Barndomsgade.

Om min barndomsgade.

2Likes
5Kommentarer
702Visninger
AA

3. Ja, nej eller måske.

Der var også en anden fantastisk person der boede på min vej. Johan. Lyshåret dreng, ældre end mig og højere end mig. Han havde en skæv fortand. Han kunne sige den sjoveste lyd med tungen og så havde han blå øjne. Jeg lå på midten af vejen. Det var eftermiddag og mor var ved at lave mad. Asfalten varmere mine bare ben. Solens stråler havde hele dagen varmet Frederiksberg op. I lommen på min kjole lå æsken. Johan havde ikke været til at få fat på idag. Kun en gang havde jeg fundet ham alene i sandkassen, men straks var Celina troppet op. Marie fra blå stue har heldigvis sagt at Johan hader Celina. Jeg stoler dog ikke helt på Marie, hun går altid rundt med beskidte hænder og er en værre en. Hun fortalte mig engang at jo flere ærter man spiser, jo flere børn får man.

Skyerne over mig svævede langsomt væk. Æsken brændte i min lomme. Det var dumt at jeg ikke havde fået givet ham den. Det var svært at være blevet 5 år. Snart skulle vi begge i skole og jeg skulle flytte væk. Det havde været sidste chance idag. Imorgen lukkede børnehaven. Jeg blev revet ud af mine tanker da en person stod og skyggede for solen. Jeg missede med øjenene og kiggede op i nogle havblå øjne. Den skæve fortand afslørede ham med det samme. Jeg skyndte mig at få sandalerne på og rejste mig op. Jeg kunne jo begynde med et hej. Jeg ledte febrilsk i mine lommer men kunne ikke finde æsken. Johan så underligt på mig, tankerne for rundt i hovedet på mig. Mit forvirrede og bange ansigt spejlede sig i hans øjne. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre og spurtede derfor bare væk. Jeg løb helt hen under det store træ og gemte mig. Det eneste Johan skulle gøre var at tage imod min gave og svare ja, nej eller måske. Det lød jo nemt.

Jeg rejste mig fra mit skjul, skød brystet frem og gik ned af vejen. Mit mod sank. Vejen lå øde hen. Johan var væk, ja selv solen var ved at forsvinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...