Brave New World | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2012
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Færdig
Mød Alyssa Baker - også kendt som uskyldigheden selv. I en alder af 18 har hun hverken drukket, røget eller lavet noget seksuelt - ja, faktisk har hun ikke engang siddet i en bil eller hørt musik. Og hvorfor? Fordi at hun og hendes familie er en del af amish-folket. Men da hun tager på den rejse, man kalder rumspringa, sker der en del ting, og Alyssas liv bliver pludselig vendt op og ned. OBS! Alle drengene fra One Direction er single.

144Likes
219Kommentarer
9917Visninger
AA

15. Trouble In Paradise ✝

Jeg vidste ikke, hvad der var sket. Klaveret talte på en eller anden måde bare ikke længere til mig på samme måde, som det havde gjort engang. Jeg elskede stadig lyden, der kom ud fra det smukke instrument, men tanken om selv at skulle frembringe den virkede så umulig. Jeg sad simpelthen bare fast med det stykke, jeg nu havde øvet i flere uger. Louis ville blive så skuffet over mig.

  Jeg lod min pegefinger stryge henover tangenternes overflade uden helt at vide, hvorfor jeg gjorde det. Jeg går ud fra, jeg vel bare prøvede på at forstå instrumentet mere. Men hvad hjalp det egentlig at mærke overfladen? Forventede jeg, det pludselig bare ville begynde at snakke til mig og vejlede mig om, hvordan jeg kunne spille stykket rigtigt? Nej.

  Det var, som om alle noderne bare dansede rundt, når jeg spillede, og det forvirrede mig så meget, for jeg kunne slet ikke få et overblik over, hvor jeg var nået i stykket, og så blev jeg nødt til at stoppe op og finde ud af hvor. Det var ikke lige det bedste at have en totalt lang pause midt i det hele. Det ødelagde ligesom magien ved det hele. I hvert fald for mig.

  Jeg rettede al min koncentration på at spille stykket korrekt og gik langsomt i gang. Den søde musik i mine ører fik mig til at slappe lidt mere af i skuldrene, og et lille smil krummede om mine læber, da jeg kom til at tænke på første gang, Louis spillede den for mig. Tiden var bare fløjet af sted siden dengang, og der var sket så meget. Nu vidste jeg ikke rigtigt, hvordan jeg havde det med Louis, og jeg vidste ikke rigtigt, hvad han syntes om mig. Vi var i lidt af en akavet zone. Eller måske var den rent faktisk blevet lidt fjendtlig også. Jeg var forvirret.

  Alle tankerne om Louis fik mig igen til at miste fornemmelsen af, hvor jeg var nået, og det var slet ikke til at beskrive, hvor frustreret jeg var. Hvad skulle jeg gøre, når de kom hjem?

  Og lige som om Gud havde hørt mine tanker, hørte jeg døren nedenunder blive låst op. Jeg gned mig i tindingerne og tog en dyb indånding, inden jeg gik ned for at møde fem smilende ansigter.

  ”Velkommen hjem!” hvinede jeg med et stort smil til dem alle, inden jeg kastede mig i armene på Harry, som kyssede mig i håret. Langsomt trak vi os væk fra hinanden, og jeg smilede stort til ham. ”Hvordan gik interviewet?”

  ”Stille og roligt,” svarede han med et skuldertræk. ”Hvad har du lavet?”

  ”Jeg har bare lavet lidt af hvert.” Jeg ville helst ikke nævne, at jeg havde været på klaveret, for det var vist Louis’ klaver, og hvem vidste, om jeg måtte røre hans ting?  

  ”Nå, men vi må vist i gang med at lave mad,” sagde Liam friskt. ”Niall, kommer du? Zayn?”

  ”Vi skal have pasta carbonara,” fortalte Zayn mig og blinkede med det ene øje, inden han fulgte efter Liam ud i køkkenet, så kun Harry, Louis og jeg var tilbage.

  ”Men jeg må altså også lige i bad.” Harry var den, der brød stilheden. ”Alyssa, skal du og Louis ikke øve jer lidt på klaveret? Du kan vise, hvor dygtig du er blevet til at spille sangen!”

  Jeg bed mig i underlæben og stirrede lidt nervøst fra den ene til den anden. Fedt. Nu troede Louis sikkert også, jeg havde øvet mig så meget, at jeg var blevet totalt god til den. Tak, Harry!

  ”Jamen så … siden du har øvet dig så meget, må jeg hellere høre det!” sagde Louis med et lille smil, og jeg nikkede langsomt, hvorefter vi gik ovenpå og hen til klaveret.

  ”Du har bare øvet Comptine d’un Autre Été, ikke?”

