Brave New World | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2012
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Færdig
Mød Alyssa Baker - også kendt som uskyldigheden selv. I en alder af 18 har hun hverken drukket, røget eller lavet noget seksuelt - ja, faktisk har hun ikke engang siddet i en bil eller hørt musik. Og hvorfor? Fordi at hun og hendes familie er en del af amish-folket. Men da hun tager på den rejse, man kalder rumspringa, sker der en del ting, og Alyssas liv bliver pludselig vendt op og ned. OBS! Alle drengene fra One Direction er single.

144Likes
219Kommentarer
9917Visninger
AA

5. Rumour Has It ✝

Sengen, jeg sov i, var overraskende blød og behagelig. Det var virkelig ikke noget, jeg var vant til. At man nærmest sank ned i madrassen. Jeg plejede også normalt bare at sove med et tæppe, men Liam havde nogle virkelig store og varme dyner, som jeg lånte af. Jeg kan dog ikke sige, jeg havde noget imod det, for jeg sov som en baby den nat i det gæsteværelse, jeg befandt mig i.

  Jeg vågnede ret tidligt næste morgen. Jeg var vant til at stå tidligt op for at gøre klar til en arbejdsdag. Jeg hjalp som regel til med at dyrke ting på marken. Min hjerne havde vænnet sig til at vågne ved det mindste sollys – også på trods af, at jeg først var faldet i søvn klokken tre eller fire om natten. De melodier, Louis havde spillet for mig, kunne bare ikke forlade min hjerne. De kørte igennem mit hoved igen og igen. Ja, melodierne og så måske også Louis’ ansigt et par gange. Det var faktisk ret typisk for mig at falde for drenge så hurtigt. Jeg vidste ikke helt hvorfor, men jeg kunne virkelig hurtigt falde for drenge. Men til gengæld, forsvandt mine følelser også ret hurtigt igen normalt. Der ville sikkert højst gå en uge, før jeg var ovre Louis. Jeg vidste ikke engang, hvad det var, der havde gjort, at jeg havde fået sådan et godt indtryk af ham.

  Jeg slyngede mine ben over sengekanten og sad i et stykke tid lidt og tænkte på gårsdagens begivenheder. Det var egentlig en ret sjov tanke, at jeg var endt hos et eller andet verdenskendt band. Jeg gad godt vide, om andre folk også havde oplevet sådan nogle skøre ting på deres rumspringa. Nogle gange var det ret sjovt at tænke på, hvordan vores handlinger kunne starte en hel kædereaktion. Hvis jeg aldrig var blevet overfaldet af ham den klamme mand, ville jeg aldrig have mødt Liam. Eller Louis. Eller Harry. Eller Niall. Eller ham den sorthårede, jeg endnu ikke kendte navnet på. Han havde ikke vist så stor interesse for mig overhovedet, og han virkede også på en eller anden måde ret indelukket. Måske var han nedtrykt over et eller andet.

  Mine bare fødder berørte gulvet, idet jeg rejste mig op, imens jeg kløede mig i mit lange, lyse, uglede hår. Det var kun om aftenen og natten, jeg havde det løst. Amish-kvinder skulle have samlet deres hår i en knold. Nogle af mine veninder sov med den frisure, men det kunne jeg slet ikke klare. Det var simpelthen for ubehageligt.

  Værelset, jeg befandt mig i, var småt og bekvemt. Sengen var lige ved vinduet, så man kunne få en udsigt til himmelen derfra. Udover sengen, var der en bogreol, et enkelt bord samt en stol, der passede til og et ovalt spejl, som jeg stod og kiggede lidt ind i. Et suk undslap mine læber, idet jeg så min egen spejlrefleksion. Mine fingre pillede lidt ved den bluse, jeg var iført. Den tilhørte hende Amy, Nialls veninde. Den var sådan ret stor og puffet, så den gik nedover lårene, men det var ikke en kjole. Bare en lang bluse. Jeg havde aldrig helt set sådan noget tøj – ikke engang på de billeder, jeg havde set med folk fra omverdenen.

