Brave New World | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2012
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Færdig
Mød Alyssa Baker - også kendt som uskyldigheden selv. I en alder af 18 har hun hverken drukket, røget eller lavet noget seksuelt - ja, faktisk har hun ikke engang siddet i en bil eller hørt musik. Og hvorfor? Fordi at hun og hendes familie er en del af amish-folket. Men da hun tager på den rejse, man kalder rumspringa, sker der en del ting, og Alyssas liv bliver pludselig vendt op og ned. OBS! Alle drengene fra One Direction er single.

144Likes
219Kommentarer
9857Visninger
AA

12. Untouchable ✝

Jeg gav et irriteret suk fra mig, inden jeg frustreret lod min højre hånd køre igennem mit hår. Hvorfor skulle det også være så fa- forfærdeligt (der var jeg lige ved at bande) svært at lære et simpelt stykke? Jeg elskede virkelig Comptine d’un Autre Été, og eftersom det var et af de første stykker, jeg nogensinde hørte på klaveret, ville jeg gerne lære at spille det. Jeg vidste bare ikke, det ville være så vanskeligt at lære at spille den. Jeg kunne godt læse noderne, og jeg havde fået ret meget styr på stykkets gang, men af en eller anden grund gik jeg altid stå midt i det hele. Det var, som om en mur forhindrede mig i at spille videre, og ærligt talt havde jeg bare lyst til at sparke den mur i tusinder af stykker – nej, jeg havde lyst til at springe den i luften. Faktisk ville jeg have den til at blive pulveriseret. Jeg ved godt, hvad I tænker nu. Slap nu af, Alyssa. Det er bare et stykke. Men det var det altså virkelig ikke. Det var slet ikke til at beskrive, hvor irriterende det var at være så blokeret.

  ”Du ser lidt frustreret ud,” lød det pludselig fra Harry, som stod i døren. Jeg kastede et blik på ham, og et svagt smil dukkede op på mine læber.

  ”Ja …” sukkede jeg. ”Jeg kan simpelthen bare ikke komme videre i det her stykke, og det er virkelig til at skrige over.”

  ”Så er det godt, jeg har lavet en kop varm kakao, som måske kan hjælpe lidt med stressen,” smilede Harry, inden han gik hen imod mig. ”Måske skulle du tage en pause.”

  ”Ja, det ville nok være en god idé,” indrømmede jeg med et langsomt nik. Harry gav mig tegn til at sætte mig i den cremefarvede sofa, som stod i det samme rum som klaveret. Det gjorde jeg, og inden længe sad Harry ved siden af mig. Forsigtigt lagde han sin arm omkring mig, hvorefter han rakte mig min kop kakao, som jeg taknemmeligt tog imod.

  ”Jeg er virkelig nødt til at lære at spille den sang ordentligt, inden Louis kommer hjem,” sagde jeg og foldede mine hænder omkring kruset med kakao, som jeg forsigtigt pustede til. ”Jeg vil virkelig ikke skuffe ham, for jeg har jo haft en evighed til at lære det stykke.”

  ”Han bliver jo ikke vred,” forsikrede Harry mig om, hvorefter han trak mig ind mod ham i en beroligende bevægelse. Jeg lod mit hoved hvile mod hans skulder, inden jeg lukkede øjnene og åndede tungt ud.

  ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg føler mig så stresset,” mumlede jeg ind mod den skjorte, Harry havde på.

  ”Bare … slap af,” kunne jeg høre Harry sige lavmælt med hans dybe, beroligende stemme. ”Du er virkelig anspændt.”

  Mit blik fulgte den varme kakao, som langsomt skvulpede fra side til side i kruset, som jeg havde fat om. Jeg var indhyllet af en blanding af Harrys duft og duften af varm kakao. Det var en ret dejlig kombination.

  ”Jeg har tænkt lidt over noget …” sagde jeg efter noget tids stilhed.

  ”Mm?” mumlede Harry som svar, hvorefter han rettede sine grønne øjne mod mig.

  ”Hvad siger vi til drengene, når de kommer hjem?” Jeg bed mig i læben og afventede svar fra Harry.

  ”Vi byder dem vel velkommen,” svarede Harry med et skævt smil.

  ”Du ved, hvad jeg mener!” sagde jeg, inden jeg gav ham et dask på skulderen, så han begyndte at grine.

  ”Gør jeg nu også det?” drillede Harry med et løftet øjenbryn.

  ”Hold ooooop!” Jeg trak mig væk fra Harry, så jeg kunne se på ham ordentligt, og selvom jeg prøvede at se sur ud, kunne jeg ikke lade være med at smile ad Harry, som sendte mig et grin. Åbenbart havde han allerede drukket sin varme kakao færdig, mens jeg stadig havde mit krus fyldt. ”Hvad skal vi sige til dem?”

  ”Jeg går ud fra, vi bare fortæller dem om os,” foreslog Harry, hvilket fik mig til at spidse munden i en tænksom bevægelse. Harry opfangede min reaktion og skyndte sig derfor at sige: ”Selvfølgelig kun hvis det er det, du har lyst til!”

