Doll Face

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2013
  • Status: Igang
Folk siger altid at den værste følelse er når man mister nogen man elsker. De tager fejl. Der er en ting der er så meget være; når du mister dig selv. (Selvhad vil forekomme)

32Likes
54Kommentarer
2614Visninger
AA

11. There's so much room in my tummy that it isn't funny

Tanya undgik stadig at spise, men sulten var begyndt at tære på den nu blonde pige.  Hendes vægt havde egentlig ikke ændret sig det store. Ikke nok til at det kunne ses i hvert fald. Randerne under hendes øjne var tydelige for enhver, og hendes kinder havde mistet sin naturlige rødme. Hun så syg ud, uden at hun var det. I hvert fald ikke direkte. 

Vandet fra bruseren løb ned over hendes krop i små baner. Baner der let kunne brydes og dermed sende dråben ude af kurs. Det varme vand beroligede hende ikke, som det havde gjort før. Hvor hun før havde nydt lange bade, var det nu bare noget der skulle overstås hurtigst muligt. Hun så ned af sig selv med store bedrøvede øjne. Synet var ikke til at holde ud. Hun var så sulten... Hendes mave knurrede højt, men hun var ved at vænne sig til lyden. Sulten gav hende kvalme, hvilket ikke ligefrem inviterede til, at hun skulle spise. Hun kunne ikke spise. En person der var så fed, kunne ikke tillade sig at spise noget. Sæben, der skummede let, løb sammen med vandet ned af hendes krop, og gjorde hver en bule og hver en delle mere synlig en ellers. Det var til at brække sig over. 

Den hånd hun ellers brugte til at få sæben ud af sit hår, lød hun sænkes for at kunne skylde sæberesterne af den. Den rystede let af anstrengelse under det rindende vand. Den var træt. Det var hele hendes krop. Den manglende mad tærede hende for energi, og efterlod hende svag. Tanya forbandt dog ikke de to ting. Trætheden og den manglende mad, havde efter hendes hoved ingen sammehæng. Hun var bare træt for tiden. Intet andet. Alle havde perioder hvor det var trætte. Det her var bare en af hendes perioder.

Hun kom ud af badet så hurtigt som muligt og pakkede sin nøgne krop ind i et håndklæde. Håndklædet var grønt og lagde sig blødt mod hendes hud. Det var ikke et af de stive, som river når man føre det over huden. Den slags hadede hun. Da hendes krop var tør, fik hun det let viklet om det dryppende hår, så hun ikke blev våd igen. Da håndklædet var væk fra hendes krop, efterlod det hende blottet foran spejlet. Uden rigtig at tænke over det lod hun sin hånd tage fat i hendes side. Rystende lukkede den sig omkring den hud og det fedt som havde samlet sig der. Måske var det en form for selvpineri, men hun trak let ud i det. Hun ville se, hvor meget lort hun bar rundt på. Hvor meget fedt der egentlig sad på hendes krop. Hun kunne knytte næven omkring det. Hun kunne lukke hånden og stadig trække ud i det. Hvordan kunne hun være så klam? Hvorfor havde hun ladet sig selv blive så ulækker? Hvorfor var der ingen der havde fortalt hende at hun lignede et svin? Det var brækfremkaldende for hende, at se sig selv i spejlet på den måde. At se lag på lag være blottet. Det var afskyeligt. Intet under at Jared ikke ville have hende. 

Hvorfor lod Aiden hende dog spise? Enhver kunne se at hun havde fået mere end nok. De burde have stoppet hende. Hun fattede ikke hvordan at nogen kunne se på, mens hun fyldte hovedet. Hun fortjente ikke at spise. Med den krop hun havde, ville der være reserver nok til, at hun kunne gå gemmen en ørken. Burde nogen ikke have sagt nej, når hun bad om mere mad? Eller tvunget hende ud og løbe? Det her var resultatet af dovenskab og mad. At smage på maden, var ikke det værd. Ikke hvis det betød hun skulle ligne en vandrende sæk. De tåre, som hun ikke engang havde mærket var på vej, løb stille ned over hendes kind. Det ansigt som i alle andres øjne var kønt, var fortrukket i en grimasse af indre smerte. Den slags smerte som ikke var mulig at se, medmindre vedkommende ønskede det.

Med afsky i blikket, betragtede hun sig selv i spejlet. Hun gav slip på fedtet og lod det falde på plads. Hvilket vil sige at hun gav slip på den hud, hun havde strukket ud. Der fandtes to versioner af Tanya's udseende. Det hun så og det alle andre så. Hvad hun troede og hvordan det var. Hun var ikke den tyndeste, men hun var sund. I hvert fald inden hun startede på sit syge foretagende. Formerne var let bredt ud over hendes krop, i modsætning til cheerleader typen's som hun så overalt. At være tynd som en tændstik var hvad der var ideelt, i den verden vi levede i. Former var blevet uacceptable og forkerte. Mediernes fokuspunkter havde ødelagt livet for endnu en pige, som bare gerne ville passe ind, i et samfund hvor udseendet var alt. 

Men ingen så hendes smerte. Ej heller de andres, som var i samme situation. De var blevet en del af en kamp som foregik i sindet, og som ikke indgik flere parter. Der var kun dem. Dem og ønsket om, at de en dag kunne være smukke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...