PinkPinkGlossyGlossy{1D}

Kender I følelsen af at være alene? Kender I følelsen af ikke at have nogen, for alle har svigtet én? Det gør Summer i hvert fald. Efter at hun blev dumpet af sin populære kæreste, blev hun en af skolens outsidere. Hun mener selv, at hun har ramt bunden, men har hun mon virkelig det? Og hvem skal hjælpe hende med at kæmpe sig op igen? ((1D er ikke kendte og anbefales fra 12 år og opefter.))

5Likes
7Kommentarer
759Visninger
AA

5. Love never comes when you expect it.

"Summer!", blev der råbt et sted fra, og jeg kiggede mig forvirret rundt i den lille café.

Jeg fik øje på Niall som allerede sad med to kopper kaffe to-go foran sig, og jeg satte mig foran ham.

"Her. Jeg tænkt det kunne være du ville have kaffe.", sagde han, og mens han skubbede den ene kop hen imod mig rødmede han lidt.

"Tak.", mumlede jeg og smilte til ham.

Jeg fik et lille smil tilbage, og jeg tog mod til mig, før jeg ville starte den første samtale.

"Hvordan går det?"; spurgte Niall og kom mig i forvejen. Jeg smilte, og fik et smil tilbage fra ham.

"Det går... Ikke så godt. Jeg har det svært med det hele, og jeg føler ikke, at jeg kan stole på nogen. Mine forældre er nemlig ligeglade med mig, og tror at jeg har det "Iiih så godt, og er meget populær" og alt det der...", svarede jeg Niall. Han kiggede på mig med et lidt overrasket udtryk i øjnene.

"Men det hjælper dig så... at skrive? Eller blogge?".

"Ja. Det hjælper mig virkelig. Men nogengange... Så... Er det bare sværere. Så er det som om at det bare ikke hjælper mig. Men faktisk bare gør det hele meget mere... Forvirrende.", sagde jeg og kiggede op på Niall, som sad med et forstående blik i øjnene.

"Jeg ved godt hvad du mener... Nogengange er det bare sværere end andre. Så er det som om, i mit vedkommende, at det bare ikke hjælper at synge. Og så lukker jeg mig inde... Og mine forældre er skilte, så verdens største støtte kan man ikke altid forvente.", mumlede han og kiggede op på mig.

Jeg sad i et øjeblik og bare kiggede på Niall. Han tog en tår af sin kaffe, og lavede et lille hairflip. Jeg smilte og kiggede lidt nærmere på hans hår. Efter få sekunder opdagede jeg, at han havde mørke rødder inde ved hårbunden. 

"Farver du hår?", spurgte jeg og smilte halv overrasket.

Niall grinte forfjamsket. "Ja... Jeg var blevet lidt træt af mit mørke hår.".

Jeg nikkede, og smilte et ægte smil til ham, og jeg fik et stort smil med skæve tænder tilbage. Jeg tog fat i min kaffe og tog en lille tår, for den var meget varm.

"Du... Ehm... Synger godt!", sagde jeg til Niall.

"Hvor har du hørt mig synge henne?", spurgte han forvirret om. "På facebook. Jeg så en video med dig. Du synger virkelig godt. Jeg tror du ville kunne komme langt.", sagde jeg og smilede opmuntende til ham.

Niall kiggede bare ned på sin kop. Lidt efter kiggede han op på mig med store øjne. "Mener du det?".

"Selvfølgelig, Niall! Jeg vil da ikke lyve over for dig om sådan noget.", svarede jeg.

"Tak...". Niall fik halv røde kinder.

"Skal vi ikke gå en tur? Jeg syntes det er ved at blive lidt trængt herinde.", spurgte Niall om, og jeg skyndte mig at nikke, for der var ved at være rimelig fyldt inde i cafe´en.

Vi rejste os begge, tog vores jakker på, og i mit vedkommende også hue og handsker på, før vi tog vores kaffe og gik ud af døren. Niall holdte døren for mig, og jeg gik smilende ud af den.

Vi begyndte automatisk uden at snakke om det at gå ind imod centrum, og derved også en park hvor vi satte os på en bænk og snakkede om alting.