  Blusen duftede ret sødt og lidt af … sommer. Jeg kunne ikke helt beskrive, hvordan sommer duftede helt konkret, men det duftede sådan ret friskt og måske lidt af bær. Sådan duftede Amy. Jeg mødte hende, da hun gav mig sit tøj, og hun havde sendt mig og mit tøj det samme blik som Liam, Harry, Louis, Niall og den sorthårede havde gjort. Jeg fattede altså stadig ikke, hvorfor mit tøj var så mærkeligt. Men jeg kunne nu godt se på Amys valg af tøj, at jeg måske havde en lidt anderledes stil.

  Men på trods af Amys blik allerførst, så var hun faktisk virkelig sød mod mig. Hun havde forklaret mig lidt om, hvordan man klædte sig, og jeg var ret sikker på, jeg havde fået færten af, hvordan man skulle klæde sig. Og det ville sikkert blive lettere med tiden. Håbede jeg. Udover det, sagde hun, at jeg godt måtte beholde de ting, jeg fik af hende. Så det var ret venligt af hende.

  Jeg fik fat på det tøj, Amy havde givet mig til at have på om dagen. Jeg rørte kun tingene forsigtigt med mine fingerspidser. Det var ikke fordi, at der var noget galt med tøjet. Det var bare så … mærkeligt. Amy havde givet mig et par mørkeblå par bukser og så en enkel, blommefarvet top, som var mønstret, og som havde en ret dyb udskæring. Det, der var mere akavet, var, at hun også havde givet mig noget undertøj, som jeg kunne bruge, for åbenbart var mit hjemmelavede undertøj ikke så brugbart. Det, der var lidt mærkeligt, var den ting, Amy kaldte en bh. Den skulle åbenbart støtte ens bryster, men jeg forstod ikke, hvorfor man skulle bruge dem, for i amish-kulturen, var det tiltrækkende, når man ikke dækkede for sin barm.

  Jeg begyndte at tage det tøj på, jeg havde fået, og da jeg havde fået det på med en lille smule besvær, betragtede jeg igen mit spejlbillede, imens jeg langsomt og stille børstede mit hår igennem. Amy havde udtrykkeligt sagt til mig, at jeg om ingen omstændigheder skulle sætte mit hår op i en knold, så det lod jeg være med. Hun fortalte mig nemlig, at mit hår var så meget pænere løst, hvilket var ret mærkeligt, for hun havde aldrig set mig med løst hår. Men Amy så ud til at have styr på sine ting, så jeg stolede på, at hun havde ret.

  Mine fødder bevægede sig lydløst ud i køkkenet. Bh’en strammede virkelig meget, men det kunne vel godt være, jeg bare ikke var vant til at have den på. Men det var trods alt også Amys størrelse. Jeg måtte vel bare købe en lidt større størrelse, når jeg nu fik mulighed for det.

  Jeg gabte, før jeg greb håndtaget til køleskabet for at se, hvad man kunne få til morgenmad. Synet, der mødte mig, fik mig til at gøre store øjne. Liams køleskab var jo propfyldt! Han havde alt, og jeg mener virkelig alt. Fra bacon til æg til en hulens masse pålæg til de mest eksotiske frugter i verden … jeg kunne blive ved. Jeg fandt nogle af tingene frem og begyndte at bikse noget morgenmad ud af køleskabets mange spiselige ting.

***

Harrys synsvinkel

Jeg vågnede ved lyden af klirrende tallerkner, som stødte mod hinanden. Et hurtigt kast på uret fortalte mig, at klokken var lidt over ti. Egentlig havde jeg bare lyst til at sove lidt længere. Drømmenes verden havde ikke haft det så godt med, at jeg forlod den. Desperat havde søvnen strakt sine lange fangarme for at holde fast på mig, men jeg brød ud af min drøm, da jeg hørte den højlydte lyd af tallerkner. Hvor mange timers søvn havde jeg også lige fået? Tre? Fire? I hvert fald vidste jeg bare, at jeg havde hørt klaverspil til meget, meget sent om aftenen. Hver gang et stykke var ovre, kunne jeg høre Alyssas stemme bede om et nyt stykke.

