PinkPinkGlossyGlossy{1D}

Kender I følelsen af at være alene? Kender I følelsen af ikke at have nogen, for alle har svigtet én? Det gør Summer i hvert fald. Efter at hun blev dumpet af sin populære kæreste, blev hun en af skolens outsidere. Hun mener selv, at hun har ramt bunden, men har hun mon virkelig det? Og hvem skal hjælpe hende med at kæmpe sig op igen? ((1D er ikke kendte og anbefales fra 12 år og opefter.))

5Likes
7Kommentarer
764Visninger
AA

4. The first step into... Life.

IKKE RETTET IGENNEM.

 

 

Jeg vendte mig om, gik ud af klasseværelset og gik den velkendte vej til pigetoilettet....

Jeg var faktisk ved at være rimelig tæt på døren, og jeg satte tempoet lidt mere op. Nogle piger stod og fniste lidt længere nede af gangen, og da jeg gik forbi dem stak den ene pige en fod ud, og spændte ben for mig så jeg næsten faldt. Jeg snublede og skyndte mig videre.

Men blev stoppet af en stor hånd på min skulder.

Jeg tror jeg sprang omkring tre meter op i luften af forskrækkelsen, og skulle til at løbe for jeg vidste hvad der skete når drenge rørte ved en på den måde. Eller i hvert fald hvad der skete med mig.

"Summer...", blev der sagt da jeg skulle til at sætte i løb.

Jeg vendte mig om, og var ved at støde ind i en lyshåret dreng, der umuligt kunne være andre end Niall.

"Hvad?", spurgte jeg irriteret og kiggede op på ham. Jeg ville bare gerne væk fra gangen, og alle blikkende folk sendte os.

Han rystede på hovedet.

"Ikke her...", mumlede Niall.

"Hvad mener du?", spurgte jeg uforstående om.

Hvad snakkede han om? 'Ikke her'?

Niall tog fat i mit håndled, med et halvstramt greb og trak mig med ind på pigetoilettet, uden nogen opdagede os.

"Her.", startede han bare med.

Han rakte mig et stykke papir, og jeg stak det ned i min lomme uden så meget at kigge på det.

"Hvorfor? Du tror jo ikke på at vi kan hjælpe hinanden.", sagde jeg.

En pause.

"Vi kan jo prøve... Og så tage det som det kommer.", svarede Niall mig, med et lidt træt udtryk i ansigtet.

Han lænede sig op at væggen bag sig, og jeg gjorde det samme, så vi stod med front til hinanden.

Vi sukkede, og så grinte vi begge. Niall havde det sjoveste grin nogensinde. Virkelig. Jeg kan slet ikke forklare det, det skal bare høres.

"Ring til mig. Så kan vi snakke.", sagde Niall og smilte lidt.

Jeg smilte lidt tilbage, og han smuttede ud på gangen.

Jeg vendte mig om imod håndvasken som stod foran spejlet. Jeg tog et kig op imod mit ansigt.

Mine blå øjne skinnede, og mit mørkebrune hår hang glat ned omkring mine skuldre. Det nyttede alligevel ikke at gøre noget ud af mig selv, fik jeg altid at vide, så jeg begyndte at tro på det.

Jeg tror faktisk at jeg er lidt køn. Altså jeg er ikke en af de der typer som ikke kan gå med noget slags tøj. Jeg kan gå med al slags, og ser faktisk også rimelig godt ud i det meste af det.

Jeg sukkede.

Det var også det eneste gode ved mig selv. Min krop. Alt andet mit ansigt, min stil... Bare nej. Gider ikke engang at kommentere det.

Skole dagen blev hurtig færdig, og da jeg fik fri og gik udenfor, havde jeg kun fået blikke og kommentarer af piger. Jeg så Niall som jeg diskret vinkede til og gik så hjem af.

Jeg låste mig indenfor og gik direkte op på mit værelse, hvor jeg havde brug for at blogge. Bare brug for at komme af med alle mine tanker

"Niall og jeg snakkede sammen idag. Det er det Horan hedder til fornavn. Jeg fandt ud af det, fordi at vi har fået nye pladser i biologi, og Niall og jeg skal tilfældigvis sidde ved siden af hinanden.

Vi snakkede om,... Bare om at vi skal snakke en eller anden dag. Jeg ved ikke helt hvad det betyder, men det må vel betyde at vi skal snakke om vores problemer sammen en dag. Jeg fik også hans nummer, så jeg kan ringe til ham, og vi kan aftale en dag. Jeg må hellere gøre det idag, så han ikke føler, at jeg glemmer ham. Jeg kender selv følelsen alt for godt.

Gad vide hvad han egentlig tænker om mig? Gad vide om jeg er for meget og for pågående? Hvad nu hvis han fortyder, at jeg fik hans nummer, og han ikke vil have nogen form for kontakt med mig? Det håber jeg virkelig ikke, for så kan vi ikke hjælpe hinanden...

