Brave New World | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2012
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Færdig
Mød Alyssa Baker - også kendt som uskyldigheden selv. I en alder af 18 har hun hverken drukket, røget eller lavet noget seksuelt - ja, faktisk har hun ikke engang siddet i en bil eller hørt musik. Og hvorfor? Fordi at hun og hendes familie er en del af amish-folket. Men da hun tager på den rejse, man kalder rumspringa, sker der en del ting, og Alyssas liv bliver pludselig vendt op og ned. OBS! Alle drengene fra One Direction er single.

144Likes
219Kommentarer
9915Visninger
AA

7. Just In Case ✝

Alyssas synsvinkel

Det kan de helt seriøst ikke mene.” Jeg stirrede på det hotelværelse, jeg skulle bo på. Liam og de andre drenge stod ved siden af mig med store, runde øjne. Jeg havde det samme ansigtsudtryk.

  Drengene havde i forvejen været ret bekymrede for, om det ville være et særlig godt hotel (faktisk hed det åbenbart et motel), for det havde ingen stjerner, og åbenbart var det noget dårligt. Jeg havde ikke ligefrem forstand på sådan nogle ting. ”Det er da … et interessant værelse,” var Liam den første til at konstatere. Interessant ville jeg nu ikke kalde det. Nærmere kedeligt. Og klaustrofobisk. Og klamt. Og dunkelt. Jeg var ikke engang sikker på, om lyset overhovedet virkede, for lampen var helt støvet til, og hvis jeg ikke tog fejl, var der også nogle fluer i bunden af lyspæren, hvilket jeg ikke forstod, for hvordan i al verden var de kommet ind i en pære? Væggen var forkalket og langt fra hvid, som den vist nok skulle være. Tapetet sad heller ikke alt for godt. Et firkantet kassefjernsyn stod på en mørkebrun kommode, og det var vist meningen, det skulle være sort, men det tynde lag støv på toppen gjorde det nærmere gråligt.

  Jeg forstod virkelig ikke, hvorfor det motel ikke var blevet nedlagt for længst. Hvem ville dog være dumme nok til at leje et værelse? Dig, Alyssa. Du var dum nok til at gøre det. Jeg rullede med øjnene. Min søster havde altså beskrevet værelset meget mere anderledes, men måske var det også bare et af de mindre gode værelser. Det havde nemlig vist sig, at der var en fejl i min bookning, så de havde ikke gjort noget værelse klar til mig. Derfor endte jeg med dét værelse. ”Husk, at mit tilbud stadig gælder, hvis du nu hellere vil sove hos mig,” mindede Liam mig om med et smil, som jeg straks taknemmeligt gengældte.

  ”Tak, det er virkelig sødt af dig,” smilede jeg. ”Men jeg tror, jeg prøver at overnatte her i nat og se, om det ikke går. Jeg kan sikkert godt klare sådan noget her, for jeg kommer trods alt ikke fra det fineste kvarter.”

  ”Okay, men hvis du nu skulle få lyst til at sove hos mig, så ringer du bare til det her nummer, okay?” Liam rakte mig en lille lap papir, som jeg straks studerede. ”Der er en telefon der ved kommoden, som forhåbentligt virker, så du skal bare taste nummeret ind og ringe.”

  ”Okay …” Jeg nikkede langsomt.

  ”Men øh … siden det her måske er sidste gang, vi nogensinde ses igen, vil du så ikke have et kram fra os alle?” Harry smilede lidt forlegent til mig.

  ”Selvfølgelig,” svarede jeg med et stort smil, hvorefter jeg startede med at trække Harry ind i en omfavnelse, derefter Liam, som hviskede: ”Pas nu godt på dig selv, ikke?” ind i mit øre, så Niall, som begravede sit hoved ned i min skulder, Zayn, som sendte mig et kækt smil bagefter og til sidst Louis, som hviskede: ”Jeg skal nok finde en måde at gå videre med undervisningen på, så vi skal nok ses igen – det lover jeg.”

  Og dét, mine damer og herrer, var dagens højdepunkt. Det betød da i det mindste, Louis ikke var blevet så træt af mig, at han ikke gad undervise mig mere. Jeg syntes også, jeg var blevet bedre til det. Jeg kunne læse nogle noder, og så havde jeg også nogenlunde fået fat på takterne. Jeg havde altid fået at vide, jeg var ret lærenem.

