Found Love - One Direction

Ella Higgins på 17 år, er datter af Paul Higgins, One Directions manager. Ella har siden hendes far forlod hende og hendes mor i Danmark hadet One Direction, fordi hun mente at de stjal hendes far fra hende. Men hvordan vil det gå når hun skal flytte hjem til sin far efter at have afsluttet 9 klasse i Danmark? Ville hun stadig hade One Direction? Eller vil der måske opbygges venskab? eller mere til?

81Likes
54Kommentarer
7917Visninger
AA

13. Kapitel 11

Kapitel 11

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre mig af mig selv. Om jeg skulle grine, græde eller være sur på Niall, eller mig selv? Hvis jeg aldrig havde sagt ja til den date så var jeg ikke blevet såret. Det kan jeg ikke ændre nu, ligesom jeg ikke kan ændre i at jeg er blevet forelsket i Niall.

Der var flere gange været banket på min dør siden jeg for en halv time siden var løbet op værelset. Hvem der havde banket på vidste jeg ikke, og jeg var egentlig også ret ligeglad. Det jeg aller mindst havde lyst til nu var at snakke med nogen. Jeg var stoppet med at græde, men nok fordi at jeg havde grædt så meget at der ikke var mere vand i kroppen.

Mine tanker blev afbrudt af bank fra døren. Jeg lod vær med at sige noget og ventede bare på at personen gik. Endnu et bank lød, men denne gang lidt hårde. ''Ella, luk op vi skal snakke'' Det var min fars stemme. Selvom det var ham lod jeg vær med at svare.

''Ella kom nu, for min skyld. Drengene og Aya har fortalt mig alt, og det eneste jeg vil, er bare at snakke'' Jeg rejste mig op fra sengen og låste døren op, hvor jeg efter lagde mig det samme sted, med hovedet ind mod væggen.

Jeg kunne mærke en hånd stryge mig over armen. Jeg drejede hovedet og kiggede på mine far. Hans øjne viste medlidenhed og varme. Tårende begyndte endnu en gang at trille ned af mine kinder. Og der gik ikke særlig langtid inden jeg havde trukket min far ind i et kram.

''Jeg troede virkelig ikke at han var som andre'' Snøftede jeg ind i hans skuldre.''Shhh skat. Det skal nok gå. I skal nok finde ud det'' Sagde han og nussede mig blidt i håret. Troede han virkelig selv, at jeg vil tilgive Niall? Det kan godt være at vi ikke var i et forhold eller noget, men han havde løjet for mig. Ikke kun mig, men også hans kæreste. 

''Vil du ikk med ned at spise? Du skal ikke sidde her og være ked af det'' Sagde han og smilte svagt til mig. Jeg nikkede og rejste mig op.

Grunden til at jeg gik med var kun fordi, jeg ikke gad at vise Niall at jeg var ked af det. Han skulle vide at jeg var ligeglad med ham, også selvom det var løgn.

Vi sad og spiste og jeg havde ikke sænket Niall et eneste blik. Drengene og Aya havde flere gang spurgt mig om et eller andet, men jeg havde bare svaret kort og uden at kigge op fra min mad. Jeg tog endelig chancen og kiggede på Niall og vi fik øjenkontakt. Hans øjne borede sig ind i mine og jeg kunne se hvor ked af det han var. 

''Tak for mad. Må jeg gerne rejse mig?'' Spurgte jeg og kiggede på min far.''Jamen skat, du har slet ikke spist noget'' Sagde han og pegede på min tallerken. ''Jeg er ikke sulten'' Sagde jeg og rejste mig op.

Jeg nåede kun lige til trapperne da jeg vendte om, og forsatte ud mod haven. Jeg åbnede stille og roligt terrasse døren, og kunne hurtigt mærke kulden ramme mine arme. Selvom det var sommer var det blevet ret koldt de sidste par dage.

 

Nialls synsvinkel.

 

Jeg så Ella gå ud af døren til spisestuen og gå over mod gangen.

Hvad havde jeg dog gjort? Hvordan kunne jeg være så dum? Faktisk havde jeg glemt alt om Diana (Nialls kæreste) efter jeg mødte Ella. Under aftensmaden havde jeg hele tiden prøvet at få øjenkontakt med hende, og da det så endelig lykkes kunne jeg se hvor ked af det hun var. Og jeg fik det helt dårlig over at det faktisk var min skyld, at hun var ked af det. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle rede mig ud af den her, men en ting var sikkert, jeg måtte snakke med hende.

