beautiful love (1D)

Amanda på 17 år levede et meget rigt liv med masser af opmærksomhed da hendes far ligsom lavede pladekontrakter da One direction maneger en dag ringer og laver en aftale med Amandas far. Amanda fester meget og elsket at shoppe, hun kendte godt til one direction. vil hele hendes liv ændre sig bare på grund af de 5 drenge som "flytter" ind i hendes liv og vil der komme kærlighed imellem hende og en af drengene???
læsning på eget ansvar!!!

8Likes
7Kommentarer
865Visninger

1. mødet

Amandas synsvinkel

 

jeg vågnede op, gned mig i øjet og fandt hurtigt min mobil frem for at se hvad klokken var. 3 beskeder fra mor, jeg trykkede på "vis besked" og læste så op hvad hun havde skrevet #Amanda, klokken er mange og du er stadig ikke stået op, er taget på arbejde, der er mad i køleskabet# det var typisk min mor at skrive sådan noget, videre til næste besked #Amanda jeg kommer sent hjem i aften, der ligger 500 på bordet, handel lige ind for mig tak skat# delete delete tror hun selv på at jeg ville handle ind for de penge de skulle bruges til at fest for, næste besked #Amanda din far er på arbejde tag lige op med de 300 han skal bruge dem# typisk min mor satte altid mig til at tage derop. jeg gik hen til mit skab og fandt hurtigt en pink kjole frem, mine pink stiletter og en sort taske frem, min mor siger tit til mig at jeg er et mode dyr og at mit tøj altid matcher så jeg skulle selvfølgelig også havde mine sorte solbriller på. jeg tog min mobil på sengen og skrev #jeg tager ud til far med de penge men hvad skal jeg bruge de sidste 200 på?# der gik et stykke tid hvor jeg fik en besked fra min mor og Amalia (hun er min bedste veninde) jeg læste først den fra min mor #skat du bruger bare de sidste 200 til hvad du har lyst til# kedelig besked man! men jeg løste hurtigt den fra Amalia # hey skatter, ring lige, vi skal så meget snakke#  jeg gik ud og fandt bilnøglerne til min bil og skyndte mig ud på min fars arbejde.

 

"hey, jeg skal lige se dit personalekort" lød der en dyb stemme bag mig, jeg vendte mig om og så dybt ind i nogle mørke øjne "jeg skal bare snakke med min far" jeg sank en klump "og hvem er din far så?" jeg stod lidt og vidste ikke hvad jeg skulle svare, da der pludselig blev lagt en hånd på min skulder "hun er med mig" jeg stod lidt og jeg var nok stadig i chok "i orden mr Horan" manden fjernede sig og jeg fik et lille skub bagfra, hvad skulle jeg gøre jeg stod bare der og lignte en idiot da en stemme bag mig afbrød mine tanker "det var så lidt" jeg vendte mig om og så ind i nogle krystal blå øjne, jeg var i chok igen. "skal du ikke takke mig for at lukke dig ind?" jeg stod bare der da min far lige pludselig kom gående hen imod mig, "hey der er du, skat hvad laver du her?" han så spørgende på mig og de eneste ord jeg kunne få ud over mine læber var "mig, mor, penge, stor mand, mr Horan" min far begyndte at grine sammen med ham som åbenbart hed Niall Horan, da der pludselig kom 4 andre drenge til syne bag min far. "skat det her er One Direction som jeg skal lave musik med" de 4 drenge stod bare og gloede på mig som om jeg var idiot, "mor sendte mig herned med penge til dig" jeg tog pengene op af lommen og gav ham dem, jeg skulle lige til at vende mig om og gå da en hånd tog fat om mit håndled, "vil du ikke med op og hører os spille?" jeg kendte stemmen og selvfølgelig tilhørte de ham som jeg aller bedst kunne li fra det boy bandt. den irske accent var så blød og kærlig."ja skat vil du ikke det, det bliver så sjovt" selvfølgelig skulle min far ødelægge den gode stemning og hvad skete der for at han sagde sjov i en fucking sætning. "okay det kan jeg vel godt" sagde jeg opgivende efter jeg havde set på det ende hunde blik efter det andet.