  Jeg fik rejst mig op på trods af søvndrukkenheden, som gjorde det svært for mig at holde øjnene åbne. Der skulle vel bare lige gå lidt tid, og så ville jeg være frisk. Et udmattet støn undslap mine læber. De andre drenge var sikkert allerede alle stået op på trods af det faktum, at vi faktisk havde fået disse få måneders pause fra alle de koncerter. Det var september, og vores Up All Night tourné var lige sluttet i juli måned. Det havde været lidt rart for en gangs skyld at sove det samme sted to nætter i træk. Jeg havde slet ikke tal på, hvor mange gange jeg havde sovet om bord på et fly, hvilket var ret ubehageligt, men efter noget tid vænnede man sig til det. Desuden var det også nogle af de mest luksuriøse privatfly, man nok ville kunne finde.

  Jeg kom ned i køkkenet, hvor en lyshåret pige stod med ryggen til mig. Jeg gik ud fra, at det var Alyssa. Hvem ellers? Hun var iført noget ret anderledes tøj end dagen forinden, og så var hendes hår også løst, så man kunne se hendes fyldige bølger.

  Alyssa vendte sig mod mig og gav et forskrækket skrig fra sig, da hun så mig, hvorefter hun skyndte sig at dække sine øjne til.

  ”Få noget tøj på!” udbrød hun klagende, hvilket fik mig til at grine. Det var heller ikke, fordi at jeg var helt nøgen. Jeg var iført mine boksershorts. Drenge sov da som regel kun iført boksershorts. Var der nu også sådan en tradition i hendes folk? Det ville faktisk ikke overraske mig. Hendes folk virkede så middelalderagtige.

  Jeg kunne ane hendes uskyldige, lyseblå øjne titte frem mellem hendes fingre, men da hun opdagede, at jeg havde taget hende i at smugkigge, skyndte hun at dække sine øjne til igen.

  ”Fortæl mig ikke, at I alle kommer til at gå rundt i det der hele morgenen,” sukkede Alyssa.

  ”Du må vist vænne dig til det – det her er sådan, vi lever.” Jeg kunne ikke undgå at smile over Alyssas uskyldighed. Man skulle ikke tro, nogen på 18 kunne være så uskyldig som hende. Jeg gad vide, hvad det vildeste, hun nogensinde havde lavet, var.

  ”Jeg skal nok vænne mig til det, men vær nu sød lige at tage noget tøj på bare lige i dag,” vrissede hun. ”Og bed også lige de andre om det.”

  ”Hvor er de andre?” spurgte jeg.

  ”De sover vel stadig,” svarede hun med et træk på skuldrene. Det kunne hun ikke mene. Kunne jeg have sovet længere?

  ”Så må jeg vist også tilbage i seng,” mumlede jeg og kløede mig lidt tøvende i håret. Jeg var faktisk ikke helt sikker på, hvordan jeg skulle føre en samtale med Alyssa. Jeg vidste ikke, hvilke samtaleemner der var rigtige, og hvilke der var forkerte.

  ”Vent!” udbrød hun og stoppede mig. Hun havde fjernet sine hænder for sine øjne, men prøvede at undgå at kigge andre steder end på mit ansigt. ”Jeg har lavet morgenmad, og det bliver vist snart koldt, hvis I sover længere.”

  Hendes stemme var helt skrøbelig og genert. Jeg kunne høre, hvor ydmyg hun egentlig lød.

  ”Ja, okay – hvad har du så lavet?” spurgte jeg og satte mig til bords.

  ”Bare lidt af hvert,” svarede hun og begyndte at komme nogle tallerkner over på bordet med den mad, hun havde lavet. Lidt af hvert. Hun havde jo lavet en luksusbrunch for 1,547,892,749 personer. Der var både bacon, røræg, omelet, pølser, pandekager (som godt nok så lidt mærkelige ud), virkelig meget frugt og grønt og ristet brød, hvilket faktisk var overraskende, for tænk, at hun kunne finde ud af at bruge en brødrister. Hun havde også lavet sin egen marmelade, opdagede jeg.

