Found Love - One Direction

Ella Higgins på 17 år, er datter af Paul Higgins, One Directions manager. Ella har siden hendes far forlod hende og hendes mor i Danmark hadet One Direction, fordi hun mente at de stjal hendes far fra hende. Men hvordan vil det gå når hun skal flytte hjem til sin far efter at have afsluttet 9 klasse i Danmark? Ville hun stadig hade One Direction? Eller vil der måske opbygges venskab? eller mere til?

81Likes
54Kommentarer
7920Visninger
AA

2. Kapitel 2

Kapitel 2

 

Jeg sad på sengen med min computer og hørte Ed Sheeran The a team, da det bankede på døren. ’’Hvem er det?’’ råbte jeg. ’’Harry og louis’’. ’’Gå’’ råbte jeg og håbede inderligt på at de ville gå, men nej nej, De åbnede døren og satte sig på min seng og bare kiggede på mig.

’’Altså jeg ved godt at i er bedre til engelsk end mig, men jeg er heller ikke så dårlig at jeg ikke kan finde ud af at sige gå’’ sagde jeg koldt og klappede min computer sammen. ’’Ja undskyld men vi kom bare for at sige at der var mad’’ Sagde Louis og satte sig mere tilrette i min seng. ’’og det kunne i ikke sige uden at komme ind på mit værelse og sætte jer på min seng eller hvad?’’ De svarede ikke så jeg rejste mig bare op, smækkede døren med et brag og satte kursen mod køkkenet.

 

Vi var blevet færdige med at spise, og der var bare akavet stilhed igennem hele middagen, ingen snakkede, der var bare lige et par enkelte gange min far spurgte mig om skolen i Danmark, vennerne osv.

Lige nu sad vi alle syv i stuen og bare snakkede, det vil sige min far og drengene snakkede imens jeg sad med min mobil og skrev med Matilde. ’’Når ja Ella, hvordan går det egentlig med fodbold?’’ spurgte min far. Jeg kiggede op fra mobilen og tænkte først lidt over mit svar. ’’Det går meget godt, jeg skal have fundet en klub her’’ jeg elskede når min far spurgte indtil det jeg elsker aller mest, nemlig fodbold, der findes intet bedre. Jeg kan huske at før min far flyttede her til London tog vi altid ud og så fodbold kampe sammen, savner de tider.. ’’ Spiller du fodbold’’ sagde Louis og lød ret overrasket. ’’Ja det gør jeg, er der noget i vejen med det?’’ spurgte jeg og kiggede igen ned i min mobil. ’’nej men det er der bare ikke så mange piger der gør. Hvor langtid har du gået til det?’’ Han lød stadig lige så overrasket som før. ’’hmm, omkring 9 år tror jeg’’ sagde jeg og smilede, ham der Louis var nu ret sød, men kun lidt, meget lidt!

Den næste halve time gik på at mig og Louis snakkede om fodbold. Han fortalte at han selv spillede fodbold og det. Og jeg var faktisk blevet nogenlunde venner med ham, men kun ham. han var bare ikke som jeg troede, men det er jeg sikker på de andre drenge er.

’’måske vi skulle ud og se en kamp sammen en dag?’’spurgte Louis glad. ’’ja det kunne være mega fedt!’’ svarede jeg glad, og mente det faktisk. ’’Okay nu holder i mund om jeres fodbold snak’’ sagde Harry og små grinede lidt. Jeg sendte ham bare de koldeste øjne, bare fordi jeg er blevet nogenlunde venner med Louis så skal han ikke regne med at jeg gider at være venner med ham. ’’røvhul’’ mumlede jeg på dansk, så de ikke kunne forstå det, men selvfølgelig så skulle min far lige hører det, så han sendte mig nogen lidt strenge øjne.