  ”Men hvad er der at fortælle om os?” spurgte jeg lidt tvivlsomt og lagde hovedet på skrå. ”Hvor er det, vi står?”

  ”Hm, jeg ville sige, vi står cirka lige her …” mumlede Harry med et drillende smil, hvorefter han fik taget kruset med kakao ud af hånden på mig, så han kunne placere sine læber mod mine. Jeg kunne ikke lade være med at grine mod hans læber – det var så typisk ham. Jeg havde opdaget, at Harry var en ret romantisk dreng, men det var ikke ’romantisk’ som i, at han gav mig blomster hver dag eller fik nogen til at spille violin, når vi var sammen – det var bare hans helt egen form for romantik. Det var Harry-romantik. Han kunne ligesom bare få alt til at virke så drømmeagtigt, uden det virkede helt som en plat kærlighedsfilm.

  Jeg lod forsigtigt min hånd gribe fat om en af Harrys små krøller, for jeg havde haft en eller anden underlig trang til at røre ved det, lige siden vi mødtes. Jeg ville bare gerne vide, om hans hår var sådan helt blødt, for det så så … behageligt ud. Jeg fik ret i, at det var helt blødt og behageligt at røre ved – det var som silke, og det fik mig til at slå endnu en latter op, så Harry trak sig væk fra mig med et undrende smil på læberne.

  ”Hvad er det, der er så sjovt?” spurgte Harry interesseret, imens hans pegefinger fulgte linjerne på min håndflade, hvilket fik det til at kilde mærkeligt.

  ”Jeg har bare dårlig humor,” besvarede jeg med et beklagende smil. ”Nogle gange tænker jeg bare på de mest mærkelige ting.”

  ”Hvad tænker du da på?” Harry kiggede nysgerrigt på mig, og hans grønne øjne smeltede ind i mine.

  Jeg funderede kort over, hvad jeg skulle svare. Det ville vel være lidt mærkeligt, hvis jeg svarede, at hans hår fik mig til at grine, for så skulle jeg forklare alt muligt for ikke at få det til at lyde som en total fornærmelse og alt muligt, så jeg endte med at ryste på hovedet og svare: ”Jeg drømte alt muligt om, at jeg tog til månen, og at jeg ikke kunne komme tilbage, og jeg syntes bare, det var ret sjovt, jeg drømmer om sådan noget.”

  ”Det lyder da som en interessant drøm,” sagde Harry og spidsede eftertænksomt munden. ”Gad vide, hvorfor du drømte det.”

  ”Tja, jeg drømmer lidt mærkeligt her for tiden,” forklarede jeg med et lille træk på skuldrene. Selvfølgelig skulle jeg lige tænke på den drøm forleden med Louis og Harry, da jeg nævnte den sætning. Louis. Jeg gav et lille suk for mig selv og rystede det af mig.

  ”Men du har vel ikke mareridt, vel?” spurgte Harry med et lidt bekymret blik i øjnene. Hans hænder knugede om mine, og hans tommelfingre aede blidt min hånd.

  ”Nej, nej,” forsikrede jeg ham om. ”Jeg tror bare, mit hoved er ret rodet og forvirret her for tiden, men det er ikke noget, du skal bekymre dig om.”

  ”Bare husk, du altid kan komme til mig, hvis der er noget, der nager dig, okay?” Harrys øjne borede sig ind i mine, og det gjorde mig helt stakåndet et kort øjeblik, men jeg fattede mig.

  ”Nu du nævner det, har jeg faktisk et spørgsmål,” sagde jeg, og Harry nikkede som et tegn på, at jeg skulle fortsætte. Jeg lod min tunge glide henover mine læber i et forsøg på at give dem fugt og også i et forsøg på at få lidt ekstra tid til at tænke. ”Jeg har læst ret meget om, at du er … flirten i gruppen.”

  Det var ikke bevidst, men jeg kunne mærke, Harry strammede sit greb om min hånd og stivnede lidt i det.

  ”Er jeg bare endnu en pige for dig?” De sidste ord kom kun ud som en sagte hvisken. Normalt ville jeg ikke bekymre mig om sådan noget, for jeg havde aldrig fået knust mit hjerte eller noget, men lige siden Louis sagde det med, at han ikke var klar til et forhold, havde jeg været lidt bekymret for, om det var det samme med Harry. Hvem vidste, om han ikke også havde en eller anden eks, han ikke var kommet over?

  ”Selvfølgelig ikke,” svarede Harry med et lidt bedrøvet tonefald, hvorefter han plantede et kys på min pande. ”Mange folk kender mig som den i gruppen, der er sammen med alle mulige piger, men det er jeg virkelig ikke.”

  Jeg kunne se tristheden forme sig i Harrys øjne, og det fik virkelig mit hjerte til at synke helt ned i maven på mig. Han græd ikke eller noget, men man kunne bare se bedrøvelsen lyse ud af hans øjne, og det var næsten værre end gråd. Udover det havde han det også med at rynke brynene, så en fure ville vise sig i hans pande.

