Brave New World | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2012
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Færdig
Mød Alyssa Baker - også kendt som uskyldigheden selv. I en alder af 18 har hun hverken drukket, røget eller lavet noget seksuelt - ja, faktisk har hun ikke engang siddet i en bil eller hørt musik. Og hvorfor? Fordi at hun og hendes familie er en del af amish-folket. Men da hun tager på den rejse, man kalder rumspringa, sker der en del ting, og Alyssas liv bliver pludselig vendt op og ned. OBS! Alle drengene fra One Direction er single.

144Likes
219Kommentarer
9881Visninger
AA

13. Drowning In Love ✝

Alyssas synsvinkel

Harry havde smilehuller. Jeg havde vidst det i ret lang tid, men det var først, da jeg betragtede ham, imens han sov, at jeg bemærkede, hvor tydelige de egentlig var. Selvom han kun trak ganske let i smilebåndene, kunne man ane hans smilehuller – især det til venstre. Jeg havde også smilehuller, men jeg følte bare ikke, de var helt så søde som Harrys. Harrys var så … Harry. De kendetegnede ham ligesom lidt. Hans smil uden de smilehuller var slet ikke til at forestille sig, for … ja, det var altså bare en helt udelukket tanke!

  Han lå med den ene arm strakt bag hovedet som en hovedpude og den anden arm i en slags bøjet position henover hans bryst, fordi den før havde hvilet omkring min spinkle krop. Det havde bare lykkedes mig at møve mig ud gennem det lille hul, uden at han vågnede af det. Egentlig burde jeg nok lave morgenmad og alt sådan noget, men da jeg skulle til at rejse mig fra sengen, fangede Harrys sovende skikkelse bare mit blik, og så kunne jeg ikke lade være med at blive. At betragte Harry sove var simpelthen noget af det dejligste syn i verden. Man fik virkelig bare lyst til at hvile sit hoved på hans bryst, for det hævede sig og sænkede sig bare i rolige vejrtrækninger, og det var altså et ret fristende syn. Og jeg var altså ikke blevet så ’normal’, at jeg havde det fint med ham i bar overkrop, så jeg vil lige påpege, han var iført en hvid T-shirt, som han åbenbart havde haft under skjorten, han bar dagen forinden.

  ”Hvorfor stirrer du så intenst på mig?” mumlede Harry lavmælt uden at slå øjnene op. ”Jeg kan nærmest bare mærke det.”

  ”Det ved jeg ikke …” svarede jeg en smule pinligt berørt over, at jeg lige var blevet taget i at stirre meget, meget stalkeragtigt på ham, så jeg tilføjede: ”Jeg må nok også smutte ned og lave morgenmad.”

  Lige da jeg skulle til at rejse mig fra sengen, mærkede jeg en stærk arm vikle sig omkring min mave, og før jeg vidste af det, lå jeg igen i Harrys favn med hans grønne smaragdlignende øjne hvilende på mig.

  ”Jeg sagde ikke, det var ubehageligt.” Et lille smil viste sig på hans læber, og jeg kunne ikke forhindre mit hjerte i at slå en takt hurtigere, for hans stemme om morgenen var helt ufatteligt … blød og dejlig. Det var den også normalt, men der var ligesom noget mere stille og hæst over den, og det var virkelig charmerende.

  ”Har du sovet godt?” spurgte jeg og et bredt smil spredte sig på mit ansigt. Følelsen af hans arme omkring mig gjorde mig virkelig tryg og godt tilpas. Jeg kunne ligge der hele dagen.

  ”Mm-hm,” smilede han, og hans pegefinger kørte langsomt op og ned ad min ene arm i glidende bevægelser. ”Og hvad med dig?”

  ”Jeg havde da i hvert fald en behagelig hovedpude,” svarede jeg og hentydede til Harry, hvilket gjorde hans smil endnu større, end det var før, og jeg kunne ikke tage øjnene fra hans søde smilehuller.

  ”Det var godt,” sagde han tilfredst, inden han bøjede sit hoved ned for at plante et kys på mine læber, hvilket gjorde, at hans krøller kildede mit ansigt. Jeg kunne ikke undgå at smile, og ligesom i går trak Harry sig lidt væk med hovedet let på skrå.

