Found Love - One Direction

Ella Higgins på 17 år, er datter af Paul Higgins, One Directions manager. Ella har siden hendes far forlod hende og hendes mor i Danmark hadet One Direction, fordi hun mente at de stjal hendes far fra hende. Men hvordan vil det gå når hun skal flytte hjem til sin far efter at have afsluttet 9 klasse i Danmark? Ville hun stadig hade One Direction? Eller vil der måske opbygges venskab? eller mere til?

81Likes
54Kommentarer
7927Visninger
AA

12. Kapitel 10

(Har ikke haft tid til at rette det igennem. Undskyld)

Kapitel 10

Jeg var begyndt at blive i tvivl, om det er det rigtige at gøre. Jeg er i tvivl over mine følelser til ham og hans følelser til mig. Jeg var ikke forelsket i Niall. Jeg havde følelser for ham, virkelig stærke følelser på så kort tid, hvilket overhovedet ikke ligner mig. Jeg har aldrig i mit liv prøvet at være forelsket. Jeg har aldrig haft en rigtig kæreste, så jeg ved ikke hvordan det føles når man er forelsket. Og jeg er ret bange for om det er gået for hurtigt, jeg kender ham jo næsten ikke, men stadig væk føles det som om jeg har kendt ham i flere år. Den tryghed han bringer frem i mig er der ikke mange der kan frembringe.

Jeg var lige stået op og sad nu nede i stuen helt alene, fordi Aya sov og min far var på arbejde. Jeg havde ikke set Niall i 5 dage. Og jeg savnede ham allerede utrolig meget, men så er det godt at ham og drengene kommer i aften og spiser med. Når ja det har jeg ikke fortalt jer, min far havde inviteret drengene over at spise. 

Jeg blev afbrudt af mine tanker, da jeg hørte bumb ude fra gangen. Jeg rejste mig op, for at gå ud og kigge hvad det var for en lyd.

''Hvad laver du?'' Sagde jeg, da jeg så Aya ligge på trappen. ''Jeg faldt, og er for doven il at rejse mig'' Jeg nikkede bare, da det var sådan noget typisk Aya. ''Hvorfor skal du altid være så klodset? Seriøst jeg overvejer at binde dig fast til sengen så du ikke kan komme til skade'' Sagde jeg og hev fat i hendes arm for at hjælpe hende op.

''Næææh for hvis du gør det, så fortæller jeg ikke det, mig og Niall lige har snakket om over mobilen'' Svarede hun og viftede med mobilen. Jeg fik store øjne og prøvede på at tage mobilen fra hende. ''Sig hvad han sagde?!'' Sagde jeg truende og løftede min pegefinger. ''Nej nej, du binder mig jo fast til sengen og det, så hvorfor skulle jeg fortælle dig hvad det var han sagde?'' ''Okay okay, jeg binder dig ikke fast til sengen og det ved du også godt, så fortæl mig nu hvad det var han sagde'' Sagde jeg utålmodigt. ''Han spurgte bare hvad du lavede og sådan'' ''Var det, det eneste han sagde?'' Spurgte jeg med løftede øjenbryn.

''Og så spurgte han også om du talte om ham og at han savnede dig forfærdeligt meget'' Jeg begyndte at smile stort og det eneste der dukkede op i mit hoved var billeder af ham. ''Hvad svarede du så?'' Spurgte jeg og gik ind i stuen og satte mig på sofaen, få sekunder efter satte Aya sig på den anden sofa. ''Jeg svarede bare at du savnede ham og det eneste du snakkede om var ham'' Jeg begynde at rødme og smile for mig selv, men det forsvandt hurtigt da jeg begyndte at tænkte på om det var det rigtige jeg gjorde.

''Ella? Er der noget galt? Er det fordi jeg sagde det der til Niall? Det må du virkelig undsky-'' ''Nej det er ikke det. Det er bare fordi, er det ikke gået ret hurtigt? Jeg ved ikke en gang hvad det er jeg føler for ham. Jeg er blevet virkelig glad for ham og hver gang jeg tænker på ham bliver jeg helt varm inden i og begynder at rødme, men et eller andet inden i mig siger at det er forkert'' Sukkede jeg og kiggede ned i gulvet.

