Doll Face

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2013
  • Status: Igang
Folk siger altid at den værste følelse er når man mister nogen man elsker. De tager fejl. Der er en ting der er så meget være; når du mister dig selv. (Selvhad vil forekomme)

32Likes
54Kommentarer
2610Visninger
AA

9. I've been trying to lose weight over that past couple of days

Tanya havde nu været lyshåret i et par dage, og Aiden havde efterhånden vænnet sig til det. De andre elever havde dog gloet lidt da de så hende, men ingen havde ellers reageret på hendes forandring. Aiden brød sig i forvejen ikke om Jared - måske hadede han ham ligefrem - men det gjorde ham på en måde vred at han ikke kunne vise hende bare lidt opmærksomhed. Aiden's tanke var at hvis det skete, så ville Tanya droppe alt det her. Hendes forvandling bekymrede ham en smule. Hun så godt ud. Ingen tvivl om det. Det var hendes grunde der skræmte ham, og det faktum at det hele var sket over nogle få dage. Så længe hendes personlighed var den samme, så var han egentlig ret ligeglad med hendes noget mere piget udseende. Der var bare en lille stemme bagerst i hans hoved, der fortalte ham at der var noget galt. Han prøvede forgæves at få øjenkontakt med hende, men hun var et helt andet sted.

Hendes klare, brune øjne hvilede let på Jared og dem han sad sammen med. Selvom hun prøvede at skjule sin skuffelse, så kunne Aiden selvfølgelig se lige igennem, den maske hun prøvede at tage på. Hun var skuffet over at Jared ikke så meget som havde set på hende. Hvorfor skulle han? Han havde et helt slæng af piger der altid var klar til at adlyde hans mindste vink. Hvorfor skulle de  ikke gøre det? Jared var perfekt på alle måder. Det var tilsynladende kun Aiden og nogle få andre der ikke delte alle andres syn på den populære dreng. På trods af de handlinger, som Tanya ikke vidste noget om, så var resten af skolen helt og holdent underlagt hans ord. Der var en snert af magt i hans stemme, som bare måtte adlydes.

Aiden lod sine isblå øjne følge hendes burne, og en vrede steg straks op i ham. Han måtte hurtigt kigge væk, for ikke at blive alt for rasende på Jared. Hans afsky var vel forståeligt når man tænkte efter, men Tanya undrede sig altid over hans reaktion på Jared. Hun var begyndt at tro at han var en smule jaloux, men det ville være forkert. Aiden var normalt ikke en person der blev jaloux, men det var det eneste forslag hun havde. Da hendes hjerne ikke var kreativt nok til at finde på noget bedre, så var det hvad hun af fandt sig med. Da hun endelig kiggede ned på sin urørte mad, virkede Aiden til at slappe mere af igen. Han brød sig ikke om tanken om Tanya sammen med Jared. Ikke fordi at han selv havde følelser for hende. Det var ikke det der var hans problem. Det var den viden om Jared's sande natur, der gjorde ham bekymret for sin bedste og eneste ven. 

Foran sig havde de begge en bakke med dagens ret. Det skulle vidst have været pizza, men dejen var hævet så meget, under bagningen at den var blevet ekstremt tyk. Det lignede mere et stykke brød, med fyld end en pizza. En bolle hvis top var dyppet i ost og tomatsauce. Hans eget stykke var halvt spist, men det var hendes ikke. Hun havde ikke engang rørt det, og det undslap ikke hans blik. 

"Skal du ikke have noget?"Hans stemme var forståeligt nok undrende. Hun havde heller ikke spist noget i går og han var begyndt at bekymre sig over det. I forgårs ville hun ikke have noget, fordi hun ikke kunne lide det. Den dag havde han dog forstået det. Det var ikke altid det bedste mad de fik serveret, men i går og i dag, havde  det ellers været velsmagende og god mad. 

"Nej, jeg er ikke rigtig sulten..."Hun trak let på det, og rynkede let på næsen over løgnen. Hun hadede at lyve for ham, men angående det her var det nødvendigt. Aiden ville ikke forstå, at hun havde brug for at tabe sig. Han ville sikker bare lyve for hende og sige at det ikke var nødvendigt.

"Kom nu. Du har brug for det"

"Nej, jeg kan helt seriøst ikke spise det"

Løgnen var ligeså tydelig for hende som for ham. Han rynkede panden og var ikke helt sikker på hvad han skulle tro omkring det. Han brød sig ikke om at hun løj for ham, men hun måtte vel have en grund? Han kunne bare ikke finde den grund. Det eneste der kom frem i hovedet på ham, da han søgte efter svar, var nogle syge muligheder som han straks efter benægtede overfor sig selv. Da han igen sagde noget var hans stemme bestemt, og hun svarede ham med et irriteret blik. 

"Du får ikke lov til at gå før du har spist"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...