 

Klokken var Omkring 21 og jeg lå bare på sengene og orkede ikke rigtig at pakke ud. Drengene var her endnu, det tror jeg da, jeg kunne i hvert fald hører nogen stemmer neden under. ’’tag dig sammen Ella. Pak ud nu og få det overstået’’ mumlede jeg lavt til mig selv. Jeg rejste for mig op for at pakke ud, da det bankede på døren. ’’kom ind’’ råbte jeg. Jeg troede aller først det var min far, men nej nej. Det var Hr Styles. ’’hvad vil du?’’ spurgte jeg koldt. ’’bare snakke med dig’’ sagde han og gik længere ind i værelset og satte sig på sengen. ’’snak løs’’ sagde jeg og fik fat i nogen billede ramme med mig og mine veninder, jeg satte dem på skrivebordet, og gik så i gang med alt mit tøj. ’’hmm jeg vil bare gerne vide hvorfor du er sådan over for os?’’ ’’hvordan?’’ spurgte jeg og kiggede undrende over på ham, selvom jeg godt vidste hvad han mente. ’’mildt sagt, som en kælling’’ svarede han. ’’hmm ikke for at ødelægge din meget modne kommentar Styles, men så var det der ikke særlig mildt sagt’’ sagde jeg og satte mig på sengen ved siden af ham. ’’Vil du virkelig have jeg siger hvorfor?’’ spurgte jeg efter lidt stilhed. ’’ja det vil jeg faktisk meget gerne’’ sukkede Harry og lænede sig lidt tilbage. ’’Hvordan ville du have det hvis din far eller mor, nærmest droppede dig for sit arbejde? Ikke særlig fedt vel? Nej tænkte jeg nok. Aller først gav jeg min far skylden for det hele, men så med tiden indså jeg at det hele faktisk var jeres skyld, dig og dit lorte bands skyld, at jeg næsten aldrig mere så ham. i stjal ham fra mig’’ sagde jeg med en hævede stemme. ’’undskyld, jeg vidste ikke du havde det sådan’’ sagde han og sendte mig nogen undskyldende øjne og et charmerende smil, men tror Hr styles perfekt virkelig at jeg falder for den?! ’’nej selvfølgelig kunne du ikke vide det, du er jo så skide perfekt og får alt som du ville have det, du tror du er så meget, men ved du hvad Harry?’’ sagde jeg og gik helt tæt på ham så mit ansigt kun var ca 10 cm væk fra hans. ’’Du er intet’’ sluttede jeg af med og trak mig længere væk.

 

Harrys synsvinkel
 

Jeg gik ned mod drengene efter at have snakket med Ella, hvorfor hun var sådan vidste jeg ikke. Mig og drengene ville så gerne lære hende at kende, men hun skubbede os alle væk, ja lige undtagen Louis, de snakkede som om de havde kendt hinanden i flere år, men da jeg så sagde noget, fik jeg bare dræber blikket af Ella. Hun gjorde mig ret bange.

 

’’Nå hva’ så Harry? fik du snakket med hende?’’ spurgte Liam da jeg trådte ind i stuen igen. ’’ja, men jeg troede seriøst jeg skulle dø. Hun begyndte at sige alt muligt med at vi stjal Paul fra hende. Hun gør mig altså virkelig bange’’ sagde jeg og satte mig ned ved siden af Louis. ’’Hey, hun er da fin nok, jeg synes hun er ret så flink’’ sagde Louis og smilede stort. ’’ja mod dig, men hvis du ikke lagde mærke til det så lignede hun en der skulle til at rive hovederne af os andre’’ sagde Niall og så ret bange ud. ’’Jeg forstår hende egentlig godt, hun har kun set sin far få gange igennem to år, og han forlod dem jeg bare, pga os. Jeg ville have været mindst lige så sur og ked af det som hende’’ sagde Liam. Jeg kiggede med det samme på ham med store øjne. Det mente han ikke vel? Holdt han faktisk med hende lige der og ikke os? Åh gud.

 

Ellas synsvinkel.