  ”Okay, nu må du altså lige forklare mig, hvad det er, der er så sjovt,” grinede han med et nysgerrigt blik i øjnene.

  ”Det er virkelig ikke noget, undskyld. Jeg går ud fra, alt bare undrer mig,” fniste jeg, hvilket fik Harry til at løfte øjenbrynet.

  ”Hm, måske skulle jeg lære dig, hvad man rent faktisk griner af,” funderede Harry, inden han prikkede mig i maven, og jeg gav et pludseligt hop fra mig i chok. Da Harry opdagede min reaktion, gled et drillende smil over hans ansigt, og endnu engang mærkede jeg et prik i maven, som fik mig til at stjæle en pude, som jeg lagde forsvarligt over min mave.

  ”Nå, nå, hvad vil du nu gøre?” sagde jeg udfordrende.

  ”Jeg …” begyndte Harry, hvorefter han satte sig op, så han kunne stå overfor mig, som stadig stod med puden beskyttende foran mig. ”… må vel bare overfalde dig!”

  Jeg veg overrasket tilbage, da Harry kastede sig frem mod mig og begyndte at kilde mig overalt.

  ”Stop!” hylede jeg, men Harry lo bare og kildede mig fortsat, så jeg endte mig at ligge under ham, imens en boblende latter forlod min mund. Jeg vred mig under hans vægt, men han ville ikke lade sine fingre forlade min mave, så jeg gav slip på puden og tog i stedet bare fat i hans arme i et stramt greb. Så måtte jeg gå til ekstremer.

  ”Nu må du lige huske, jeg heller ikke er helt svag selv,” mindede jeg ham om med et drilagtigt smil. Harry besvarede ved at løfte sit ene øjenbryn i en udfordrende bevægelse.

  ”Og nu må du lige huske, det er mig, der sidder på dig,” grinede Harry, og jeg fik skubbet ham omkuld, da jeg så det som min chance.

  ”Ikke længere,” mumlede jeg med et selvtilfredst smil, og jeg lænede mig ned mod ham, så vores ansigter kun var få centimeter fra hinanden. Langsomt forsvandt Harrys drillesyge smil, og det efterlod et skævt Harry-smil.

  ”Du gør det der med vilje,” mumlede Harry, så jeg kunne mærke hans varme ånde mod mit ansigt.

  ”Gør hvad med vilje?” smilede jeg. Jeg vidste egentlig godt, hvad han mente, men jeg kunne godt lide at drille ham lidt.

  ”Du frister mig.” Harrys grønne øjne borede sig ind i mine, hvilket fik mig til at bide mig lidt usikkert i læben, hvorefter jeg flyttede mit blik. Langsomt mærkede jeg Harrys pegefinger løfte min hage, så vi igen stirrede på hinanden. Vi sagde ikke så meget. Det eneste, man kunne høre, var vores rolige vejrtrækninger.

  ”Frister dig til at gøre hvad?” spurgte jeg langt om længe, hvorefter jeg børstede en lok hår bag mit øre. Jeg bed mærke i, at Harry lod sine læber adskille helt ubevidst ved synet af min bevægelse.

  Harry svarede ikke. I stedet lod han sine læber ramme mine, og det var vel også svar nok. Jeg var virkelig bare helt forelsket i følelsen af at have hans bløde, fantastiske læber mod mine. Det, jeg havde oplevet i den tid, jeg havde været på rumspringa, virkede helt surrealistisk for mig, jo mere jeg tænkte over det. Jeg var rent faktisk blevet kærester med et medlem af et verdenskendt boyband for ikke at tale om det faktum, at jeg også havde kysset med hans ven, som også var mindst ligeså kendt. Det havde jeg bare stadig ikke sagt til Harry. Jeg vidste, det var sådan noget, man nok burde fortælle i et forhold, men jeg vidste også, at det var sådan noget, der ødelagde forholdet på den ene eller den anden måde, og det ville jeg virkelig ikke have. Jeg kunne virkelig godt lide Harry, og jeg vidste ikke helt, hvor jeg stod med hensyn til Louis, for jeg havde ikke set ham i forholdsvis lang tid, og derfor vidste jeg heller ikke lige, hvordan mine følelser overfor ham var, men man kunne vel ikke have følelser for to mennesker på samme tid. Hvis man virkelig kunne lide den ene person, ville man jo aldrig falde for den anden. Var det ikke meget logisk?