  Forsigtigt puttede jeg mig ind til Harrys stærke krop, hvorefter jeg afventede en reaktion fra ham. Langsomt løsnede hans muskler sig lidt op, hvorpå han til sidst lagde sin arm beskyttende omkring mig, som var der nogen i huset til at gøre mig fortræd.

  ”Jeg ville aldrig kunne finde på at gøre dig fortræd,” mumlede Harry ind mod mit hår, og hans varme ånde mod mit hoved fik mig til at ånde tungt ud og hvile mit hoved mod hans brystkasse. Jeg vidste, hans ord var sande.

***

Harrys synsvinkel

Jeg lod min hånd køre henover Alyssas hår, imens jeg betragtede hendes sovende, fredfyldte ansigt. Det var mærkeligt at tænke på, at selv Alyssa – et medlem af amishfolket – havde hørt om, at jeg blev kaldt flirten i gruppen. Jeg var ret sikker på, ’flirten i gruppen’ havde været en underdrivelse, for egentlig blev jeg jo kaldt en manwhore. Det var ikke, fordi at jeg kendte til alle rygter, der gik rundt om mig, men manwhore-tingen havde vist kørt rundt ret længe, og den var ikke rigtigt til at undgå. Jeg kunne ærligt talt sige, at jeg måske havde været sammen med flere forskellige kvinder, men det var slet ikke et utalligt antal, og det var lidt sårende at vide, at mange folk betragtede mig sådan.

  Det var så småt ved at blive sent. Udenfor var himmelen bælgmørk og stjernefyldt, og trafikkens travle støj kunne høres meget lavt, der hvor jeg sad. Der var fem dage tilbage, før de andre drenge kom hjem. Jeg glædede mig, men alligevel ikke, for jeg var en anelse nervøs for, hvad de ville sige til Alyssa og mig. Jeg var sikker på, de nok skulle acceptere det, men jeg var alligevel lidt urolig. Vi havde trods alt en aftale om, at hun var hellig jord, men det var også kun, indtil hun var faldet på plads her, og det syntes jeg da, hun var. Så egentlig var hun ikke hellig jord mere, selvom hun stadig virkede ret meget som en engel for mig. Hun havde ikke mistet sit uskyldige touch over sig, og det håbede jeg heller ikke, hun nogensinde ville gøre, for det var vist det, der havde fået mig til at falde for hende. Det var den uskyldighed, der gjorde hende så unik. Den nysgerrighed og den klarhed i hendes sind.

  Jeg løftede hende forsigtigt op, og Alyssa reagerede ved at hvile sit hoved mod min brystkasse uden at åbne sine øjne. Måske var det bare i søvne. Jeg bevægede mig hen mod hendes soveværelse, og da jeg nåede det helt rene, ordnede rum, lagde jeg hende ned i hendes seng, som var det eneste, der ikke var i orden – hun havde glemt at rede sin seng, men jeg var heller ikke selv typen, der huskede det. Da jeg var yngre, huskede jeg det altid, men jeg blev bare dovnere med alderen. Jeg kunne tydeligt huske, hvordan min mor altid brokkede sig over, at jeg aldrig havde redt sengen om morgenen, men det var bare ikke rigtigt noget, man tænke over om morgenen, når man havde travlt med at komme i skole til tiden.

  Jeg gav hende et sidste kys på panden, inden jeg rejste mig for at gå, men lige da jeg havde vendt mig om, hørte jeg Alyssas søvnige stemme mumle: ”Vil du ikke blive?”

  Langsomt åbnede hun sine klare, blå øjne, som kiggede på mig med et bedende udtryk, jeg slet ikke kunne stå for. Det var ikke, fordi jeg betragtede Alyssa som et barn så meget længere (det ville være lidt pædoagtigt, hvis jeg betragtede hende som et barn og så stadig var forelsket i hende), men som hun lå der og stirrede på mig med de helt uimodståelige øjne, mindede hun mig om et barn, der ville have sin mor til at blive og fortælle en godnathistorie.

  ”Så okay da.” Jeg sendte Alyssa et lille smil, inden jeg gik over imod hende, hvilket fik hende til at give plads til mig i sengen. Da jeg havde lagt mig ned, lod Alyssa sit hoved hvile mod min brystkasse som en pude, og jeg lod stille en hånd køre igennem hendes silkebløde, lyse hår.

  ”Godnat,” mumlede Alyssa søvndrukkent. Et smil formede sig på mine læber ved lyden af trætheden og udmattelsen i hendes lyse stemme, som nu var blevet en anelse hæs.

  ”Godnat.”

 

DET ER HAZZAS FØDSELSDAG, YAAAAAAAAAAAAAAAAAA! Jeg ved godt, det her kapitel er lidt kort, men jeg ville bare gerne have et kapitel ude på Hazzas fødselsdag (det er heller ikke rettet igennem, sorry - jeg er sådan lidt rundt på gulvet her for tiden pga. min feber)! :-) Hvordan fejrer I hans fødselsdag? x

- A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...