Doll Face

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2013
  • Status: Igang
Folk siger altid at den værste følelse er når man mister nogen man elsker. De tager fejl. Der er en ting der er så meget være; når du mister dig selv. (Selvhad vil forekomme)

32Likes
54Kommentarer
2612Visninger
AA

8. It still isn't enough

Tanya havde måske ikke lige gennemtænkt det der med make-up'en. På grund af den ekstra tid hun havde brugt derhjemme var hun ved at komme for sent. Det var først da hun så den tomme skolegård og viserne på det store ur, at det gik op for hende at hun var sent på den. 

"Fandens!" Hun hviskede det lavt, og en anelse irriteret på sig selv. Hun kunne vel have sagt sig selv, at hun var sent på den?! Det er jo hvad der sker når man bruger et kvarter længere derhjemme end man plejede. Hvordan kunne hun være så dum? Med hårde ord forbandede hun sig selv. Skældte sig selv ud på alle tænkelige måder. Hvad med Aiden? Hvis hun kendte ham ret så havde han sikkert stået herude i lang tid og ventet på hende. Den dårlige samvittighed sneg sig ind på hende, og øgede blot hendes selvhad. Hun havde ikke engang skrevet til ham. Ikke engang tænkt på at gøre det. Hvad mon han tænkte om hende nu? Selvom hun havde svigtet ham, så kendte hun Aiden godt nok til at vide han ikke ville bære nag. Det gjorde han aldrig.

Tanya vidste bare ikke hvad der var sket, mens hun havde haft travlt med sig selv. Hun vidste ikke hvordan de hårde ord altid blev kastet efter ham, når hun ikke var der. Hvordan skulle hun også vide det? Aiden var typen der holdte det meste for sig selv. 

Denne gang var heller ikke nogen undtagelse. Aiden sagde ikke et ord til nogen om hvad der var sket. Mest fordi at det ikke ville hjælpe. Det ville kun gøre Tanya og hans forældre bekymret hvis det vidste det. Der var alligevel ikke noget at gøre ved det. Det var bedst at spare dem for at bekymre sig. Især Tanya. Hun ville blive knus hvis hun vidste hvad der var sket. Han vidste hvor skudt hun var i Jared. Samtidig holdte han også mund fordi han ikke ville mindes om det. Det påvirkede ham. Det kunne han ikke komme uden om. Det var bare kun når problemet, blev revet op til overfladen at han tog sig af det. Når man ikke snakkede om det, forblev det skjult. I hvert fald for alle dem, der ikke skulle vide det. 

Tanya slap nogenlunde godt fra at komme for sent. Så længe at 'hun ikke havde intentioner om at gøre det til en vane', som den gråhårede mand havde sagt til hende. De små hår på hendes hud rejste sig, og det hårde blik fik hende til at krympe sig. Hun nikkede bare hurtigt for at give ham ret. Da den ældre mand havde fået det sagt han ville, fortsatte timen som den ville have gjort normalt. Alligevel forlod kuldegysningerne hende først rigtigt, da hun senere mødtes med Aiden i pausen. Der var noget over ham der fik hende til at slappe af igen. Og dog. Det chokkerede blik han sendte hende, da de så hinanden, gjorde på en måde lidt ondt. En lille smerte bredte sig i hendes bryst, da han ikke gjorde andet end at kigge på hende. Smilet der hurtigt efter bredte sig på hans læber fik hende dog til at blive hel igen. 

Da Aiden først havde set hende, genkendte han hende ikke med det samme. Der var mange forandringer, fra den ene dag til den anden, som han nu måtte vænne sig til. Den brunhårede pige, med de store brune dådyr øjne. Den pige der aldrig nogensinde havde make-up på og altid kluntede rundt, var væk. Foran ham stod den selv samme pige, men hun var ikke til at kende hvis det ikke var for hendes ansigt. De små urenheder i huden var gået væk over natten, og da han ikke havde forstand på make-up kunne han ikke forklare sig selv hvordan. Håret var blond og bølgede let omkring hendes ansigt. Han havde aldrig troet at den Tanya han kendte kunne se sådan ud. Hun var smuk før. Det var hun også nu. Der var bare forskel på skønheden. Den naturlige og den fremkaldte. 

"Wow Tay. Det må jeg sige" Selvom Aiden var imponeret, så fik hun ikke opmærksomhed, fra den person hun gjorde alt dette for. Jared havde ikke skænket hende et blik. Det håbede hun at slankekuren kunne rette op på. Den hurtigste måde at tabe sig på, var ved slet ikke at spise. Hun havde brug for forandring, og hun havde brug for den nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...