Jeg rejste mig op fra stolen, og kiggede undskyldende på de andre, inden jeg forsatte op mod hendes værelse, men da jeg gik forbi et vindue som førte ud til haven kunne jeg se en skikkelse sidde ved træet. Den skikkelse var Ella. 

Jeg stod kun få meter væk fra Ella, men hun havde stadig ikke lagt mærke til mig. Jeg tog nogen få skridt tættere på hende. Hun vendte sit hoved imod mig og vi fik øjenkontakt. Jeg kunne se på hendes øjne at hun havde grædt. 

Jeg gik helt tæt på hende og satte mig ned ved siden af hende. Jeg prøvede på at tage hendes hånd, men hun fjernede den. ''Niall, jeg synes virkelig du skal gå'' Sagde hun og kiggede stift på mig. ''Det kan jeg ikke. Det er dig jeg kan lide, kan du ikk se det?'' Jeg rejste mig op og det samme gjorde hun. ''Du er simpelthen så falsk du er. Jeg troede virkelig jeg kunne stole på dig, men det har du bevist at man ikke kan'' Råbte hun af mig. Jeg kiggede ned på mine fødder, fordi jeg havde det så dårligt med mig selv. Jeg havde intet at svarer, fordi jeg vidste hvad jeg havde gjort galt. Hun gik nogen skridt tættere på mig så vi stod en meter fra hinanden. ''Jeg har virkelig ondt af din kæreste. Hvis hun bare vidste hvad du havde gjort'' Sagde hun og kiggede mig lige ind i øjnene.

Hun vendte sig om og begyndte at gå op mod huset, og min blik var på hende indtil hun var gået ind af døren. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er virkelig blevet forelsket i Ella, men hvad med Diana? Jeg ved ikke hvad jeg føler for hende mere. Det må jeg vel finde ud af når hun kommer i over morgen.

 

Ellas synsvinkel.

 

Jeg gik direkte ind i stuen og det første jeg fik øje på var Zayn og Aya som sad i sofaen. Aya havde benene over Zayn, og hvis jeg ikke tog meget fejl havde hun sit flirtende blik i øjnene. Jeg begyndte at smile da jeg så hvor glad Aya var, men det ændrede sig hurtigt da jeg så Niall igennem vinduet sidde på græsset ude i haven. Jeg kunne se hvor forfærdeligt han havde det, men jeg er ligeglad nu, jeg har intet til overs for ham.

''Aya, kan vi ikk lige snakke?'' Spurgte jeg og prøvede at smile, men jeg lignede sikkert en eller anden der var blevet skidt i røven. Hun nikkede og rejste sig op. Jeg smilede undskyldende til Zayn, og han smilede flirtende tilbage og blinkede med det ene øje?? Hvad sker der for ham? Jeg gad ikke at tænkte over det mere. Nu skulle jeg bare lige snakke med Aya. 

''Sig frem'' Sagde hun og lukkede døren ind til mit værelse. ''Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er virkelig forelsket i Niall, men det går ikke det her'' Sagde jeg og lagde mit ansigt i mine hænder. Jeg kunne mærke Aya klappe mig på ryggen. ''Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige til det her. Jeg har aldrig prøvet at være i sådan der er situation, men jeg synes du skal prøve at give ham en chance. Du må jeg betyde mere for ham end hans kæreste gør, siden at han vælger at have noget med dig'' ''Ja ellers også mangler han bare nogen til at tilfredstille ham. Kan du ikke se at jeg føler mig brugt på det groveste? Og så det at han ikke sagde det til mig, gør bare det hele værre'' Jeg kiggede op på hende og jeg kunne se at hun ikke kunne svarer på det jeg lige sagde. 

Vi nåede ikke videre i samtalen inden det bankede på døren. ''Kom ind'' fik Aya råbt. Og lige så stille blev døren åbnet og Harrys krøller tittede frem. Efterfulgt af ham kom Liam, Louis, Zayn og.... Niall ind. ''Vi ville bare lige sige farvel, da vi smutter nu'' Sagde Liam og gik hen imod mig. Jeg fik trukket ham ind i et kort kram og det samme med de andre drenge, undtagen Niall. 
 

______________________

 

Så kom der endnu et kapitel, hvad synes i?

Tak fordi i læser med! :-D

-MelisaSC<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...