  Harry fik sat sig op i sengen, og inden længe havde han fået rejst sig op, imens han bare mig i brudestilling i stedet for, at jeg sad på hans skød. Hans læber havde i mellemtiden ikke forladt mine i et eneste millisekund, og det overraskede mig på en eller anden måde ret meget, for det betød også, han åbenbart bare kunne gå rundt i huset med lukkede øjne, for man kiggede jo ikke rundt, når man kyssede folk. Okay, det gav ingen mening.

  ”Jeg tror, jeg laver morgenmad i dag,” mumlede Harry mod mine læber, da han endelig trak sig væk fra mig.

***

”Hvad hedder det her?” spurgte jeg nysgerrigt, imens jeg stak til indholdet på min tallerken med hovedet let på skrå.

  ”Det kaldes en hashbrown,” forklarede Harry og smilede til mig. ”Den består af kartofler, æg, løg og olivenolie.”

  ”Aha,” nikkede jeg med rynkede bryn. Det var ret interessant. ”Den smager virkelig godt. Du er ret god til at lave mad.”

  ”Tak,” grinede Harry. ”Det er noget af det eneste, jeg kan lave, som ikke er mad, man varmer op i ovnen.”

  ”Tja, jeg kan ikke engang lave popcorn, så man kan vist roligt sige, du slår mig ret meget,” besvarede jeg, inden jeg proppede noget hashbrown i munden.

  ”Hvornår har du prøvet at lave popcorn?” spurgte Harry med et løftet øjenbryn, og det gik op for mig, han og de andre drenge slet ikke kendte til mit lille uheld.

  ”Åh, det var bare et lille uheld,” sagde jeg diskret. ”Det er lang tid siden.”

  ”Jeg synes ikke, jeg husker at se dig forsøge at lave popcorn,” sagde Harry tænksomt.

  ”Det er, fordi du og de andre drenge ikke var hjemme på det tidspunkt,” forklarede jeg, hvorefter jeg tilføjede: ”Heldigvis!”

  ”Hvad skete der da?” spurgte Harry og smilede.

  ”Jeg kom muligvis til at brænde dem ret meget på, så hele huset lugtede af røg,” sagde jeg med en lille, beklagende stemme, hvorefter jeg skyndte mig at sige: ”Men mikroovnen sprang i det mindste ikke i luften!”

  ”Jeg har også prøvet at brænde popcorn på,” forsikrede Harry mig om med en beroligende stemme. ”Det er sikkert sket for alle!”

  Men alle ender ikke med helt sorte popcorn, tænkte jeg for mig selv. Når Harry sagde, at han også havde prøvet det, mente han sikkert mere, at han måske havde fået dem til at smage en smule brændt. Mine var helt forkullede.

  ”Jaeh …” svarede jeg med et lille smil.

  ”Men siden du nu prøvede at lave popcorn, gætter jeg på, du kunne lide dem?” sagde Harry i et forsøg på at skifte emne.

  ”Ja, det er virkelig sejt, at sådan nogle små kerner kan blive til popcorn!” sagde jeg fascineret med store øjne. ”Jeg forstår virkelig ikke, hvordan det er muligt!”

  ”Tja, jeg går ud fra, at det er en form for magi,” smilede Harry, og jeg nikkede.

  ”Jeg tror faktisk, jeg bedre kan lide kernerne.”

  ”Kan du bedre lide kernerne?” spurgte Harry chokeret. ”Men … popcorn er jo nærmest Gud!”

  ”Tja, jeg kan bedre lide knas,” sagde jeg med et træk på skuldrene, og endnu en gang blev jeg mødt af Harrys chokerede blik.

  ”Fortæl mig, det er en eller anden syret amish-ting.”

  ”Hey!” udbrød jeg for sjov en smule fornærmet. ”Du skal da ikke sætte alle amish-folk i én bås!”

  ”Man kan ikke lade være,” grinede Harry beklagende. ”Hvis nettet kan skrive så generelt om jer, må det betyde, I er ret ens alle sammen.”

  ”Jamen så må du hygge dig med at finde en anden Alyssa hos amish-folket,” fnøs jeg pigefornærmet, hvilket fik Harry til at sende mig et grin.

