Brave New World | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2012
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Færdig
Mød Alyssa Baker - også kendt som uskyldigheden selv. I en alder af 18 har hun hverken drukket, røget eller lavet noget seksuelt - ja, faktisk har hun ikke engang siddet i en bil eller hørt musik. Og hvorfor? Fordi at hun og hendes familie er en del af amish-folket. Men da hun tager på den rejse, man kalder rumspringa, sker der en del ting, og Alyssas liv bliver pludselig vendt op og ned. OBS! Alle drengene fra One Direction er single.

144Likes
219Kommentarer
9913Visninger
AA

10. All Around the World✝

Drengene var taget til et eller andet interview, så jeg sad nu helt alene derhjemme (eller det vil sige hjemme hos Liam) med tv’et tændt og skruet over på den kanal, de ville komme på. Jeg syntes, det var ret sejt, at man ikke engang behøvede at rejse sig for at skifte kanal, for de havde simpelthen en fjernstyret betjening. Jeg havde godt nok hørt om det i amish-kulturen, for hvem har ikke hørt om et tv, men det var godt nok fascinerende alligevel. Det var også ret sejt at tænke på, hvor mange kanaler der også var. Tænk, at amish-folkene alligevel var bagud med deres levemåde. Da jeg forestillede mig omverdenen, havde jeg aldrig forestillet mig, at den var så … fremme i skoene.

  ”Kort efter pausen vil Alan Carr showet vende tilbage live her på abc, hvor blandt andet Alicia Keys og One Direction kommer, så vær sikker på, du bliver på denne kanal!” Måske skulle jeg hente noget, jeg kunne spise, imens jeg så det.

  Jeg fik rejst mig op, hvorefter jeg bevægede mig ind i køkkenet, hvor jeg efterhånden havde opholdt mig ret mange gange. Måske endda lidt for mange gange, for jeg kendte det nærmest ind og ud. Jeg vidste ikke hvorfor, men drengene og jeg opholdt os bare altid i køkkenet.

  Jeg rodede lidt rundt i skabene og fandt en pose popcorn, som jeg studerede med rynkede øjenbryn. Hm, det kunne vel godt gå. Drengene havde lavet det til mig før, og det smagte ret godt. Det så heller ikke så svært ud at lave. Bare ind i mikroovnen, sæt den på et eller andet antal minutter og så lad den køre for sig selv. Det er nemt, Alyssa. Mit blik landede på den sorte mikroovn, som på en eller anden måde så lidt faretruende ud. Var det mon en god idé at bruge den? Men hvad kunne der også ske – jeg havde trods alt set, hvordan drengene havde brugt den. Det kunne jeg sagtens finde ud af.

  Jeg fik foldet popcornposen ud, hvorefter jeg placerede den i mikroovnen og drejede minutskiven. Da jeg havde sat mikroovnen i gang, ledte jeg videre. Nu måtte jeg også passe på med, at jeg ikke åd hele Liams køkken. Han havde godt nok sagt, jeg bare kunne tage, hvad jeg havde lyst til, men Liam var altså også bare alt for sød imod mig. Jeg følte, jeg stod i gæld til ham, for han havde simpelthen bare gjort så meget for mig. Man kunne ikke være andet end taknemmelig.

   Lidt frugt kunne jeg vel også have godt af. Jeg havde ikke ligefrem spist så mange vitaminer de seneste par dage, for drengene proppede mig med alt muligt ukendt stads fra omverdenen som et eller andet, der hed Skittles. Jeg smagte også for første gang vingummibamser og chips og alt muligt andet. Jeg havde på en eller anden måde bare heller ikke været så sulten. Det havde sikkert noget at gøre med det faktum, at jeg heller ikke arbejdede, og når jeg ikke arbejdede, var jeg heller ikke sulten. Normalt arbejdede jeg med at dyrke forskellige ting og så også bare med huslige pligter sammen med min mor, mens min far lavede møbler af træ, han kunne sælge, og jeg gik aldrig i seng uden at være helt udmattet, så det var mærkeligt, når jeg ikke rigtigt havde båret rundt på noget hele dagen overhovedet.

  Alt fra meloner til mangoer lå nu på skærebrættet, og jeg var i færd med at finde en kniv, jeg kunne skære med. Jeg vidste, det lå i et af de nederste skabe, men var det nu højre eller venstre? Og jeg ved godt, hvad I nu tænker; Hvorfor tjekker du ikke bare begge skabe? Svaret er enkelt. Dengang havde jeg sådan en lidt mærkelig, indre konkurrence med mig selv. Det var, som om jeg havde et antal af point, og når jeg så skulle gætte et eller andet, ville jeg få pluspoint, hvis jeg gættede rigtigt og omvendt hvis ikke. Minuspoint var bare ikke godt. Selvom der jo ikke rigtigt skete noget ved det, følte jeg, jeg tabte et eller andet, hvis jeg gik ned i minuspoint. Jeg var mærkelig. Men det var altså grunden til, at jeg skulle gætte rigtigt.

