This Special Christmas ~ One Direction

18 årige Tracy har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Hendes forældre er skilt, og efter bruddet kom hendes mor ud i alvorlige alkoholproblemer, og hun blev nødt til at bo hos hendes mor, fordi hendes far er væk næsten 24/7, for at passe og beskytte det verdens berømte boyband One Direction. Tracy har derfor opgivet at kontakte hendes far, Paul, fordi han altid har travlt med de fem berømte drenge. Men en dag lader hun sin kæreste Austin overtale sig, og tager hun tager til London lige før jul, for at besøge hendes far. Da hun finder hendes far, sker der uventede handlinger, og Tracy bliver nødt til at blive hos hendes far og drengene i et stykke tid mod sin vilje. En hverdag sammen med de fem drenge begynder og Tracy fortryder endnu mere, at hun lod sig overtale, men i sidste ende begynder hun at knytte et stærkt bånd til hendes far, og vil hun i sidste ende indrømme, at hun har taget fejl, da hun begynder at få følelser for en anden end hendes kæreste Austin?

21Likes
13Kommentarer
1212Visninger
AA

3. Should I change my mind?

Jeg lister forsigtigt ind på mit værelse, og lukker døren bag mig. Jeg lader håndklædet falde ned på gulvet, mens jeg tager mit tøj på. 

Et par grå jogginbukser, og en sort langærmet trøje, så er jeg ved at være klar. Jeg reder mit blonde hår igennem, så mine krøller ikke er så voldsomme, når mit hår er tørt. 

Jeg går ind i stuen til Paul, som sidder og læser en bog.

"Ehm... Jeg smutter derover til... dem..." Jeg prøver at ligge trykket på 'dem', men det ser ikke ud til, at han opfatter noget. 

"Okay, hyg dig.. Du kommer hjem og sover." Jeg nikker, og forlader stuen. Nej jeg har ikke tænkt mig, at sove hos dem.. 

 

Jeg banker forsigtigt på døren, mens jeg ser ned i jorden. Tænk, at jeg virkelig gør det her, men jeg har intet valg. 

Døren bliver åbnet, og en høj dreng med krøller står foran mig. Han smiler stort og byder mig indenfor. Jeg ser bare op på ham uden at sende et smil tilbage. 

"Drenge, vi har gæster!" Jeg følger efter ham ind i en stor stue, hvor der sidder fire andre drenge med hver deres dyne. De smiler alle sammen venligt til mig, men jeg ser bare på dem.

"Jeg er Harry.." Jeg ser hen på fyren med krøllerne, som lukkede mig ind. 

"Jeg er Liam." Jeg ser hen på en anden fyr med fladt mørkt hår.

"Jeg er Zayn." Jeg ser forvirret hen på en anden fyr med sort hår, og brun hud.

"Jeg er Louis." Jeg vender hovedet og ser på en anden mørkhåret dreng.

"Og jeg er Niall." Jeg ser forvirret rundt og får øje på drengen med det lyse hår, som sidder og smiler.

"Og vi er One Direction." Sier de i kor, og griner af deres egen lille joke, men jeg smiler bare falsk, men inderst inde har jeg allermest lyst til at gå væk herfra.

"Hej Tracy! Jeg er Louis, det var rart du ville komme over og hygge med os." En mørkhåret dreng i en strippet t-shirt og natbukser kommer over til mig, og rækker hånden ud mod mig. Jeg trykker den hurtigt, og nikker.

"Det var så lidt." Siger jeg og ser hurtigt på ham. 

"som om jeg havde noget valg..." mumler jeg lavt, men heldigvis ser det ikke ud til, at de hørte det.

"Vi har bestilt pizza - kan du lide pizza?" Jeg ser over på ham den lyshårede dreng, Niall hedder han vidst. Han smiler venligt, og jeg kan lige ane hans togskinner. 

"Jaja det er fint." Siger jeg bare, og ser væk fra ham. 

 

Efter vi har spist den der pizza læner jeg mig mæt tilbage i stolen, og Harry og Louis rydder hurtigt af bordet, og kommer ind og sætter sig igen.

 

"Hvor kender du egentlig Paul fra?" Jeg ser ned på fyren med det flade mørke hår, som nok hedder Liam. Jeg bliver en smule forvirret. Er det ikke indlysene, at han er min far?

"Han er min far?" Svarer jeg forvirret. Der er ingen der siger noget, og jeg kan se de udveksler blikke indbyrdes. 

"Fandens.. Du vinder Louis!" Zayn smider en krøllet seddel på bordet, og jeg retter mig op. Jeg ser forvirret på Louis, som smiler selvsikker. 

"Fuck." Niall smider også en krøllet seddel på bordet, og ser irriteret på Louis, som sidder og skraber pengene til sig. 

"Ehm hvad?" Jeg løfter det ene øjenbryn, og ser forvirret på Louis, som sidder med pengene. Han smiler venligt og rømmer sig.

"Det er bare et indbyrdes væddemål... Og jeg vandt." Jeg himler bare med øjnene og sukker. Sikke nogle idioter de er! Så sidder de bare og vædder om, hvem jeg er. Jeg er ikke noget man vædder om! 

"Hvad væddet i om?" Spørger jeg nysgerrig om, men der er ingen der svarer mig. Hvor pinligt.

"Jeg vidste ikke, at Paul havde en datter." Kommer det fra Niall, som sidder skråt overfor mig. Godt forsøgt, men det hjælper stadig ikke på mit humør. Bare skift emne...