  Da Louis og jeg trak os fra hinanden, vinkede de hele vejen hen til en ubekvem, lille boks, man knap nok kunne kalde en elevator, hvor de steg ind. Da elevatordøren havde lukket sig, lukkede jeg døren til mit hotelværelse og gav et suk fra mig, da mit blik gik rundt i rummet. Skulle jeg virkelig bo der det næste år?

  Husk, at mit tilbud stadig gælder, hvis du nu hellere vil sove hos mig. Liams ord rungede i mit hoved. Det tilbud ville jeg helt klart tage i betragtning. Måske kunne jeg bare få mig et job, og så kunne jeg betale ham for at bo der. I hvert fald var det hotelværelse langt fra indbydende.

***

Nialls synsvinkel

  ”Jeg kommer nu lidt til at savne hende,” grinede Liam, da vi sad i bilen. ”Jeg føler lidt, jeg har en beskyttelsespligt overfor hende. Hun er ligesom et lille barn, man er nødt til at tage hensyn til.”

  ”Jeg har det på samme måde,” nikkede Harry tænksomt. ”Hun er virkelig noget for sig selv. Jeg tror ikke, jeg har mødt en eneste person, som ikke har vidst, hvem vi var siden 2011, så det var ret mærkeligt at møde en person, som slet ikke kunne genkende os på nogen måde.”

  ”Jeg kommer til at savne hendes mad,” brød jeg ind, og de rettede alle deres blikke på mig, hvilket fik mig til at krympe mig lidt. ”Altså, hun er jo en god kok!”

  ”Hun er også virkelig lærenem,” sammentyggede Louis, som sad og stirrede ud ad vinduet. ”Hun har lært den nemme udgave af Little Things på klaver, og lige nu er hun i gang med at lære They Don’t Know About Us. Jeg tror snart, jeg vil lære hende lidt om akkorder også. Lige nu er hun mest fokuseret på noderne.”

  ”Fik du også snakket med Alyssa, Zayn?” spurgte Liam, og Zayn kiggede på os, som om han lige var vågnet. Han havde siddet ret meget i sine egne tanker.

  ”Jep,” svarede Zayn kort, hvorefter han vendte tilbage til sine egne tanker igen.

  ”Der er ikke noget galt, vel?” Louis kiggede bekymret på Zayn.

  ”Næ, alt er i den skønneste orden.” Zayn sendte os alle et ubekymret smil, men jeg syntes ikke rigtigt, det nåede helt op til hans øjne, hvilket vækkede bekymringen i mig. Zayn plejede altid at være den, der kunne få mit humør op, når jeg for eksempel fik hjemve, så det var ikke så fedt at se ham helt nedtrykt.

  ”Er du sikker? Du har virket ret fraværende her på det seneste. Er der noget, vi skal vide?” Ingen af os kunne lide at se Zayn uden et smil på læberne. Det var ikke særlig tit, sådan noget skete, så når det gjorde, var der virkelig noget alvorligt galt.

  ”Perrie fortalte mig her forleden, at hun gerne vil have mig tilbage, men jeg ved bare ikke rigtigt …” sukkede Zayn, og vi gloede alle sammen meget opmærksomt på Zayn.

  ”Føler du da stadig noget for hende?” spurgte Liam, som rynkede panden. Vi havde alle sammen været så bekymrede for Liam, at vi slet ikke havde tænkt på Zayns brud med Perrie, som også var kendt som Perrie Edwards fra bandet Little Mix. Deres brud havde fundet sted to måneder før Liams, så vi troede, Zayn var ovre det, men kærestesorger kunne jo sidde fast i en i ret lang tid. Ikke at jeg vidste ret meget om sådan noget. Mit mest seriøse forhold havde nok været med Holly Scally, og det var faktisk ikke engang særlig seriøst.

  ”Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg forstår bare ikke, hvorfor hun vil have mig tilbage. Hun var den, der slog op.” Zayn rystede uforstående på hovedet. ”Jeg er lidt bange for, at alle de rygter, vores fans har lavet, måske er sande. Hvad hvis Perrie rent faktisk bare udnytter mig for at promovere sit eget band?”

  ”Det ville have været meget lettere, hvis du bare havde datet Perry fra Phineas og Ferb,” jokede Harry i et forsøg på at lette stemningen, og det virkede da … lidt. I hvert fald sendte Zayn ham et svagt smil.