  ”Wow,” mumlede jeg. ”Du har da godt nok lavet mange ting.”

  ”Jeg ville bare gerne finde en måde at vise, hvor taknemmelig jeg er,” smilede Alyssa lidt forlegent. ”Hvis Liam ikke var kommet i går, ville jeg nok højst sandsynligt være endt … et eller andet sted.”

  ”Liam fik aldrig fortalt, hvad der skete i går,” sagde jeg og rynkede panden, imens jeg skænkede mad op på min tallerken. ”Hvad skete der?”

  ”Jo, altså …” Hun kiggede ned på sine fødder, som hun trippede lidt nervøst med. ”Jeg var jo lige stået af flyet, og jeg kunne ikke rigtigt finde vej, så jeg spurgte denne her mand om hjælp. Det skulle jeg så ikke have gjort. Han viste sig at være en småpædofil type, så det er kun heldigt, Liam nåede frem, inden ham manden nåede at gøre et eller andet.”

  ”Mm-hm,” mumlede jeg forstående, imens jeg omhyggeligt tyggede min mad. Jeg sad lidt og stirrede på Alyssa. Jeg havde faktisk ikke bemærket, at Alyssa faktisk havde en overraskende pæn krop. Den var nærmest helt perfekt, når man nu tænker over det. Hun havde nogle virkelig markerede og flotte former, en slank krop, som hverken var alt for muskuløs eller for svanset, og hun var faktisk også virkelig køn på trods af det faktum, at hun ikke havde makeup på. Det tøj, hun havde på, fremhævede virkelig hendes former. Især den dybe udskæring. Den skreg bare kavalergang!

  ”Jeg tænker faktisk lidt på at købe noget mere tøj, som ligesom … falder lidt mere til her,” sagde Alyssa og afbrød mine tanker om hendes udseende. ”Kender du et sted, hvor der er mange butikker?”

  ”Altså, Liam bor jo lige her i centrum, og her ligger ret tæt på Oxford Street,” svarede jeg. ”Jeg ville gerne følge dig derover, men jeg tror, der kommer til at være mange mennesker, der vil tage billeder af os og opfinde de mærkeligste rygter om os. Det kan faktisk allerede godt være, der er nogle ting om dig og Liam, fordi at nogen har set jer i går.”

  Alyssa kiggede uforstående på mig og lagde hovedet på skrå.

  ”Hvad mener du?”

  ”Når man er medlem af sådan et her band, er der ikke rigtigt noget, der hedder ’privatliv’,” sukkede jeg som svar. ”Vi kan ikke blive set med en pige, uden at folk tror, at vi dater.”

  ”Det … er jeg da ked af at høre,” mumlede hun medfølende og rettede langsomt sit blik mod mit ansigt. ”Er jeres band meget kendt?”

  ”Øhm …” Altså, One Direction var jo et ret kendt band, men det ville sikkert lyde ret arrogant eller sådan noget, hvis jeg sagde det. ”Vi er vel sådan nogenlunde kendte.”

  ”Tja, jeg kender ikke rigtigt noget til kendte, så i hvert fald, skal jeg nok lade være med at tro på, hvad end jeg nu kommer til at læse,” kom det fra Alyssa, som sendte mig et stort smil, som jeg straks gengældte.

  ”Det er noget virkelig god mad,” sagde jeg for at skifte emne og lod mine øjne pege ned mod tallerknen.

  ”Tak,” svarede hun forlegent, og jeg kunne se en rødmen stige op til hende kinder, hvilket fik mig til at smile endnu større, end jeg gjorde før. Hun var simpelthen bare så ufatteligt nuttet. Hun mindede mig om en lille pige, for hun var bare så uklog på verdenen.

  Jeg kiggede over mod køkkenbordet, hvor min iPhone åbenbart lå. Jeg glemte ret tit at tage den med mig, hvis jeg ikke havde nogen lommer, så jeg kunne tit finde den på køkkenbordet. Jeg fik rejst mig, hvorefter jeg greb min telefon og satte mig ned igen. 69 %. Et smil bredte sig på mit ansigt. Det var umuligt at lade være med at tænke på det, når man så tallet 69. I hvert fald for mig.