  Jeg besluttede mig for at åbne det nederste, venstre skab, og til min lettelse var det rigtigt gættet. Jeg hev fat i en af de knive, som sad i sådan en træholder, hvorefter jeg begyndte at skære frugterne stykke for stykke. Det gik ret let og hurtigt, men på et tidspunkt veg jeg væk af forskrækkelse, da jeg var ved at skære mig selv i fingeren.

  Nogen her er vist ved at miste grebet. Jeg himlede med øjnene. Årh, hold din mund.

  Okay, jeg var altså ikke psykisk syg eller sådan noget, men nogle gange skældte jeg altså mig selv ud. Kun nogle gange. Det var bare noget, der var kommet af sig selv. Måske af for meget alenetid og tid til at tænke, når jeg arbejdede derhjemme.

  Jeg fandt en skål, hvor jeg hældte frugten ned i, hvorefter jeg tog en ny skål til popcorn, men da min hånd lå på håndtaget til skabet med skålene, begyndte der pludselig at lugte brændt, og jeg rynkede undrende på brynene, hvorefter jeg fulgte lugten. En panikslagen følelse gik igennem mig, da jeg til min rædsel så, at der kom røg op fra mikroovnen. Er det normalt? Jeg skyndte mig over til mikroovnen og åbnede lågen, så en masse røg mødte mit ansigt. Jeg var nødt til at vende mig lidt væk fra den for at undgå at få mine lunger røget helt til. Jeg gættede på, det ikke var en særlig god ting. Forsigtigt rettede jeg mit blik mod den rygende mikroovn, som nu ikke længere røg helt så meget, og der så jeg posen med popcorn ligge helt oppustet. Hele køkkenet var begyndt at lugte af røg.

  Jeg lod mine fingerspidser ramme posens ru overflade, hvorefter jeg fik den over på køkkenbordet, hvor den fik lov til at ryge i fred. Derefter gik jeg hen og åbnede alle vinduerne for at lufte ud. Liam måtte bare ikke opdage det. Jeg troede ikke, han ligefrem ville blive sur, men jeg ville få det så dårligt, og det ville være så pinligt, for helt ærligt. Hvem kan ikke lave popcorn?

  Da posen var kølet lidt af, åbnede jeg den forsigtigt, så jeg kunne se de forkullede, grå-sorte popcorn, som duftede helt væmmeligt og brændt. Det var vist ikke ligefrem meningen. Nå, men i det mindste havde jeg vel den frugt, jeg havde skåret ud. Det var vist også på tide, at jeg spiste lidt sundere, så jeg tog fat i posen med popcorn, smed den ud i skraldespanden, tog min skål med frugt og forlod køkkenet, så det kunne lufte ud i fred. Bare lugten ikke havde sat sig fast i mit hår.

  ”Så er vi tilbage fra pausen, og på denne kanal bliver der nu vist Alan Carr showet! Jeg skyndte mig ud i stuen med skålen med frugt, hvorefter jeg satte mig til rette.

  ”Velkommen tilbage! Alicia Keys vil komme og optræde, men først skal vi da lige byde velkommen til ingen andre end One Direction!” Publikum gik helt amok og skreg og hujede, idet drengene gjorde deres entré. De kom gående ned ad en trappe, hvorefter de gav Alan et kram for derefter at finde deres pladser i sofaen overfor Alan.

  ”Nå, drenge.”   Alans blik hvilede på dem. ”Hvad kan jeg byde jer på at drikke i dag?

***

Louis’ synsvinkel

”Hvad kan jeg byde jer på at drikke i dag?” Alan åbnede lågen til det sted, han opbevarede nogle forskellige drikkevarer og kiggede afventende på os med et smil.

  ”Jeg tror, jeg prøver sådan en,” sagde Niall og pegede på en flaske med en lidt mærkelig farvet væske.

  ”Javel,” sammentyggede Alan, hvorefter han kiggede på os andre. ”Og til jer andre?”

  ”Vi tager bare det samme,” smilede Liam, og vi andre nikkede bekræftende.

  ”Så er det da godt, du endelig er blevet gammel nok til sådan noget her alkoholiseret stads, ikke Harry?” jokede Alan, og publikum brød ud i latter. Harry besvarede Alans kommentar med sit skæve Harry-smil.