''Du er forelsket.. Og hvis du er forelsker er der intet forkert i det. Niall er en virkelig sød fyr, og jeg er sikker på at han ikke vil gøre noget for at såre dig. Og du har ret, det er gået ret hurtigt, men der er ingen der siger at i skal giftes her om nogen dage og så have 4 børn vel? Giv dig god tid, lær hinanden ordentlig at kender først og så kan i altid se om det er noget seriøst i har gang i. En ting er sikkert, du er forelsket!'' Sagde Aya og tog mig hånd og gav den et klem. Hun havde ret, Jeg skulle give mig selv god tid. ''Tak'' Sagde jeg og trak hende ind i et kram og gav hende et kys på kinden.

Vi sad ude i haven og tog nogen mærkelige billeder med mobilen. ''Jeg har en idé'' Sagde jeg og rejste mig op, hvor jeg efter spurtede ind i stuen og hæv en sprit tus frem fra skuffen og skyndte mig ud til Aya igen, som bare lå det samme sted som før. ''Hvad skal du med den tus?'' Spurgte Aya forvirret. ''Det får du at se. Lig dig på ryggen'' Og som jeg sagde, lagde hun sig på ryggen. Jeg satte mig på hendes mave og lænede mig ind over hendes hoved, og hvor jeg så begyndte at tegne overskæg på hende. 

Det blev da meget pænt og jeg havde også lige lavet monobryn på hende så hun så ekstra flot ud. ''Min tur'' Sagde hun og tog tussen fra mig. Jeg kunne straks mærke tussen ramme min hud.

''Så. Kom, jeg skal se hvad du har lavet'' Sagde Aya og hæv mig op fra græsset og nærmest løb indtil huset. 

''Det der, det mener du ikke vel?! Hold da kæft jeg er jo tude grim'' Råbte Aya, da hun opdagede sig selv i spejlet. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og så mig selv med overskæg, fregner og så stod der et eller andet på min kind, men jeg havde ikke tid til at kigge hvad der stod, da jeg hørte hoveddøren smække og huset blev fyldt med stemmer. ''Kom'' Sagde jeg og hæv Aya med fra badeværelset. ''Jeg går ikke der ned med det her i hovedet?! Er du sindsyg? Hvad tror du drengene vil tænkte hvis de så mig sådan her?''  Sagde han og stoppede op. ''Fuck drengene. Vi har haft det sjovt og sådan er det!'' Sagde jeg og hæv hende endnu en gang med mig. 

Alle drengene sad med ryggen til os på sofaen og de havde ikke opdaget os endnu, først da Aya så dum som hun var slog sin fod ind i døren. Hun begyndte at skrige og ligge sig ned på gulvet og rulle rundt. Hvad har jeg dog gjort siden jeg har fået en bedste veninde som hende. Alle drengene rettede blikket hen mod os og for at det ikke ville virke for akavet kiggede jeg bare på Aya som om hun var retaderet. 

Efter Ayas lille udbrud rejste hun sig op, så alle drengene kiggede spørgende på os, indtil de begyndte at flække af grin alle sammen. ''Hvad er det dog i har i ansigtet?'' Spurgte  Zayn og pegede på os. ''Når det, vi har bare haft det lidt sjovt'' Sagde Aya og satte sig på Zaynes skød. Jeg satte mig ved siden af Harry, som hurtigt kiggede på min kind, og gjorde store øjne. ''Hvad er der?'' Spurgte jeg forvirret. '' Når ikk noget. Det er da bare ret sødt at der står Niall med et hjerte uden om på din kind'' Sagde Harry og alles blikke vendte sig mod mig og især Niall kiggede ivrigt på min kind. Jeg skyndte mig at tage mig til kinden og spurte ud på toilettet. 

Jeg skyndte mig at kigge mig i spejlet hvor der med store fede bogstaver stod Niall på min kind. Åh nej, hvor pinligt! 

