Found Love - One Direction

Ella Higgins på 17 år, er datter af Paul Higgins, One Directions manager. Ella har siden hendes far forlod hende og hendes mor i Danmark hadet One Direction, fordi hun mente at de stjal hendes far fra hende. Men hvordan vil det gå når hun skal flytte hjem til sin far efter at have afsluttet 9 klasse i Danmark? Ville hun stadig hade One Direction? Eller vil der måske opbygges venskab? eller mere til?

81Likes
54Kommentarer
7916Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Kapitel 1

 

Nu var det nu. Jeg skulle flytte til England, over til min far Paul. Min mor og far blev skilt for ca. 2 år siden p.g.a min fars arbejde. Han skulle vidst være manager for boy bandet One Direction i starten hadede jeg at de skulle skilles og jeg gav min far skylden, men nu efter nogen år, giver jeg kun skylden til det latterlige band der tog min far fra mig. Jeg havde ikke set min far over et år nu, og havde kun set ham 2 gange efter han flyttede, og begge gange var han kommet til Danmark. Min mor var dansker og min far var englænder, men da min mor og far blev gift flyttede de til Danmark.

 

Lige nu sad jeg og omfavnede min bedste veninde Aya. Tårende trillede ned af vores begges kinder. Jeg vidste godt at jeg ville få hende at se igen, men hvornår?

Efter jeg havde omfavnet Aya gik jeg videre over til min bedste ven, Jonas. Åh gud hvor ville jeg dog savne dem, ikke kun dem men også min mor Anna, min klasse, og så bare alle de andre venner jeg har.

 

Men ja lidt om mig selv, jeg er en pige på 17, Jeg er 1.67, har store blå øjne og flot langt bølge krølled hår, Ja det var så det, andet behøves i ikke at vide.

 

Lige nu sad jeg i bilen på vej til lufthavnen. Jeg sad med musik i ørene og kiggede ellers ud af vinduet. Hvor ville jeg dog savne Danmark.

 

Jeg tog min kuffert ud af bilen og kiggede på min mor som allerede var henne ved indgangen til lufthavnen. Jeg gik stille og roligt hen imod hende, jeg stoppede op foran hende og ind åndede lige for sidste gang dansk luft.

 

Jeg fik givet min bagage og sad lige nu på en bænk med min mor inden jeg skulle stige på flyet. Vi sad bare i stilhed og nød hinandens tilstedeværelse. Jeg kiggede på min mor og så en tåre trille ned af hendes kind, og så begyndte jeg stille og roligt også, hun tog mig ind i et dejlige varmt langt kram.

’’Jeg må nok hellere gå nu mor’’ sagde jeg og trak mig stille og roligt ud af krammet.

’’ja skat’’ sagde hun og kyssede mig på kinden.

Jeg tog min håndbagage og gik stille og roligt hen mod rulletrapperne som førte op til flyene. Jeg vinkede til min mor, og jeg kunne stadig se at hun græd.

 

Jeg var nu landet og havde fundet min kuffert og var på vej ud så jeg kunne finde min far. Jeg trådte ud af sådan nogen automatiske døre og kiggede ud over en stor hal jeg gik lidt længere ud da jeg så min far sidde henne ved en bænk. Vi fik øjenkontakt og automatisk blev mit smil ret stort, jeg nærmest løb over til min far og omfavnede ham. Hvor havde jeg dog savnet ham. jeg trak mig roligt ud af krammet, og da min far trådte til siden ændrede mit smil sig hurtigt og der steg en vrede inde i mig. Foran mig stod en dreng med krøller og grønne øjne, mener nok det var ham der hed Harry. Harry rakte sin hånd frem og ventede på at jeg ville trygge den. Jeg stirrede bare på ham ’’Nej tak’’ sagde jeg og kiggede ondt på ham. Han sænkede stille sin hånd og så ret skuffet ud.

’’Hvor er du dog blevet stor skat, og smuk’’ sagde min far og tog min ind til et kram mere.

’’tak far’’. Vi gik roligt hen mod bilen. Selvom jeg var trist kunne jeg stadig ikke lade vær med at være glad når jeg så min far så lykkelig.

 

Endelig var vi ankommet til min fars hus, som for resten var kæmpe! Seriøst hvad skal han med sådan et stort hus??

Vi var lige kommet inden for, og der var faktisk ret pænt og stilet.