  ”Det ville det,” halvgrinede Zayn og gav Harrys skulder et dask. ”Men jeg tror bare, jeg skal tænke det lidt igennem, så I skal helt seriøst ikke være bekymrede.”

  ”Bare husk, du altid kan snakke med os, okay?” Liam kiggede alvorligt på Zayn, som nikkede.

  ”I er de fire brødre, jeg aldrig fik.”

***

Alyssas synsvinkel

Sengelagenet var gulligt og beskidt, men jeg havde tolereret værre, så jeg børstede mine tænder, vaskede mit ansigt og gik derefter i seng. Pludselig mærkede jeg en mærkelig kriblen ved mit ben, og jeg sprang op med et skrig, hvor jeg til min væmmelse opdagede, at det var en kakerlak, og ikke sådan en lille en. Den var enorm. Jeg rynkede næsen og greb fat om dens sprællende krop, hvorefter jeg smed den ud ad det utætte vindue. Jeg boede på anden sal, så kakerlakken havde heller ikke meget langt at falde. Eller jo.

  Jeg gav et suk fra mig og lagde mig igen i sengen, hvorefter jeg lukkede øjnene i. Jeg kunne høre det lille minikøleskab ved siden af kommoden med tv’et summe lavmælt, hvilket betød, at det rent faktisk virkede. Hvem ville have troet det? Det ville bare nok være bedst, at jeg ikke tog noget fra køleskabet. Jeg ville sikkert få madforgiftning. Det var ikke engang sikkert, der var noget i køleskabet.

  Det var umuligt at falde i søvn. Jeg havde levet med lyden af pløjemaskiner og hestesko mod gruset hele livet, men bilernes utallige dytten drev mig til vanvid. Jeg vendte og drejede mig i sengen, men det hjalp ikke ligefrem. Mit blik landede på telefonen, hvor der var et indbygget ur.

  03:27 AM

  Seriøst? Jeg kom jo slet ikke til at få noget søvn, hvis det fortsatte sådan.

***

Liams synsvinkel

Danielle. Hendes navn var stadig over det hele oppe i mit hoved. Hun var helt uforglemmelig. Jeg havde ligget vågen flere nætter i træk, fordi at jeg simpelthen ikke kunne falde i søvn på grund af hende. Det var umuligt. Helt fuldstændig umuligt.

  Jeg satte mig op, da jeg hørte lyden af min mobil, der vibrerede. Spørg mig ikke om hvorfor, men et lille håb spiredes i mig. Jeg håbede sådan, at det var Danielle, men hvad forventede jeg også lige? Selvfølgelig var det ikke Danielle. Det er derfor, jeg ikke forstår, hvorfor jeg blev så ked af det, da jeg så, det var et helt fremmed nummer, som ringede. Jeg tog mobilen op til øret. ”Det er Liam?” Jeg sørgede for ikke at vække de andre drenge.

  ”Liam?” En lys, skrøbelig stemme lød i den anden ende.

  ”Alyssa?” Jeg rynkede brynene. Hvorfor var hun oppe så sent?

  ”Jeg kan ikke sove …” Alyssas stemme var meget lav.

  ”Skal jeg komme og hente dig?” Jeg følte stadig, jeg havde en eller anden forpligtelse overfor hende. Jeg følte mig næsten som Edward fra Twilight på grund af den beskyttelsespligt, jeg følte, jeg havde overfor hende.

  ”Mm, hvis det ikke er til for meget besvær …” Alyssas sætninger tonede lidt ud.

  ”Okay, så bare bliv hvor du er. Jeg er der om fem minutter, okay?”

  ”… Tak,” lød det i den anden ende af røret, og jeg smilede, hvorefter jeg lagde mobilen ned i lommen og fandt min pung efterfulgt af, at jeg gik ud for at finde en taxa.

***

Alyssas synsvinkel

”Jeg går ud fra, at du ikke kunne klare at sove på hotellet?” Liams venlige, dybbrune øjne smeltede ind i mine, imens vi sad bagerst i taxaen.

  ”N-Nej.” Mit blik flakkede lidt rundt i bilen. ”Jeg er normalt vant til at kunne tolerere en del, men når det er noget, jeg ikke er vant til, så – ja, der var bare alt for meget trafikstøj, og køleskabet summede virkelig meget.”

  ”Tænk, at de overhovedet har et køleskab,” sagde Liam med et overrasket udtryk i ansigtet. ”Det skulle man ellers ikke lige tro.”