 

Hvor pissede Harry mig dog af! Tror han virkelig at han bare kan komme ind på mit værelse og så at svine mig til når han i forvejen har stjålet min far fra mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg savner Aya hun ville vide hvad jeg skulle gøre i sådan en situation. Måske skulle jeg ringe til hende, jeg er i hvert fald sikker på at jeg vil få det meget bedre hvis jeg lige fik lov til at snakke med hende. Jeg tog min Mobil fra lommen, men skærmen var bare sort, ’’aarh’’ sukkede jeg, den er gået ud og jeg orker ikke at sætte den til opladning. Jeg rejste mig fra sengen og gik ned mod stuen, så jeg kunne låne min fars mobil og få ringet til Aya. Og ja jeg ved godt, i nu tænker, ’’er det så ikke meget nemmere at finde sin oplader frem i stedet for at gå hele vejen neden under for at låne en mobil?’’ og jo, det ville det være hvis den ikke lå aller nederst i en af de kufferter jeg ikke havde fået pakket ud endnu.

 

Jeg kiggede ud over stuen, men fik desværre kun øje på Zayn, Harry og Niall. ’’Hvor er min far?’’ spurgte jeg lavt, men højt nok til at de ville kunne hører det. Der kom intet svar fra dem, de kiggede bare på mig. ’’hallo så svar mig dog’’ sagde jeg højere, men nej nej, intet svar. Seriøst om lidt finder jeg et høj hus tager dem med op på toppen og kaster dem ud der fra efter. Jeg var lige vent mig om og på vej op på mit værelse igen da nogen sagde noget. ’’Hvorfor skulle vi svarer dig på det, når du alligevel er så ond over for os?’’ Sagde en stemme, jeg vendte mig og så at det var Niall der havde spurgt. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, han havde jo ret. Jeg havde været onde overfor dem, så hvorfor skulle de være søde overfor mig? Det her ændre ikke noget, jeg vil stadig være lige så onde overfor dem som før. Undtagen Louis han er sød nok, ikke lige som de andre. I stedet for at svare vendte jeg mig rundt og gik videre ind i køkkenet hvor Louis og Liam sad. ’’Ved i hvor min far er?’’ spurgte jeg og smilede. Og ja i tænker sikkert, ’smilede’ wtf, men det var kun så de ville svarer mig. Smilet var så også så falsk som det kunne blive. ’’Ja han er inde på kontorret’’ Smilede Liam til mig. ’’Tak’’ sagde jeg og gik så der efter ind på kontoret. Jeg kunne se min far sidde ved bordet med sin computer. Han havde ikke opdaget at jeg var kommet ind, så jeg hostede lige falsk så han ville opdage mig. ’’åh hej skat, hva’ så?’’ sagde han og kiggede op fra sin computer. ’’Jeg tænkte på om jeg måtte låne din mobil til at ringe til Aya med?’’ ’’selvfølgelig må du det’’ sagde min far og rakte mig mobilen.

 

Jeg var nu gået ud i haven og sad bare på græsset med min fars mobil og skulle til at ringe Aya op. Solen var ved at gå ned så himlen så virkelig smuk ud. Jeg fik tastet Ayas nummer ind. Og overraskende nok gik der ikke særlig langtid inden hun tog den.

 

’’Hej søde, det er mig Ella’’ Sagde jeg

 

’’Hej smukke. Hva’ så? Er det fedt i London?’’

 

’’hmm det er vel fint nok, undtagen at det der lorte band er her’’ sukkede jeg op træk nogen græs strå op.

’’Det skal nok gå, du kan jo altid ringe til mig, det ved du’’ sagde hun

 

’’Ja det ved jeg. Savner dig bare så meget’’

 

’’iligemåde søde! Men jeg bliver nødt til at smutte nu, er ude ved hesten’’

 

’’helt iorden, jeg ringer snart igen. Vi ses’’ og med det lagde jeg på inden hun ville nå at svarer.

 

Jeg sad stadig uden for og bare kiggede ud over haven. Den var ret flot og virkelig stor. Jeg kiggede på klokken, 22, jeg må nok hellere gå i seng nu, jeg har jo hellere ikke rigtig fået sovet siden jeg ankom i morges.

__________________

Det var så kapitel 2, håber i kan lide den. Og i må meget gerne skriver hvad i synes :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...