  ”Der er vist sket en del, siden sidst jeg så jer, er der ikke?” sagde Alan, da han havde skænket drikken op i nogle glas og gjort os opmærksomme på de snacks, som også lå på bordet. ”Hvordan har det været?”

  ”Helt utroligt,” var Liam den første til at besvare. ”Det har virkelig været et skørt år, og vi kan kun takke vores fans for alt det, de har gjort for os. Vi er virkelig taknemmelige.”

  ”Jeg er sikker på, jeres fans også ville blive taknemmelige, hvis I kom klædt i mankinier, næste gang I dukker op her på showet,” indskød Alan, og igen brød publikum ud i latter. Det samme gjorde vi. ”Men fortæl mig, hvad har været det bedste ved det her år?”

  ”Det ved jeg ærligt talt ikke, for der er sket så meget,” svarede Liam. ”Men det var helt klart en virkelig uvirkelig oplevelse at optræde til OL.”

  ”En fugl fortæller mig, I har fået en pige boende?” sagde Alan nysgerrigt for at skifte emne. ”Alyssa Baker?”

  Et billede af Liam og Alyssa blev pludselig vist på den skærm, som var i rummet.

  ”Ja, Alyssa er en virkelig sød pige,” svarede Liam og ignorerede Alas drillende tonefald, som tydeligvis fiskede efter noget romantik. ”Hun er virkelig noget for sig selv.”

  ”Hvordan endte hun hos jer?” spurgte Alan. ”Jeg gætter på, at I ikke bare gik rundt på gaden og pludselig samlede hende op?”

  ”Nej, det er faktisk lidt af en lang historie,” grinede Liam.

  ”Fortæl.” Alan kiggede interesseret på os.

  ”Alyssa er på en slags rejse her i London, så hun bor bare hos mig, fordi der opstod noget med det hotel, hun egentlig skulle bo på.” Det var da godt nok langt fra hele historien, Liam lige havde fortalt.

  ”Hørte I det, fans? Bare lad som om I er på ferie, og at I ikke har noget sted at bo – så kan I bo sammen med drengene fra One Direction!” udbrød Alan, og publikum begyndte at klappe.

  ”Men hvem af jer er så kommet tættest på Alyssa? Jeg gætter på Liam?” Alan foldede sine hænder sammen og kiggede indgående på os. Da han havde stillet spørgsmålet, vendte alle drengene pludselig deres hoveder mod mig, hvilket fik et smil frem på mine læber. Jeg tvang mit blik ned mod jorden. Afsløret. ”Eller måske tager jeg fejl, Louis?”

  Publikum lavede en ”uuuuuuh”-lyd, og jeg kløede mig lidt akavet i håret, hvorefter jeg tog mit glas op mod munden og nippede til drinken for derefter at kigge bevidst op på Alan med et forvirret blik. ”Undskyld, sagde du noget?”

  Publikum begyndte at grine, og Alan kiggede smilende på mig og lo. ”Alyssa er en meget køn pige, er hun ikke?” Igen dukkede et billede op på skærmen, denne gang et billede kun af hende.

  ”Ja, hun er en meget køn pige,” nikkede Harry bekræftende, og Alan rettede sit blik mod ham. ”Og hun er virkelig en unik person. Det er virkelig underholdende at være under samme tag som hende.”

  Endnu en gang lavede publikum en ”uuuuh”-lyd, og Alan kiggede på os med et løftet bryn.

  ”Det ville da så være en ære for mig at møde denne fru Tomlinson eller Styles eller Payne, eller hvad hun nu er,” sagde Alan og blinkede, hvilket fik os til at grine.

  ”Hun er bare en ven,” sagde jeg og skulle til at forklare mig mere fordybende, da Alan afbrød mig.

  ”Så siger vi det!” Publikum begyndte atter at grine. ”Men drenge, I skal snart have udgivet jeres nye album, Take Me Home. Hvad kan vi forvente?”

  ”Jeg synes helt klart, dette album er bedre end det foregående, for vi har også selv været med til at skrive det, og jeg føler, vi har fundet vores stemmer mere,” besvarede Niall, og Alan nikkede. Han fortsatte med sine spørgsmål, og publikum fortsatte med at grine hele aftenen.

***

Alyssas synsvinkel

”Velkommen tilbage!” Jeg gav alle drengene et kram, da de havde lukket døren. ”I gjorde det godt.”

  ”Tak,” smilede Liam. ”Hvad har du så lavet hele dagen, imens vi har været på showet og øvet?”

