Hejrevej 2

Den gade jeg er vokset op i...
Den gade, som har givet mig utrolig mange oplevelser...
Den gade, hvor naboerne er lige så anderledes, som dag og nat...

Nemlig: Hejrevej 2

1Likes
1Kommentarer
412Visninger
AA

1. Min barndomsgade

Oppe i Rørvig ligger der en lille blind vej, ved navn Hejrevej.

Hvis du nogensinde har hørt om den lille, hyggelige by Rørvig, så har du nok hørt, at det er her man fanger krabber om sommeren, at der går færger her til, fra Hundested, og her er utrolig mange sommerhuse! Det jeg skal skrive om, er den gade, hvor mit sommerhus ligger på.

 

Personerne er SÅ forskellige, men en ting vi har tilfælles er, at vi deler samme gade.

Min genbo: Kartoffeltyven, som egentlig hedder Erik Ove. Ældre mand med gråt/hvidt/blond hår, bred kæbe og en kartoffelnæse. Det er dog ikke derfra han har fået navnet Kartoffeltyven. Astamaja, som er mine nabos barnebarn, opfandt navnet, fordi hun påstår at han engang stjal en kartoffel fra dem. Han kommer tit over og spørg om alle mulige forskellige ting. Engang kom han for at sige hej og velkommen, da vi lige var ankommet. Han har en båd, og i en periode hvor han gik meget op i fiskeri, lagde han et net ud natten over. Da han hentede det dagen efter, og lagde det ud i sin have, var det fyldt med krabber! De vrimlede rundt i hele hans have, og havde ødelagt hans fiskenet. Han endte med at lave krabbesuppe ud af nogen af dem, og det skal lige siges, at det var sidste gang han gjorte det!

Min nabo til venstre: Jeg glemmer altid hvad de hedder! Det er nok fordi jeg ikke snakker så meget med dem. De har en brun, stor, pelset og utrolig venlig Labrador Retriever og nogen helt ufattelig energiske og højtråbende børn! Det er næsten kun dem man hører, hvis man hører nogen derinde fra...

Min nabo til højre: Dem der ejer sommerhuset er et ældre par, John og Elisa. De har en datter: Maise Njor, som er forfatter og mor til tre piger: Astamaja, Bettymarie og Cornelia. Ret unikke og specialle navne, ligesom dem selv. Maises mand havde den sjove familietradition, at børnene skulle havde navne i alfabetisk rækkefølge. Vi havde det rigtig sjovt sammen: fiskede krabber, lavede pandekager, overnattede hos hinanden, badede i havet og legede masser af forskellige lege. Jeg var meget sammen med dem, men til sidst følte jeg at det mest var mig der gad at mødes med dem. Og da deres mor blev skilt fra sin mand mødtes vi mindre og mindre...

Der er selvfølgelig også Kim! Han er vinterbader og låner os altid sin trailer, når vi skal ud med grene, blade osv på  have-genbrugspladsen. Han løber, cykler og bader i havet i nærmest hvilket som helst vejr! Han er altid smilende, imødekommende og frisk...

Ups... jeg var lige ved at glemme det gamle ægtepar, med den store, aggressive schæferhund! Min storesøster blev engang bidt af den i låret. Jeg var ikke særlig gammel da det skete, men husker det som om det var i dag! Min mor og far flippede TOTAL ud på dem, og sagde de ville få hunden aflivet hvis de nogensinde så den igen, og svovlede ud over dem! Jeg var så lille dengang at jeg gemte mig bag min mor, fordi jeg var så bange for hunden! Jeg har hadet schæferhunde siden, og har nærmest haft fobi for dem. Siden dengang har jeg set dem, så sjældent, at man skulle tro de var døde! Det er de dog ikke, da jeg nogen gange ser dem, gennem deres vindue gemt bag deres store, grå gardiner..............

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...