  ”Jeg blev ligeså overrasket som dig,” nikkede jeg, hvorefter vi ankom til Liams store hus. Jeg kom nok aldrig til at blive vant til størrelsen.

  ”Husk at være lidt stille, når vi går ind, for de andre drenge sover stadig,” hviskede Liam til mig, og jeg nikkede adlydende.

  ”Skal jeg nok,” svarede jeg næsten uhørligt, hvorefter Liam låste døren op. Vi trådte begge indenfor så lydløst som muligt, men vores fødder knirkede mod gulvbrædderne.

  ”Du kan bare sove på gæsteværelset igen,” hviskede Liam, og jeg nikkede hurtigt, hvorefter jeg gik op på gæsteværelset med min bagage. Jeg fik pakket ud, hvorefter jeg lagde mig ned i sengen, som, i modsætningen til den på hotelværelset, var helt ufatteligt blød og behagelig. Jeg måtte bare sørge for, jeg ikke blev så vant til den, at jeg slet ikke kunne sove i min egen seng, når jeg vendte tilbage fra rumspringa.

  Jeg kunne se en silhuet stå i døråbningen, så jeg satte mig op og kneb øjnene sammen i et forsøg på at se, hvem det var. ”Det er bare mig,” lød Liams stemme. ”Jeg ville bare sige godnat.”

  Jeg kunne ane et smil spille om hans læber.

  ”Godnat,” svarede jeg, men da var han allerede gået igen.

***

Harrys synsvinkel

Havde det bare været en drøm, eller var Alyssa vendt hjem til Liam igen? Jeg var nemlig vågnet ret sent om natten ved lyden af fodtrin og hviskeri, og det lød som Liam og Alyssa. Når man boede med fire andre drenge, var det ikke så svært at skelne en piges lyse stemme, og Liam havde sin Wolverhampton-accent (som han påstod, var en blanding af alle vores accenter), man altid ville kunne genkende.

  Jeg satte mig op og rettede lidt på mit hår, hvorefter jeg tog et par jeans og en T-shirt på i tilfælde af, at Alyssa rent faktisk var vendt tilbage igen. Hun ville sikkert ikke bryde sig om at få en velkomst fra mig kun iført boksershorts. Jeg kunne slet ikke forestille mig, hvor mange fans der var, som ville bryde sig om det mere end noget andet. Og så var der Alyssa, vores specielle, lille snefnug.

  Jeg åbnede døren ud til gangen og gik forbi de andre drenges lukkede døre til deres værelser, hvorefter jeg kom til gæsteværelset, hvor jeg stak hovedet ind så ubemærket som muligt. Jeg kunne høre nogen trække vejret helt stille og roligt i små åndedrag. Alyssa. Et stort smil formede sig på mine læber, og det kunne slet ikke tørres væk. Så hun var rent faktisk tilbage.

  Alyssa lå helt sammenrullet under dynen, og hendes øjenlåg sitrede i nogle lette bevægelser. Hun drømte vist. Jeg havde ikke lyst til at vække hende, så jeg gik ned i køkkenet, hvor jeg fandt Zayn med en kop kaffe. ”Jeg troede ikke, du kunne lide kaffe?” sagde jeg med et skævt smil.

  ”Også godmorgen til dig,” svarede Zayn og ignorerede min bemærkning.

  ”Hvorfor er du oppe så tidligt?” Jeg kastede et blik hen mod det ur, som var indbygget i ovnen. 08:39 AM.

  ”Jeg kunne spørge dig om det samme,” svarede Zayn og smilede til mig.

  ”Jeg spurgte først!” Jeg kiggede indgående på Zayn, som gav et suk fra sig, hvorefter han trak på skuldrene.

  ”Jeg kunne ikke rigtigt sove længere,” sagde Zayn efter lidt tid. ”Hvad er din forklaring?”

  ”Alyssa er tilbage!” Mit tonefald var raskt og muntert.

  Der gik lidt tid, før Zayn tøvende svarede: ”… Og?”

