærksomhed, og sat hende i en trance, som jeg ikke kan ophæve. Jeg slipper et kort grin, og hvis det ikke havde været for den ukendte dreng, så havde hun smilet undskyldende til mig, med sine søde brune hunde øjne.

 

Fyren hun kigger på, ser også særdeles smuk ud. En flot chokoladebrun hårfarve, som stritter mod hans venstre side, på en elegant måde, som klæder ham godt. Han har et venligt smil på læberne, imens han udsendte små grin, mens han løber efter bolden sammen med sine medspillere. Ud fra hans kropssprog virker han til, at være en meget fornøjelig person.

 

Stille begynder jeg selv, at kunne mærke fortryllelsen stige mig til kroppen. Han havde formået sig, at vikle mig rundt i sit edderkoppespind, og jeg kunne intet gøre, for at komme fri. Jeg ryster på hovedet og griner lidt af mig selv, inde i mit eget hoved. Han skulle ikke have æren, for at fortrylle to personer. Det ville jeg ikke tillade mig selv. Nok med at Susan allerede var fanget, så ville jeg ikke springe i hullet. Det ville være, som at skyde sig selv i foden. Hurtigt og smertefuldt. Jeg kigger mod venstre, da jeg pludselig kan mærke mine kinder blive varme, og genertheden komme mig i møde. Pokkers, tænker jeg kort for mig selv, og hurtigt lukker mine øjne i, mens jeg tager mig til hovedet.

 

Da jeg får åbnet mine øjne op, glider mit blik hen på en lille træpavillon i hvid, dog uden døre og vinduer. Jeg bliver nysgerrig over hvordan omgivelserne omkring pavillonen ser ud, da den er et stykke væk fra den plæne vi sad på. Jeg rejser mig langsomt op, og dasker mig vejen mod pavillonen. Jeg siger intet til Susan, som heller ej, virker til at lægge mærke til, at jeg er på vej væk. Ved siden af pavillonen er der et flot fugle-bad  med en falsk hvid fugl på kanten, som får fugle-badet til at se mere livligt ud. Der er to indgange ind til selve pavillonen, eller måske er det en udgang og en indgang – det vides ikke, kun personen som har konstrueret den. Selve bunden af det lille lignende hus, var lavet af flot lyst trægulv, og virkede perfekt til miljøet i parken, som ser meget beriget ud. Ved en af siderne er der en rosensbusk, som klart får stedet til at udtrykke romantik, og med den smukke sø, hvor nogle svaner svømmer foran pavillonen, kunne man slet ikke tage fejl. Inde i selve pavillonen, var der en bænk sømmet fast til en af siderne, med fugle-badet til den ene side, og den dejlig duftende rosensbusk til den anden.

 

Jeg satte mig ned på bænken, og kunne mærke de positive tanker strømme igennem min krop, og jeg følte mig pludselig genopladet. Jeg lukkede blidt mine øjne sammen, da noget prikker mig på min skulder. Jeg åbner hurtigt mine øjne op, kigger mod den prikkende persons retning, og udsender et lydløst gisp, da det går op for mig, at det er den ukendte fyr, som derefter sætter sig ved siden af mig. ”Hvad laver du her?” spørger han efter noget kort tid. Jeg tygger lidt på spørgsmålet, hvorefter jeg blidt trækker mig på skulderne. ”Her er bare så fredfyldt. Intet stress.”, svarer jeg og drejer mit hoved mod ham og giver ham et smil. Han gengælder mit smil og nikker en smule, hvorefter han retter sit blik ligeud mod søen. Sådan sad vi et kort stykke tid. Ingen sagde noget og det virkede overraskende ikke akavet. Vi sad blot og nød udsigten, den dejlige varme luft og de velduftende roser.

 

Hans mobil gav en høj lyd fra sig, og han undskyldte straks. Et lille grin undslap mine læber, ”Du behøver skam ikke undskylde.” sagde jeg og gav ham et kort smil. ”Det var virkelig hyggeligt at møde dig..” – ”Kate”, afbrød jeg ham, hvorefter han begyndte at smile stort: ”..Kate” afsluttede han sin sætning og bukkede formelt for mig. Jeg grinte kort over hans handling og rejste mig op og nejede for ham, ”Fornøjelsen var helt på min side…” – ”Lukas” afbrød han mig med et fornøjet grin. ”..Lukas” afsluttede jeg og gav ham et smil. ”Hvad siger du til, at mødes her i morgen? – jeg vil gerne vide noget mere om dig”, fik han sagt. ”Jo, jeg vil også gerne lære dig bedre at kende” smilede jeg. Vi fik aftalt en tid, hvorefter vi skiltes ad.

 

Jeg blev mødt af en glad Susan, som smilede over hele femøren. ”Jeg fandt ud af hvad fyren hedder” begyndte hun stolt. ”Han hedder Lukas og han er..”, startede hun, hvorefter jeg afbrød: ”Det ved jeg godt” svarede jeg mildt. Hun så undrende på mig og skulle til at åbne sin mund igen, men lukkede den i igen før nogle ord kom ud. Jeg smilede over tanken om, at jeg skulle mødes med den ikke så ukendte Lukas igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...