’’Jeg må nok heller smutte nu Paul, mig og drengene kommer i aften’’ sagde Harry og rejste sig op fra en stol han sad på. ’’det er bare iorden Harry. I kommer bare’’ min far rejste sig op for at følge Harry ud.

’’Vi ses Ella’’ Sagde Harry og smilte til mig,. Jeg svarede ham ikke kiggede bare koldt på ham og nikkede

 

Jeg sad lige nu og snakkede med min far. Han spurgte ind til vennerne, familien, skolen og så ville han gerne vide hvad jeg ville efter ferien, men jeg havde ingen anelse, og for at være ærlig var han ikke så glad for at jeg ikke vidste hvad jeg ville med mit liv.

’’Hvor er mit værelse far? Vil gerne lige pakke ud og tage et bad. Jeg stinker seriøst af muggen ost’’ sagde jeg og rejste mig langsomt op. ’’ja skat. Kom så lad mig vise dig det’’

Han havde taget min kuffert og havde nu lagt den inde på mit ’’nye’’ værelse. ’’du kalder bare hvis der er mere’’ sagde han og lukkede døren. ’’ja. Og tak far’’

Jeg kiggede mig nu omkring i det kæmpe værelse jeg havde fået. Der var en dobbelt seng, et skrivebord og så et kæmpe tøjskab. Hold kæft hvor er her kedeligt tænkte jeg bare. Jeg må nok få min far med ud og shoppe i løbet af nogen dage.

 

Jeg havde nu pakket helt ud og lå nu bare på sengen og slappede af. Jeg lagde mærke til en dør, hmm hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til den noget før?. Nå men jeg rejste mig op og fik åbnet døren. Fedt! Mit eget badeværelse. Det var nu ret nice. Jeg nikkede tilfreds stillende til mig selv. Jeg gik ind til skabet og tog noget rent undertøj og et par shorts og en t-shirt.

Jeg stod og kiggede mig selv i spejlet i nogen minutter og tænkte bare over livet. Tårende begyndte langsomt at trille ned af mine kinder. Ikke fordi jeg var ulykkelig, men fordi jeg allerede savner min familie og venner i Danmark.

 

Jeg åbnede langsomt mine øjne og lagde mærke til at jeg var fladet i søvn på sengen efter jeg havde været i bad. Jeg tog min mobil fra bordet og kiggede på klokken, 17. 48. Fedt tænkte jeg, hvordan skal jeg nu kunne sove i aften. Jeg lagde irriteret min mobil ved siden af mig på sengen og orkede ikke rigtig at rejse mig op.

Der lød banken på min dør, og min far stak hovedet ind. ’’Kommer du ikke med ned, de andre drenge er kommet og vil gerne møde dig’’ sagde min far og trådte ind af døren og lukkede den stille. ’’Hvad nu hvis jeg ikke vil møde dem?’’ min far gik længere ind på værelset og satte sig på sengen. ’’skat hør her, jeg ved godt du ikke kan lide dem, men giv dem nu en chance. De er virkelig søde og jeg er sikker på du vil elske dem’’ og da han sagde det rejste han sig op og gik ud af værelset.

Jeg rejste mig roligt op fra sengen, ordnede lige mit hår og gik ellers ud til de andre.

 

Jeg var nået til enden for trappen, da jeg hørte stemmer fra stuen. Jeg stoppede op og lyttede. ’’Hør her drenge, Ella kommer lige om lidt og i må meget undskylde hvis hun er en anelse sur’’ kunne jeg hører min far sige. De sidste på trin ned begyndte jeg at trampe hårdt i så de kunne hører at jeg var på vej.

Jeg gik direkte ud i køkkenet og tog et glas vand, da jeg kunne hører min far kalde på mig. Jeg gik irriteret ind i stuen stadig med glasset i hånden. Der sad de alle fem drenge og kiggede smilende til mig. Alle undtagen ham der Harry rejste sig op og stak hånden frem, jeg kiggede bare på deres hænder og nedstirrede dem totalt. Jeg tog stille en tår af mit glas og satte mig ned på den ene sofa hvor min far også sad. ’’Sagde du lidt sur Paul?’’ sagde en med sort hår, med en tis gul streg i håret, mener det var ham der hed zian? Nej Zany? Nej heller ikke det, Zayn! Der var det! Jeg sendte ham virkelig dræber blikket da han sagde det og drak ellers resten af mit vand. Der var akavede stilhed lige indtil min far brød ind ’’Nå, men jeg vil lige gå ind og ordne aftensmaden, så kan i lige lærer hinanden at kende imens’’ sagde min far og gik ud i køkkenet. Der var stadig stilhed imellem os, akavet stilhed, virkelig akavet stilhed, oh gard seriøst hvorfor gik jeg her ned.