  ”Jeg laver bare sjov med dig,” forsikrede Harry om mig, og han lod in hånd finde min under bordet. ”Der findes kun én Alyssa fra amish-folket, og det er dig.”

  ”Faktisk kender jeg en anden Alyssa, som – ”

  ”Du ved, hvad jeg mener,” afbrød Harry mig, og jeg smilede som svar.

***

”Hold da op, hvor er det koldt!” hvinede jeg, da vi kom ud fra Starbucks. Jeg slog armene om mig selv i et forsøg på at få varme.

  ”Sidste gang skulle du brokke dig over, at de fik dit navn forkert i Starbucks, og nu brokker du dig over, at det er koldt! Sig mig, bliver du aldrig tilfreds?” grinede Harry, og jeg rullede med øjnene.

  ”Ja, ja, det er godt med dig,” brummede jeg med skuldrene helt op til ørerne.

  ”Lad os nu bare nyde sneen og de her momenter, imens de nu er her,” smilede Harry, hvorefter han lagde sin arm omkring min krop, og jeg slappede lidt af over varmen, der vældede ind over mig. Egentlig var det ikke, fordi jeg blev særlig meget mere varm af det, men det gjorde altså en ret stor forskel, når man var en ispind.

  ”Det har du nok ret i,” mumlede jeg og nikkede. ”Vi ved jo aldrig, hvad drengene siger, når de kommer hjem om fire dage. Hvad hvis de bliver vrede over … det her?”

  Det var egentlig ikke meningen, jeg skulle få det til at lyde så dramatisk, men det kom altså ud ret filmagtigt.

  ”Rolig nu, Alyssa,” mumlede Harry ned i mit hår. ”Jeg kan forsikre dig om, at drengene kun vil blive glade på vores vegne. Jeg kan godt indrømme, at vi havde lovet hinanden ikke at … udvikle noget specielt forhold til dig, inden du var faldet på plads, men det er du jo nu, så der sker ikke noget.”

  Tænk, at de rent faktisk havde aftalt at holde sig fra mig. Jeg følte mig ret … hellig.

  ”Tja, du har vel nok ret,” sagde jeg lidt tøvende. Jeg ville gerne tro på Harrys ord, for han virkede ret sikker i sin sag, men han kendte jo heller ikke til det med Louis, og det var ikke, fordi jeg troede, Louis følte noget særligt for mig, men han ville jo få et indtryk af, at hvis jeg blev afvist af den ene, ville jeg bare springe til den anden, og det var jo ikke sådan, det var. Og så var der også det faktum, at jeg ikke vidste, hvad Louis helt følte for mig. Jeg var forvirret.

  ”Lad nu være med at bekymre dig om alt muligt, det er ikke sundt for din hjerne,” grinede Harry. ”Hvad med, at vi køber nogle brændte mandler og nyder denne her dag, nu når drengene trods alt kommer hjem snart?”

  Jeg smilede. Noget af det, jeg elskede ved Harry, var, at han bare altid var så afslappet omkring tingene. Han var ligesom bare lidt af en livsnyder, som gik rundt i bar overkrop om morgenen … hvilket trods alt også var ret livsnyderagtigt.

  ”Jo, det lyder som en god idé.”

 

Det her kapitel er altså ikke lige blevet rettet igennem, fordi jeg er lidt for doven til det.. Jeg beklager meget for ventetiden, og at det så bare ender i det her kedelige kapitel (som for øvrigt er mega kort), men min computer er til reparation, sådan så jeg har været nødt til at skrive på min storebrors computer, og han lader mig aldrig bruge den, og jeg har ogsåvirkelig savnet lidt motivation her på det seneste, for jeres kommentarer gør virkelig en forskel for mit skriveri :-( Nå, men jeg tænkte, der ikke skulle ske så meget i kapitel, for tro mig, I kommer til at savne de her kedelige kapitler, når jeg har skrevet de næste, for det bliver bare ... PUF! Alt springer i luften, ahaha! Jeg tænkte bare, I lige kunne få lidt Harryssa, nu når det også snart er Valentins Dag, og jeg formentligt ikke kommer til at skrive et nyt inden torsdag, så det kan I jo tage som en form for Valentins Dags-kapitel! Godt kinesisk nytår forresten! x
- A
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...