  ”Skulle jeg da øve andet?”

  ”Nej, nej, jeg skulle bare være sikker.”

  ”Okay …”

  Stilhed. Der gik ret mange sekunder, hvor vi begge bare var lidt stille. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle være overfor ham.

  ”Nå, men bare gå i gang med at spille så,” opmuntrede Louis mig, og jeg trak vejret dybt, inden jeg begyndte at spille. Det blev overraskende lettere at spille, nu hvor han var til stede, og jeg smilede en smule tilfreds. Det smil holdt jeg, indtil sangen var slut.

  ”Ja …” Louis’ tonefald var ret tøvende, hvilket fik et sug frem i min mave. Var det ikke godt nok? ”Har du øvet meget på det seneste?”

  ”Lidt …”

  ”Okay, prøv igen.”

  Nervøst begyndte jeg at spille igen, og denne gang var der utalligt mange fejl, men Louis plejede aldrig at hakke på mig på grund af sådan noget, så det forventede jeg heller ikke, han ville gøre denne her gang. Jeg tog fejl.

  ”Du spiller ikke højt nok.” Hans tonefald var lige på og hårdt. Jeg prøvede at spille højere, men det resulterede i, at jeg ramte de forkerte noder, og jeg mærkede hans hånd feje min til side, så jeg ramte de rigtige noder i stedet, men det fik nervøsiteten i mig til at stige, og helt ubevidst begyndte jeg at spille hurtigere.

  ”Den er ikke så hurtig.” Og det resulterede i, at jeg ikke vidste, hvor jeg var. Opgivende pegede Louis på nodearket, og jeg begyndte igen at spille efter den lille pause, men jeg kunne bare ikke ramme de rigtige tangenter længere, og jo mere Louis skubbede min hånd hen mod de rigtige tangenter, desto mere blev mit syn sløret af de tårer, der vældede op i mine øjne, men han kunne ikke se det, fordi mit ansigt var skjult af mit lange hår.

  ”Bare drop det,” sukkede Louis og rystede på hovedet. ”Har du overhovedet øvet?”

  ”J-ja,” mumlede jeg stille.

  ”Hver dag?” Jeg svarede ikke. Og det faktum, at jeg forholdt mig stille, var svar nok for ham.

  ”Har du haft travlt med at kissemisse med Harry?” Hans bebrejdende tone var ikke til at tage fejl af.

  ”Så det er det, det hele handler om? Harry og mit forhold?” spurgte jeg mellem mine små hikst.

  ”Det handler om, at du ikke har øvet det, du skulle øve!” hvæsede Louis og vendte sig mod mig, så jeg kunne se vreden i hans øjne.

  Jeg svarede ikke. I stedet kiggede jeg bare ned på mine hænder og prøvede at stoppe mig selv i at snøfte så meget.

  ”Du kunne bare have sagt noget,” mumlede jeg med en hæs, grødet stemme. ”Altså, omkring Harry og mig.”

  ”Hvad kunne jeg alligevel sige?” Han slog opgivende ud med armene. ”Det ville jo ikke have hjulpet på noget.”

  ”J-jeg troede ikke, du følte noget for mig.”

  ”Jeg ved ikke, hvad jeg føler …” Jeg kunne høre forvirringen i hans stemme. ”Jeg troede ikke, vores forhold var noget særlig specielt, men da jeg så dig med ham – jeg ved ikke, hvad der skete.”

  Jeg blinkede adskillige gange med øjnene og kiggede op for at møde Louis’ indtrængende blik.

  ”Alyssa, jeg har kunnet mærke den der forbindelse mellem os, lige siden vi kyssede. Det er bare først gået op for mig nu,” sagde han i en næsten bedende tone. ”Jeg er bedre for dig, end Harry er. Jeg kan gøre dig gladere.”

  Jeg stirrede bare fortsat på ham og rystede langsomt på hovedet. Pludselig var han ikke længere vred overhovedet. Han virkede mere … som en eller anden forladt hundehvalp.

  ”N-nej, det går ikke.” Jeg sukkede.

  ”Alyssa, kig på mig.” Jeg adlød og mødte forsigtigt hans blik. ”Jeg kan gøre dig lykkeligere, end han kan.”

  Helt uventet greb han min hånd, og det sendte en mærkelig følelse op igennem min arm.

  ”N-nej.”

  ”Jeg kan bevise det.” Nu var hans tonefald endda helt bønfaldende.

  ”Louis, stop.”

  ”Jeg er bedre for dig, end han er.” Hans ord var begyndt at cirkle rundt i mit hoved.