Det var der hvor årets første sne faldt i vores by. Mens Niall og jeg sad og snakkede om hvordan vi  havde det med at gå på den skole vi gik på. Om hvordan vi begge godt kunne trænge til en ny start. en ny start hvor man ikke allerede var dømt.

Der ramte noget der mindede aller mest om en regndråbe på min næse, men det var for koldt til at det kunne regne, og da jeg kiggede op imod himlen, så jeg at det regnede med snefnug. Jeg smilte da jeg kunne mærke snefnuggene ramme mine kinder, og jeg kiggede hen på Niall som også sad og smilte op imod himlen, ikke på en overgearet måde som mig, men mere på en måde der sagde: "En ny start starter når noget nyt sker...". Han kiggede over på mig, og opdagede at jeg allerede sad og kiggede på ham.

Han tog min hånd som lå på bænken imellem os, og smilte opmuntrende til mig. Der var intet kærlighed i den måde, han holdte min hånd på, men mere på en måde der sagde, at vi nok skulle klare det. Sammen.

Jeg smilte også opmuntrende til ham, og gav hans hånd et klem, inden jeg kiggede op imod himlen igen.

"Vi er nødt til at overleve det her.", mumlede jeg, og så at Niall nikkede bekræftende på hovedet inden han også kiggede op.

***

"Niall og jeg var på Starbucks sammen idag, og jeg kom til at lære ham bedre at kende.

Niall er faktisk ikke bare den outsider som alle tror. Han er en virkelig følelse-fyr. Hvis man overhovedet kan sige det? Det jeg mener er, at han ikke bare er en krop, der bliver kastet rundt med af de "store" drenge. Han er en dreng, som er mere end bare det. Hvad ved jeg ikke endnu.

Da min mor spurgte om hvor jeg havde været henne, svarede jeg at jeg bare var ude og gå en tur. Hvis hun får noget at vide om Niall, vil hun bare have at han skal med hjem, og alt det der trælse halløj, hvor ens mor virkelig skal spille overbeskyttende, og lige "tage et kig" på drengen.

STOP MED DET MØDRE! DET ER IKKE FEDT.

Sidste gang jeg oplevede det var med George... Men det var dengang hvor vi stadig datede, og han ikke havde fået taget sig sammen til at spørge, om jeg ville være hans pige. George og jeg var ude på vores sjette date, og han havde taget en picnic kurv med, og vi sad og spiste aftensmad på standen. Solen var ved at gå ned, og vi lå ved siden af hinanden mens vi holdte i hånd. En perfekt aften.

George gav min hånd et klem, før han nervøst spurgte, om jeg ville være hans kæreste. Jeg havde hvinet og kysset ham hårdt på munden. Vi var sammen i tre måneder, før jeg fandt ud af at han havde været sammen med en blondine dum pige. Bogstavlig talt. Så jeg gjorde det forbi med ham offentligt, og efter har han fået pigerne vendt imod mig, selvom jeg før var populær...".

Jeg sad og kiggede ind i computer skærmen, mens tårerne havde samlet sig i mine øjne. Mine hænder lå op tastaturet og rystede næsten, mens jeg tænkte tilbage på første gang, hvor en af 'tøzerne' havde sagt noget til mig...

Hun havde sagt og smilet hemmeligheds fuldt til mig, at man fandme ikke skulle gå særlig langt før man var i nærheden af helvedet i den her klasse. Jeg havde bare grint og nikket, for jeg regnede med, at hun mente George, eftersom hun også var en ekskæreste til ham. "Nå, så du mener også at du er et rent helvede at være sammen med? Godt, jeg ikke er den eneste!". Hendes ord kørte nu rundt i mit hoved, også selvom jeg havde fået mig selv til at ligge dem væk.

********************************************************************************

Kapitel 4 folkens.... :)

Hvad syntes I? Vil rigtig gerne høre jeres mening om den!

Sker der for lidt i den?

Anyway... DRENGENE OPTRÅDTE I MSG HER I NAT! Så vildt! Jeg var der ikke, men har allerede stenet videoer og billeder på tumblr og youtube. ((Indsæt stalker smiley her, tak.))

Tænker lidt at Summer's tøj er... Nej, linker bare til det i kommentaren.:)

xxx Josefine

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...