Jeg klaskede noget vand på kinden for at få det væk ''Årh shit'' mumlede jeg, da det ikke gad at gå væk, det var bare lidt svagt tværet ud. Jeg hørte bank fra døren og fordi jeg troede det var Aya råbte jeg bare kom ind, men i stedet for Aya trådte Niall ind og jeg begyndte hurtigt at rødme. Niall gik tættere på mig og da han stod meget tæt på mig, tog han fat i min kind og vente den mod ham. Han begyndte at smile stort. ''Det må du altså undskylde. Det var Aya der gjorde det'' Sagde jeg og smilede forsigtigt. ''Jeg synes nu det klær dig meget godt'' Sagde Niall og gik et skridt tættere på så vores læber ramte hinanden. Se det havde jeg savnet, hans læber, hans kys, bare ham!  

Vi begyndte at udvikle kysset og jeg kunne mærke han hånd køre ind under min trøje. Han pressede mig op væggen og jeg rodede i hans hår. Vi nåede ikke mere inden døren gik op. Og en forvirret Louis kiggede på os. ''øøøh undskyld jeg forstyrre, men jeg skal altså virkelig tisse, sååå?'' Sagde Louis og kiggede på mig og Niall med rynket pande. ''Ja selvfølgelig'' Sagde jeg og flettede min fingre ind i Nialls og forsatte ind i stuen hvor min far også var. Jeg skyndte mig at slippe Nialls hånd og holde mig for kinden, så min far ikke kunne se hvad der stod. 

''Åh der var i?'' Sagde min far og smilte til os. Jeg gengældte hans smil og satte mig på sofaen. ''Er der sket noget med din kind skat. Og sikke noget flot overskæg du har fået?'' Sagde min far og kiggede undrende på mig. ''Øhh nej, min kind den, øøøh, den fryser bare lidt så jeg tænkte at jeg ville varme den op?'' ''mhmm, ved du hvad, jeg gider ikke en gang at spørge mere ind til det, så skal vi bare ikk sige at jeg er så dum og hopper på det du lige sagde'' Sagde han. Jeg nåede ikke at svarer ham inden han begyndte at snakke til Niall. ''Nå Niall, er det ikk her om 2 dage din længe savnede kæreste kommer?'' Sagde min far, og jeg fik hurtigt store øjne og skyndte mig at kigge på min far. Hvad snakkede han om? havde Niall en kæreste? ''Øøh jo det er det.'' Sagde Niall lavt og kiggede ikke en gang på mig. Det var som om mit hjerte gik i tusinde stykker. Hvorfor havde han ikke fortalt mig at han havde en kæreste. Alle drengene og Aya kiggede på mig og Niall, imens min far bare kiggede forvirret på os, han var så også den eneste som ikke vidste at mig og Niall havde noget kørende. 

Mine øjne begyndte langsomt at blive blanke, og der gik ikke særlig langtid inden tårende begyndte at trille ned af mine kinder. ''Hvor er du dog bare klam'' Sagde jeg vredt til Niall. ''Ella, undksyld jeg ville have fortalt dig det'' Jeg gad ikke en gang at svarer ham. Jeg rejste mig op og løb op værelset. 

Jeg kastede mig i sengen og begyndte at græde. Hvorfor havde han ikke fortalt mig han havde en kæreste? Hvordan kunne han dog finde på at gøre det her. Jeg troede virkelig at han følte noget for mig. Han legede bare med mine følelser. Jeg skulle have vidst det. Alt det her var for godt til at være sandt.

 

__________________________

 

Dadadaaaam. Den havde i ikke set komme var? Det havde jeg ærligtalt heller ikke selv, det var bare en idé jeg pludselig fik da jeg synes der manglede noget drama og spænding. :-)

Hvad tror i der vil ske nu???

Men håber i kan lide det. I må meget gerne skrive hvad i synes!

Og undskyld ventetiden, men jeg har bare haft så travlt her til jul.

Husk at like!

MelisaSC <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...