Ja, det er lidt ligesom det jeg drømmer om. At vi kan hjælpe hinanden og støtte hinanden igennem skolen. Eller måske kunne vi endda flytte skole sammen? Okay, Summer. Stop dig selv før du begynder at håbe for meget.

Vil ringe til Niall nu. Han burde være hjemme...", afsluttede jeg mit indlæg med.

***

"Hey, pretty princess. Hvordan går det, søde?", spurgte en af de piger man ikke har lyst til at snakke med.

"Det går... fint.", mumlede jeg som svar og prøvede på at komme forbi.

Arrgh! Flyt nu din irriterende røv, og lad mig komme forbi. Lad mig lukke mig selv inde på toilettet!, tænkte jeg.

Endelig kom jeg forbi dem, og var ved at snuble da jeg faldt ind i nogle stærke arme, som holdte mig oppe.

Der var nogle piger der fnisede, og nogle drenge bakkede væk, da de så mig.

"Ey, smukke. Hvad så?", spurgte en dyb stemme, som kun kunne tilhøre ham, jeg stod i armene hos.

Ny dreng tydeligvis.

Mørkt hår sat lidt ligesom Justin Bieber's, hvid stram t-shirt, mørke bukser og et par vans. Det var det jeg nåede at se på ham, før jeg styrtede videre.

Pigetoilettet, pigetoilettet, pigetoilettet.... Var det eneste der kørte igennem mit hovede.

"Summer? Summer?", hørte jeg en råbe da jeg styrtede ind på toilettet.

Jeg sukkede lettet, og satte mig op af væggen med hovedet gemt i mine hænder.

Døren gik op, og jeg kiggede skræmt op, men så bare Niall som kiggede bekymret på mig.

"Summer, er du okay?", spurgte han og hans stemme passede til hans bekymrede ansigt.

Som om han bekymrede sig om mig. Det gjorde ingen så hvorfor skulle han være anderledes?!

"Gå bare. Okay?", sagde jeg hårdt.

Jeg magtede ikke noget mere. Grunden til at jeg brød sammen nu, var fordi at en pige havde sagt at mit hår havde en virkelig kedelig farve, og at mit hår ville se pænere ud på en krabbe end mig.

Og sådan noget ramte mig meget hårdere, end man først skulle tro.

Jeg kiggede op på Niall med et træt udtryk i øjnene, som fortalte mere end tusinde ord.

Niall så såret ud og havde tårer i øjnene.

"Fint."; sagde han og gik ud.

Jeg skulle til at råbe: "VENT!", efter ham men kunne ikke få mig selv til det.

***

"In your head, in your head they're fighting...", sang jeg lavt med på en sang som betød mere for mig end noget andet.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Niall's sårede ansigt da han gik. Han havde det jo i forvejen svært, så det var overhovedet ikke fair, at jeg havde opført mig sådan overfor ham. Niall havde det jo mindst lige så svært som mig.

Jeg sad med min mobil i hånden, havde skrevet en sms klar til Niall og sad med fingeren på send. Jeg burde sende beskeden...

"Hej Niall. Undskyld det tidligere idag... Bare nogle piger som havde sagt noget, og jeg kunne ikke rigtig lige klare mere.. Igen, undskyld. Det var ikke meningen at det skulle gå ud over dig. Skal vi stadig snakke sammen en dag? Hilsen Summer xx.", havde jeg skrevet.

Jeg trykkede send.

Og stirrede på mobilen.

Og stirrede...

Og stirrede...

Og stirr.... BIIB!

Woaw, et chok jeg fik der

"Hey Summer! Det okay... Ja, klart nok hvad med nu? Vi kunne mødes et sted, eller hjemme ved en af os? -Niall xx", stod der.

Puuh... Godt at han ikke var sur på mig!

To sekunder senere var der en der ringede til mig. Jeg kiggede på displayet, og der stod "Niall.". Jeg sad lidt med den i hånden, før jeg tog den op til øret.

"H.. Hej.", sagde jeg.

"He.. Hej.", lød der i den anden ende.

Niall rømmede sig, og talte tydligere. "Tænkte på om vi måske kunne mødes på Starbucks om et kvarter? Og så måske gå ned i parken og snakke eller noget?", spurgte han og overlod svaret til mig.

Jeg tænkte mig lidt om, før jeg svarede.

"Jo, om et kvarter.", sagde jeg og smilte

********************************************************************************

Heey peepz!

Det som jeg lidt forestillede mig at Summer havde på i den sidste del af kapitel 2 og i første del af kapitel 3, er der lige et link til i kommentaren.

Resten af kapitel 3 er der også et link til:).

Anyways, hvad syntes I om kapitlet?

xxx Josefine

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...