’’Nå Ella, fortæl os lidt mere om dig selv’’ sagde ham der hed Liam og lænede sig frem. Jeg ved hvad han hedder, iiiih jeg er så dygtig! Nej vel?...

’’Ja, jeg hedder som sagt Ella, er 17 år, elsker tøj bamser, mine barbie dukker betyder alt så hvis i skal leje med dem skal i huske at spørge! Og så lejer jeg på legepladsen hver søndag.. Og når ja så spiser jeg regnorme som jeg finder i skoven imens jeg leger hest’’ Da jeg sagde det blev alles mund åbne, nok fordi jeg lød så seriøs. Da jeg lige startede var der et kæmpe smil på deres læber men det ændrede sig hurtigt. De kiggede stadig dumt på mig og jeg tror virkelig at de troede på mig. ’’Seriøst drenge, det var ironisk’’ De kiggede stadig dumt, de drengene fejler noget, det er jeg sikker på! Skal jeg spørge dem? Eller vil det virke for akavet. Det vil virke for akavet, og desuden skal jeg ikke snakke til dem for så vil de bare tro at jeg kan lide dem, og det kan jeg ikke, men hold kæft de er lækre * Savle * Savle * Savle *… Nej Ella stop, du kan godt, det er jo bare 5 lækre drenge og husk nu at du hader dem. Puha det hjalp lige med den indre diskussion…

 Der var nu gået ca 20 minutter og ingen havde sagt noget, der var kun lige Nialls mave som havde knurred et par gange ellers intet, bare akavet stilhed.. Det var nu meget fint for jeg havde heller ikke lyst til at snakke med dem.

Min mobil afbrød stilheden ved at ringe, og det skal lige siges at det var ret pinligt da min ringe tone er en sang mig og aya indspillede for sjov da vi var fulde. Jeg tog den op af lommen og så at det var Jonas, inden jeg trykkede på svar skævede jeg lige over til drengene og kunne se at de prøvede at holde grinet inde, kan fandme godt forstå det, sangen lyder virkelig også forfærdelig. For det første, synger vi teksten forkert fordi vi var så skide fulde for det andet så mumler vi halvdelen og for det tredje så kan vi bare ikke finde ud af at synge, men ja! Jeg trykkede på svar og rejste mig op for at gå hen mod vinduet.

’’Heej Jonas’’ Sagde jeg glad. ’’Det gik fint med flyveturen, fik sovet hele vejen så det var okay’’  så begyndte Jonas bare at plapre løs om alt muligt og for at være ærlig fik jeg ikke halvdelen af det med, men det var fint nok for jeg ved alligevel at det ikke er noget specielt han fortæller om. Efter 5 minutters tid fik jeg endelig afsluttet telefon samtalen med Jonas. Misforstå mig ikke, det er ikke fordi jeg ikke vil snakke med ham, men er bare død træt og sulten.

Jeg stod bare og stirrede ud af vinduet, der var ingen ting at se, kun er kæmpe have og et stort flot træ i midten, i ved sådan et der har de der slaskende græne? Og går ned så træet ligner en hule? Ved i hvad jeg mener? Nej det tror jeg ikke. Må google det sener tænkte jeg, men næh nej det gjorde jeg ikke, for med min store mund og virkelig dumme hjerne kom jeg til at sige det højt! Flot Ella flot.. og nu ville drengene helt sikkert kommenter det. Det kommer om lidt. Om lidt. Jeg ved det kommer. Skal bare lige vente.

’’hvad må du google?’’ Og der kom den..

jeg vendte mig om mod drengene og kunne se at Louis kiggede spørgende på mig, så det må være ham der spurgte mig om det.

’’Om hvordan man slipper af med 5 idiotiske berømtheder’’ Sagde jeg ret så flabet og gik ud af stuen og op på mit værelse.

____________________________

Det var så første kapitel, håber i kunne lide det. Og i må meget gerne skrive hvad i synes :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...