"Gjorde jeg heller ikke? Det ligner ikke Paul..." Kommer det fra Zayn, som ser undskyldende på mig, men det hjælper overhovedet ingenting. 

Jeg ser koldt på ham og sukker.

"Skal vi ikke gå ind og sætte filmen på?" Kommer det fra Louis, som rejser sig op og smiler venligt til mig. Jeg himler bare med øjnene, og jeg rejser mig. 

 

 

***

 

 

Midt under vi sidder og ser en eller anden dødssyg film kan jeg mærke min mobil vibrerer nede i min lomme. Jeg fisker den hurtigt op.

'Hvad så? Hygger du dig?'

Jeg himler med øjnene, og skynder mig at svarer Austin. Selvfølgelig skriver han sådan noget...

'Nej. Jeg er blevet tvunget til at sidde og se film med de der fem drenge.'

Jeg ligger mobilen ned i mit skød, og ser hurtigt rundt, for at se om drengene kigger på mig, heldigvis ikke.

Min mobil vibrerer igen.

'Er de virkelig så slemme?'

'Ja, de er så barnlige.' Jeg kan lige så godt sige sandheden, han skal vide, hvor irriteret jeg er, over at han fik mig overtalt til det her!

Jeg ligger mobilen ned i lommen igen, og ser op, men denne gang er jeg opdaget. Niall ser op på mig, han rejser sig op sætter sig i den lille sofa ved siden af mig.

"Er filmen ikke god?" Han ser på mig, mens han smiler venligt. Jeg trækker på skulderen, og tøver med at svarer ham.

"For at være helt ærligt, så er det ikke lige den type film jeg plejer at se." Jeg tjekker hurtigt min telefon, for at se om Austin har svaret. Jeg kan se ud af øjenkrogen, at Niall sidder og kigger med.

"Vil Paul gerne have du skal hjem?" Jeg ser op på ham med et forvirret blik. Ja, gid han gjorde, tænker jeg for mig selv, og prøver at skjule mit skuffede udtryk.

"Nej det er min kæreste der skriver.." Svarer jeg lavt, og ligger min telefon væk.. Han siger ikke noget, han ser bare på tv'et. 

"Nå okay, har i været sammen i lang tid?" Han bliver ved med at se ind i filmen, hvilket der provokerer mig rimelig meget. 

"Snart et år." Siger jeg bare, uden at se på ham. 

"Kan i ikke tie stille?" Kommer det nede fra Zayn, som er dybt optaget af filmen. 

 

 

 

***

 

 

"Tracy?" Jeg rører på mig, mens jeg skjuler mit ansigt i den bløde dyne. 

"Gå væk." Mumler jeg ned i dynen.

Dynen? Jeg sætter mig op med et sæt, og ser mig forvirret rundt. De står alle sammen og kigger på mig. 

"Du snorker!" Kommer det fra Louis, som står lidt tættere på end de andre. 

"Nej jeg gør ej!" Siger jeg bare, mens jeg skubber dynen til side. Jeg har virkelig ingen anelse om, hvordan jeg er kommet til at ligge med en dyne. 

"Din far venter på dig ude ved døren.." Harry rækker hånden ud mod mig, men jeg ser spydigt på ham, og rejser mig op selv. Jeg må have været faldet i søvn under filmen, og glemt alt om tiden.

Jeg tager min telefon fra sofaen, og ser hurtigt på drengene.

"Det var hyggeligt, at du gad komme over og hygge med os." Kommer det fra Niall, som følger mig ud til døren. 

Jeg undgår at se på ham, fordi seriøst skal de alle sammen være så nærgående?! 

"Ja, tak for invitationen." Siger jeg bare for at være høflig. 

"Men vi ses vel i morgen?" Jeg ser på Niall, som står lidt væk fra mig, og sender mig et venligt smil. Jeg smiler svagt, og åbner døren.

"Ehm, ja det tror jeg." Siger jeg bare og lukker døren efter mig. 

 

Jeg smider mig på sengen. Godt, at jeg kun skal være her i weekenden, og det skal jeg nok overleve. Jeg ligger mig ned under dynen, og tjekker min telefon. 

Austin har svaret.

'Lad nu være med at dømme dem, før du kender dem babe.'

Jeg vrisser kort. Hvorfor skal han altid være sådan? Han lyder som om, at han er meget bedre end mig..

'Jeg dømmer som jeg vil.' Svarer jeg bare, og sukker dybt.

'Okay okay.. Hvordan har din dag været?'

'Lort.. Det hele har bare været så akavet.' Helt ærligt. Det har været mega akavet! Jeg har ikke set min far i 2-3 år, og nu ligger jeg i hans lejlighed..

'Ej, hvor træls. Jeg går i seng nu. Godnat, elsker dig.' Jeg sukker. Det er så typisk ham bare at skrive det. 

'Elsker dig.' Jeg sætter min telefon til strøm, og vender mig om på ryggen, mens jeg kigger op i loftet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det væddemål de havde. Hvad var det de væddet om? Var jeg bare inviteret over, for at jeg kunne afgøre deres åndssvage væddemål? 

Godt nok er de kendte, og kan få lige, hvad de peger på, men de kunne godt ta' og behandle mennesker ordenligt.

 

 

 

Bonjour! 

Hvordan vil resten af weekenden forløbe, når Tracy skal være sammen med drengene hele weekenden? Og hvad var det egentlig for et væddemål drengene havde?

Mange tak for alle de mange likes! :D Bliver så glad, hver gang jeg kommer herind! I er fantastiske! Undskylder mange gange for det sene kapitel :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...