  ”Stop,” gentog jeg, men inden jeg nåede at gøre noget modstand, tog han mit hoved mellem sine hænder og pressede sine læber mod mine. I ret mange sekunder var jeg i chok. Mine øjne var vidt opspilet, og jeg stirrede bare forvirret på ham uden egentlig at reagere på nogen måde. Pludselig var det, jeg hørte en stemme i døren.

  ”Hvad fanden er det, du har gang i?” hvæsede Harry vredt, og det så jeg som min mulighed for at trække mig væk. Selvom Harrys tonefald ikke var rettet mod mig, krympede jeg mig alligevel en smule. Jeg havde aldrig hørt ham så vred før.

  Louis svarede ham ikke, så Harry endte med at gå med hastige skridt hen mod Louis for derefter at hive fat i hans T-shirt, så det gav ham intet andet valg end at rejse sig op.

  ”Så det er det, der har gjort, at du har opført dig så meget som en nar,” mumlede Harry hovedrystende. ”Du er jaloux.”

  ”Vel er jeg så!” gav Louis igen og vristede sig fri af Harrys greb.

  ”Jeg burde have gættet det,” hvislede Harry ud af sammenbidte tænder. ”Men du kan da for helvede ikke bare tillade dig at kysse min kæreste!”

  ”Stop,” bad jeg stille om, men ingen af dem så meget som kiggede på mig.

  ”Du bliver nok en smule overrasket, når du så får at vide, at hun kyssede mig, før hun nogensinde fik følelser for dig,” spyttede Louis ud med et spydigt tonefald, og jeg gav et lydløst suk fra mig. Jeg var i så stor en knibe.

  ”Hey, hey, hvad foregår der her?” brød Liam ind med Zayn i hælene, og hvis det ikke havde været for dem, havde de nok revet hovederne af hinanden. Man kunne nærmest bare se ilden i deres blikke.

  ”Louis kyssede Alyssa, og så står han rent faktisk og lyver mig op i ansigtet om, at hun allerede har gjort det før,” hvæsede Harry som svar.

  ”Til din information løj jeg ikke,” gav Louis igen med et bittersødt smil. ”Hvorfor spørger du ikke Alyssa?”

  Harry kiggede kort på mig, og jeg sank en klump i halsen. Hvordan var alt pludselig endt sådan? Med mig i rampelyset?

  ”Er det rigtigt?” Han udtalte ordene stille og langsomt. ”Er det, Louis siger, rigtigt?”

  Det var nok svar for ham, at jeg ikke svarede ham. Jeg så det sårede udtryk i hans øjne. Skuffelsen. Og det dræbte mig fuldstændig indeni.

  Pludselig virkede Harry ikke længere særlig sur. Nu følte han sig vist mere forrådt. Ked af det. Og jeg nåede ikke at stoppe ham, før han var væk.

***

”Hvad har jeg dog gjort?” mumlede jeg og gned mig i tindingerne.

  ”Lad nu være med at være så hård mod dig selv, Alyssa,” trøstede Liam mig, imens han aede mig stille og roligt på ryggen. ”De skal nok blive gode igen.”

  ”De er bedste venner,” sukkede jeg. ”Bedste venner burde ikke skændes på den måde. Det er min skyld alt sammen.”

  ”Bare giv dem lidt tid, så bliver alt godt igen,” forsikrede han mig om, og jeg lagde tungt mit hoved på hans skulder. Det faktum, at han ikke prøvede at benægte, at det var min skyld, gjorde alt ret klart for mig.

  ”Det her føles alt, alt for filmagtigt.”

  ”Prøv nu bare at slappe af, okay?” sagde Liam og smilede til mig. ”Alle laver lidt ged i den af og til, men det skal nok løse sig på en eller anden måde.”

  ”Det håber jeg virkelig.”

  ”Men gå nu i seng, det er ret sent,” beordrede han. ”Alt bliver bedre i morgen, okay?”

  Jeg nikkede, selvom jeg ikke rigtigt troede på det.

  ”Godnat,” sagde han, inden han rejste sig for at gå.

  ”Godnat.”

  Jeg lagde mig ned og vendte mig lidt rundt for at finde en behagelig stilling. Mit hoved var et værre rod. Jeg kunne slet ikke tænke på andet end alt det med Harry og Louis. Var det virkelig sådan her, det var at være en helt normal teenager? Lavede man virkelig hele tiden ged i den? Virkeligheden var virkelig som en eller anden plat film med alle de dilemmaer og overdrevet søde scener. Det var i hvert fald det indtryk, jeg havde fået.