  ”Åh, øhm …” Ikke nævn det med popcornene! ”Jeg har bare spillet lidt på klaveret og set jeres interview. Det var ret mærkeligt at se mig selv på skærmen. Tænk, at jeg også nærmest er blevet verdenskendt nu.”

  Jeg grinede af min egen bemærkning.

  ”Jeg håber ikke, du følte dig hængt ud eller noget,” sagde Harry med et skævt smil, inden han lagde en arm venskabeligt omkring mig, hvorefter vi bevægede os ind i stuen.

  ”Nej, nej,” skyndte jeg mig at sige. ”Man kan jo ikke rigtigt undgå det, når man hænger ud med et verdenskendt band som jer. I har altså underdrevet en del med jeres berømmelse. Jeg har kigget lidt rundt på nettet, og I er altså ikke bare lidt kendte. I har jo overtaget alle hjemmesider!”

  ”Tja …” Liam smilede lidt beskedent. ”Vi er jo bare fem helt normale teenagedrenge.”

  ”Som kan købe hele verden,” sagde jeg med et løftet øjenbryn.

  ”Som kan købe hele verden,” gentog Liam bekræftende og grinede. ”Har du fået aftensmad?”

  ”Ikke rigtigt, nej,” smilede jeg. ”Jeg var lidt for doven til det.”

  ”Jamen, så er det godt, vi også har købt noget Nando’s med til dig!” smilede Liam.

  ”Jep, til hende,” mumlede Niall lidt surmulende og sendte Liam nogle nedadvendende mundvige.

  ”Du kan da godt undvære lidt, kan du ikke?” grinede Liam. ”Din sultne dreng.”

  Jeg var begyndt at kunne se, at drengene faktisk aldrig var oprigtigt sure på hinanden. Det troede jeg i starten, men det var gået op for mig, de faktisk bare lavede sjov med hinanden og spillede sure uden egentlig at være det.

  ”Hvad er Nando’s?” spurgte jeg for at afbryde deres ’skænderi’.

  ”Det er Gud!” var Niall hurtig om at svare. Harry nikkede enigt. Jeg fattede aldrig helt deres talemåder, for hvordan kunne man dog sammenligne mad med Gud? Jeg var nødt til at vænne mig til det, hvis jeg skulle bo der i 11 måneder mere.

  ”Jamen, så må jeg da smage det,” sagde jeg med et skævt smil, hvorefter jeg satte mig til rette i sofaen. Harry satte sig ved siden af mig og tændte for tv’et. Lidt tid efter kom de andre drenge også. Jeg kastede et hurtigt blik på Louis, før jeg kiggede væk igen. Stemningen mellem os havde været lidt anspændt de seneste par dage, fordi jeg prøvede at holde lidt afstand fra ham, men vi var vel ikke sure på hinanden som sådan. Jeg blev ret overrasket over Louis’ reaktion på showet, da Alan hentydede til, Louis og jeg var de mest tætte. Den måde han havde kigget lidt genert ned i jorden. Jeg kunne altså umuligt være den eneste, der kunne se, der var noget imellem os. Han ville bare ikke lukke mig ind.

  Jeg trak benene op til mig i sofaen og lænede mig lidt op ad Harry, som havde sin arm omkring mig. Hans og mit forhold var også blevet ret tæt de seneste par dage. Han var der virkelig bare altid for mig som den der virkelig søde bedste ven, og han var begyndt at blive ligeså overbeskyttende som Liam, men det var mest bare på den venskabelige måde. Zayn og Niall var også blevet bedre venner med mig, og de havde vænnet sig til at have mig i huset. Niall elskede min mad ret meget, selvom den ikke var så speciel eller god for den sags skyld, og Zayn havde delt noget omkring sin eks, Perrie, som vi så havde snakket lidt ud om. Jeg kunne godt lide at lytte til, hvad folk havde at sige. Jeg tæskede desuden også alle drengene i Fifa.

  ”Nå, skal vi ikke se en film?” foreslog Harry, da han havde spolet lidt igennem kanalerne.

  ”Eller vi kunne spille Fifa,” sagde Niall glad.

  ”Jeg stemmer for Fifa!” udbrød jeg.

  ”Så kan jeg få lidt revanche for sidste gang.” Han kiggede udfordrende på mig.

  ”Bare kom an!”

 

Juhuuuuuu, det er Zayns fødselsdag! Jeg kan ikke fatte, han ikke længere er teenager! Aw. Undskyld for den lange ventetid - det har været lidt hårdt at vende tilbage fra ferien :-) Hvad synes I om deres nye musikvideo? Godt nytår!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...