Nialls synsvinkel

 

hun var så køn, hendes smil var så skønt og det sødeste var at hun rødmede. Den måde hun kiggede på mig var så .... så kærlig. "skal vi gå op?"sagde en stemme som jeg kendte alt for godt Louis kiggede på mig og ventede et svar på hans spørgsmål, jeg nikkede og kom til at tænke på at jeg stadig havde fat i Amandas håndled, jeg skyndte, mig at slippe det og sendte et undskyldende blik og rødmede. det var nok første gang jeg havde rødmet så meget i meget lang tid. Amanda smilede til mig "skal vi gå op langsomme?" s´hun smilte sødt og ventede på at jeg svarede på hendes spørgsmål. de andre var gået op så jeg nikkede og rødmede igen "jeg hedder forresten Amanda" hun gav mig hånden og fniste "jeg hedder Niall" jeg rødmede og gav hurtigt slip på hendes hånd igen. da vi kom op til de andre sendte Harry et "godt-scoret" blik, jeg sendte ham hurtigt "hold-din-kæft-vi-bare-venner" blik, jeg kiggede på hende og så at hun smilede jeg fik på fornemmelsen at hun havde set blikkene og forstået dem med det samme, ej det var bare pinligt. vi gik ind i studiet og begyndte at synge, hele tiden holdte jeg øjenkontakt med Amanda som bare smilede og rødmede. Efter nogle timer var vi færdige, jeg gik hen og smilte til Amanda, jeg tog hendes hånd og hviskede i hendes øre "vil du gøre mig det ære at tage med mig på date?" hun fniste og hviskede svarene tilbage "tror du det er en god ide når min far er her, og du er kendt?" jeg gik et skridt tilbage og så lidt såret ud, "vi kan også tage hjem til mig så er det ikke så meget en date men bare hygge" hun kiggede på mig, det så ud til at hun tænkte sig meget grundigt om "kun hvis du lover at det ikke er en date?" "det er så meget ikke en date" sagde jeg med et kæmpe smil på læberne. Jeg havde så meget lyst til at kysse hende, men det var nok ikke så smart når vi ikke kendte hinanden så godt.

Amandas synsvinkel

 

Han stod bare der med et kæmpe smil og jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg stod bare der det var som om mine ben ikke gad bevæge sig. Jeg kunne mærke en hånd tage fat i mit håndled jeg kiggede op i et par dejlige pæne grønne øjne, Harry trak mig med hen til de andre og smilede bare stort "kom så prinsesse, gå selv eller jeg løfter dig du bestemmer selv?" jeg stod bare der med åben mund da jeg kastede armene til siden og der kom de ord jeg hurtigt fortrød jeg havde sagt "så løft mig flotte" jeg kunne se på Harry at han smilede da vi nærmede os de andre drenge. Zayn begyndte at grine og det samme gjorde Louis "hvad griner i af?" sagde Harry med en lidt fornærmet stemme, da Liam skyndte sig at svare "hvorfor løfter du rundt på Niall´s pige?" jeg kunne ikke lade være med at grine og til sidst grinte vi alle sammen. Da min far lige pludselig kom hen til os "Amanda, lad nu drengene være de har faktisk travlt!!" jeg kiggede på dem alle sammen og hviskede så stille at min far ikke kunne hører hvad jeg sagde "han er bare den største lyseslukker" og alle drengende brød ud i grin "vi må nok hellere gå med ham" kom de ord lige fra Niall skulle han ikke være den mest barnlige i bandet. Fuck det han var så sød og de krystal blå øjne der uffff de var bare en hver piges drøm, ej jeg må nok hellere stoppe med at kigge på ham jeg savler bare snart. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...