  Jeg sad i flyet igen og tændte glad for skærmen med alle de fascinerende film og tv-serier. Helt spændt lod jeg mit blik glide henover de forskellige filmtitler, inden jeg valgte den, jeg fandt mest interessant. Jeg tog mine høretelefoner på hovedet og lænede mig tilbage i filmen, inden jeg startede den. Forspillet var langt og kedeligt. Jeg vidste ikke, hvor mange minutter der var gået, da filmen endelig startede.

  Men noget virkelig bekendt. Alt, alt for bekendt. For det var mig, der var i filmen. Og Louis. Og Harry. Hele skænderiet udspillede sig for øjnene af mig på den lille skærm, og for hvert sekund der gik, begyndte mit hjerte at slå en takt hurtigere. Hvad var det her dog for en film? Forfærdet stirrede jeg på skærmen med opspilede og forskrækkede øjne, indtil der til sidst bare stod fire ord på skærmen.

  DET ER DIN SKYLD.

  Jeg satte mig op med et sæt. Mit blik gennemsøgte rummet, og jeg faldt lidt til ro, da det gik op for mig, det bare havde været en drøm. En drøm, der havde virket meget virkelig.

  Jeg prøvede at lægge mig til at sove igen, men da det ikke hjalp særlig meget, besluttede jeg mig for at gå ned i køkkenet for at få mig noget at drikke. Det plejede altid at hjælpe mig med at falde i søvn, for min mor havde altid gjort det, da jeg var mindre. Mine bare fødder gav en klæbrig lyd efter sig, da jeg bevægede mig ned ad trappen og ud i køkkenet, hvor jeg fandt et hoved besat med krøller, som var gemt i nogle store hænder.

  ”… Harry?” hviskede jeg stille, og han kiggede forskrækket op på mig, inden han faldt til ro.

  ”Nå, det er bare dig,” mumlede han, og jeg satte mig overfor ham.

  ”Hør, jeg er altså virkelig ked af det med i dag,” undskyldte jeg, og mine øjne smeltede ind i hans. ”Det var ikke meningen, alt skulle gå helt amok på den måde.”

  ”Jeg havde heller ikke lige forventet det,” indrømmede han og rynkede panden.

  ”Hør, det med Louis … Det skete for virkelig lang tid siden, og vi snakkede også senere om episoden, hvor han forklarede mig, at det ikke kunne fungere med ham og mig, så jeg forstår ikke, hvad der skete i går,” forklarede jeg, og jeg håbede inderligt, han ville forstå. ”Jeg kan altså virkelig godt lide dig.”

  ”Og hvad med ham? Hvad føler du for ham?” Jeg blev en smule overrumplet over spørgsmålet og blev nødt til at tænke ret meget over det, inden jeg svarede.

  ”Jeg ved ikke, hvad jeg føler …” sagde jeg beklagende. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, Harry. Jeg har lavet så meget ged i den, og jeg vil så gerne rette op på det hele, men jeg ved ikke hvordan.”

  ”Jeg forstår dig,” mumlede Harry til min overraskelse. ”Og det er også derfor, jeg vil give dig lidt tid til at tænke for dig selv. Jeg vil ikke prøve at påvirke dit valg. Du må selv træffe det. Find ud af, hvad du føler for Louis. Hvis du vælger ham, skal jeg nok forstå, og jeg håber også, tilfældet er det samme omvendt.”

  ”Tak,” sagde jeg taknemmeligt. Han var så forstående, og det fik mig bare til at få det endnu dårligere med mig selv. Hvordan kunne jeg være det bekendt? Hvordan kunne jeg bare tillade mig selv at vade ind i Liams hjem og lave rod i det hele? ”Jeg holder virkelig af dig, Harry.”

  ”Nå, men jeg må nok op i seng igen. Jeg kunne bare ikke sove.” Ikke noget med ’i lige måde’. Men det forstod jeg nu godt. Jeg kunne godt se, hvorfor han var vred – nej, skuffet over mig. Og såret.

  ”Godnat,” mumlede jeg efter ham, men han svarede ikke, og jeg var ladt alene tilbage. Og det fortjente jeg vel også.

 

Ihhhh, jeg har endelig fået min computer tilbage! Den er bare lidt spastisk, og Word virker ikke særlig godt, men ja - jeg prøver, selvom det er lidt af en udfordring! Det er begyndt at gå lidt ned ad bakke for Alyssa. Har I sympati for hende, eller synes I, det er fortjent? Udover det vil jeg gerne lige sige, at jeg eeeeeeeeeeelsker titlen på dette kapitel! Den poppede bare op i mit hoved her for ret mange dage siden, så jeg skrev det ned i mine telefonnoter, og nu kan jeg endelig stolt præsentere Trouble In Paradise! :-D

- A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...