  ”Jo, altså – jeg vågnede i nat, da jeg hørte nogle stemmer hviske, og jeg genkendte stemmerne som Alyssas og Liams, men jeg var ikke 100 % vågen, så jeg faldt i søvn igen. Jeg tror, jeg vågnede så tidligt, fordi at jeg var nysgerrig efter at vide, om hun virkelig var tilbage, hvilket hun er,” forklarede jeg med et smil og prøvede at ignorere Zayns tonefald. Han virkede ikke specielt begejstret for Alyssa, men han hadede hende jo heller ikke, så det var vel helt okay. ”Er der andre, der er vågnet?”

  ”Nu er der!” lød en stemme bag mig, og jeg vendte mig om for at finde Niall med et stort smil på læberne, som afslørede hans hvide bøjle. ”Er morgenmaden klar?”

  Zayn rullede med øjnene. Nogle gange følte jeg, at Zayn var en slags far overfor Niall, for han var altid så overbeskyttende, når det gjaldt Niall. Selvfølgelig beskyttede han også os andre drenge, men Zayn syntes vist, at Niall havde brug for mere beskyttelse end os andre, for han virkede så skrøbelig. ”Ja, faktisk har jeg lavet lidt æg og bacon,” svarede Zayn og pegede på de to pander ved komfuret. ”Skal jeg også hælde noget juice op til dig?”

  ”Det er okay!” sagde Niall friskt. ”Jeg kan godt selv.”

  Niall fandt en tallerken frem og begyndte at tage for sig, hvorefter han satte sig ned for at spise. Imens han spiste, dukkede resten af drengene op, men Alyssa havde stadig ikke vist sig. Det var dog ikke mærkeligt, for hun havde trods alt ikke sovet hele natten. Hun var sikkert mega udmattet.

  ”En lille fugl fortæller mig, at Alyssa er tilbage?” Louis afslørede sine tænder i et muntert smil, imens han skænkede nogle æg op på sin tallerken.

  ”Korrekt,” bekræftede Liam med et nik. ”Hun kunne simpelthen ikke klare det hotel der.”

  ”Man kan ikke bebrejde hende,” sammentyggede Zayn. ”Det hotelværelse var ikke ligefrem det mest indbydende sted i verden. Jeg ville nu også have gjort det samme.”

  ”Så bliver det også bare nemmere at lære hende at spille klaver!” udbrød Louis.

  ”Hvad snakker I om?” En lys pigestemme lød fra døren, og jeg genkendte den straks. Mit blik landede på Alyssa, som godt nok så lidt blegere ud end normalt. Hendes hår bølgede ned langs hendes ryg som altid, men hun havde nogle ret bemærkelsesværdige poser under øjnene, og det røde i hendes kinder var fuldstændig forsvundet. Jeg syntes heller ikke at kunne se den glans, hendes øjne altid havde.

  ”Er du helt okay, Alyssa?” Jeg kiggede bekymret på hende med rynkede bryn. Jeg stod lige ved døren, så der var højst en meter mellem os.

  ”Jeg tror bare, jeg er lidt træt …” sagde Alyssa med et svagt smil, hvorefter hun vaklende prøvede at komme frem til komfuret, men hendes ben bævede under hende, og hun var nødt til at bruge køkkenstolene til at støtte sig, og selv med al den støtte, endte det med, at hun mistede sin balance. Det var kun heldigt, at jeg lige nåede at gribe hende, inden hun ramte jorden.

 

Dam, dam, dam, DAAAAAAAAAAAAAAM! Hvad tror I, der er sket med Alyssa? Og nu har I fået Danielle og Perries historie – hvad tror I, jeg har fundet på med Eleanor? Det samme? Eller noget helt anderledes? Jeg har fået lov til at publicere mine kapitler om bord på krydstogtet, men da internettet koster ret meget, har jeg ikke mulighed for andet.. :-( Når jeg får internet på de små øer, vi besøger, plejer jeg faktisk at gå på min iPhone-app, hvor jeg så bare tager overdrevet mange screenshots af de kapitler, jeg skal have læst, så jeg også kan læse dem uden internet, haha! Har nok taget noget med 500 billeder i alt! Jeg har forresten stadig ikke skrevet fra Louis’ synsvinkel, men det kommer i næste kapitel, som kommer på Boo Bears fødselsdag (og juleaften), hvis alt går efter planen! :-D Hvorfor tror I ikke, jeg har skrevet fra hans synsvinkel endnu? Og det er forresten min mors fødselsdag i dag, hihi! Jeg kommer til at gøre det pinligste i verden i dag som en del af gaven.. Jeg vil lade jer vide, hvordan det går, haha ;-)

- Adison

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...