  Hele min Twitter tidslinje var spammet med en tweet fra den samme person. Det var en person, som prøvede at blive fulgt af Niall, så hun blev ved med at skrive, om han ville følge hende, hvorefter hun tilføjede et tal bagpå. Måske skulle jeg sige det til Niall. Det var ret vildt, at nogle fans var så ivrige efter bare at få et follow fra os, for altså helt ærligt – det var et follow. Det betød jo heller ikke så meget. Eller det gjorde det jo tydeligvis, siden fans ville bruge deres tid på at tweete til os.

  Er lige stået op.. Dejligt med noget søvn, men sikke en mærkelig drøm.

  Efter et halvt sekund, var der allerede over tusind, der havde retweetet mig. Og det forstod jeg altså virkelig ikke. Så interessant var det jo heller ikke. At jeg lige var stået op.

  HARRY, FØLG MIG! Man skulle tro, jeg snart ville blive vant til de … ivrige tweets, folk sendte mig, men det var bare vildt, sådan som folk dog kunne tweete. Jeg besluttede mig for at følge nogle forskellige folk, for jeg havde alligevel ikke så meget at lave. Det var også ret lang tid siden, jeg havde fulgt mange folk.

  Hvad drømte du? var der også en del, der spurgte mig om, og så var der også de mærkelige tweets, nogle folk sendte mig som et enkelt ’harry’. Men noget helt fjerde fangede mit øje.

  Har Liam fundet en kæreste? Men hvad med #Payzer? :(, stod der, og der var vedhæftet et billede af ham og Alyssa. Et suk undslap mine læber. Havde vi ikke rygter nok?

  ”Er der noget galt?” spurgte Alyssa, og jeg kiggede overrasket op på hende. Jeg havde helt glemt, hun var der.

  ”Øh …” Jeg studerede hendes bekymrede ansigt. ”Nej, det er ikke noget alvorligt. Men sig lige til, hvis du skal ud og købe tøj eller noget i den stil, ikke? Faktisk ville det være godt, hvis du kunne vente et par dage.”

  ”Jo, det er bare, fordi at denne her … bh strammer ret meget.” Jeg var ret sikker på, hun lagde mærke til, hvordan jeg vågnede meget mere op, da hun nævnte ordet ’bh’. ”Jeg er ikke sådan helt vant til at gå med de her, men Amy sagde, jeg skulle. Jeg gad godt finde min egen størrelse.”

  ”Jamen så …” Jeg kunne ikke finde de rigtige ord. Alyssa mente sikkert ikke, det var et særligt privat samtaleemne, siden hun ikke vidste så meget om alt sådan noget om tøj, og at man nok mest snakkede om sådan noget med piger. Jeg prøvede at forholde mig rolig. ”Vi kan lige finde ud af noget. Jeg vækker de andre drenge.”

  ”Okay,” nikkede hun stille som svar, og jeg rejste mig op for at gå og vække de andre drenge, da jeg hørte Alyssa kalde. ”Men Harry?”

  ”Mm?” Jeg vendte mig mod hende. Hun rømmede sig langsomt.

  ”Kan du ikke også få noget tøj på?” Alyssa smilede lidt forsigtigt til mig, og jeg kunne se, hun syntes, det var ret pinligt at spørge om det. ”Og fortæl også lige de andre drenge det, så er du sød.”

  ”Selvfølgelig,” grinede jeg som svar. Normalt ville det sikkert være enhver teenagepiges drøm at se mig halvnøgen, men sådan var det ikke med Alyssa. Hun var da noget for sig selv.

 

Jeg er nødt til lige at sige, at der er nogle private ting, som forhindrer mig lidt i at skrive, så det er grunden til, at jeg muligvis ikke skriver. Men udover det, hvad synes I så om historien indtil videre? Er den fin nok eller er den lidt kedelig? Den bliver vist mere spændende, når den først kommer i gang. Men jeg er faktisk ret nysgerrig efter at vide, hvad I indtil videre synes om Alyssas person? Er der noget, der irriterer jer? Let me know. :-)

- Adison

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...