Doll Face

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2013
  • Status: Igang
Folk siger altid at den værste følelse er når man mister nogen man elsker. De tager fejl. Der er en ting der er så meget være; når du mister dig selv. (Selvhad vil forekomme)

32Likes
54Kommentarer
2616Visninger
AA

5. I have come to believe all the things that I'm seeing

Tanya havde taget afsked med Aiden et par timer efter, de havde købt hendes hårfarve. Selvom hun var spændt på at se sig selv som blondine, var hun blevet med ham ovre i centeret da det virkede forkert bare at skride så hurtigt igen. Efter at have fjollet rundt i samtlige butikker besluttede de at tage hjem. Butiksejerne så meget lettede ud, da de forlod centeret. Sådan var det når de var sammen. De var ligeglade med hvad folk tænkte om dem. De morede sig for meget til at bekymre sig. I de timer havde alt næsten været normalt for Tanya. Selvom tankerne om modellerne stadig var i baghovedet, så fyldte det ikke så meget som det ellers havde gjort på det seneste. 

Det gik dog hurtigt over så snart hun kom hjem. Efter hurtigt at have vendt dagen med sin mor over aftensmaden, løb hun op på toilettet  der lå ved siden af hendes eget værelse. Den lille æske havde hun gemt i sin skoletaske og det var derfor let at smugle den med ovenpå. Når først det var farvet kunne hendes mor ikke stoppe hende. 

Den grønne æske hvilede tungere i hendes hånd end den måske burde. Hun stirrede i spejlet på den brunhåret pige. Hendes øjne var en smule for store til ansigtet og i mindre end et sekund så kunne man se usikkerheden lyse ud af hende. Hun hadede sit spejlbillede. Hun hadede at se sig selv som andre gjorde det. Det undrede hende egentlig ikke at Jared ikke havde nogen interesse i hende. Hvorfor var hun usikker? Det ville jo gøre hende meget kønnere. Hvis hun så begyndte at glatte sit hår, så hun også kunne fjerne de små bølger, ville det være perfekt. 

Æsken blev flået op i et hurtigt ryk og hun gav sig til at læse på brugsanvisningen. Som det stod der på den lille sedel så det ikke svært ud. Det her ville næsten blive for let, var hendes første tanke. Så kiggede hun sig i spejlet igen og følte igen afsky. Nej. Det ville ikke blive let. Sådan som hun så ud skulle der meget mere til end en ny hårfarve...

***

Det våde hår lå ned over hendes skulder, efter at hun havde vasket farven ud. Tanya's ansigt var vendt mod spejlet, men hendes øjne var lukkede. Hun var bange. Hvad nu hvis hun blev grimmere end hun havde været før? Hvad hvis det her bare var en stor fejl? Farven på hendes hår ændrede jo ikke på hendes krop. Farven fik ikke de tykke lår til at skrumpe ind. Eller bumserne til at forsvinde. Det her var jo kun hendes hår. Det var kun begyndelsen på at hun skulle komme til at ligne dem i fjernsynet. Hendes øjne var stadig lukkede, men hun vidste at håret ikke var nok. Tanken havde hun jo haft tidligere på dagen. Det var slet ikke det. Det var bare først nu det var gået rigtigt op for hende hvor meget der skulle gøres. På et tidspunkt blev hun nok nødt til at skrive det hele ned. Der var ikke andet at gøre. Hun skulle blive smuk. Hun nægtede at rende rundt resten af sit liv, som et monster. Et monster ar hvad hun så sig selv som. Lille og tyk. Skræmmende. Hæslig. Ulækker. Intet værd. Ingen ville have en der så sådan ud. 

Hun var ikke helt sikker på hvor længe hun havde stået der, men da hun begyndte at fryse sukkede hun tungt. Tag dig dog sammen! Hun råbte lidt af sig selv i tankerne og slog så øjnene hurtigt op. Et lille gisp kom ud mellem hendes læber. Selvom det kun var farven på håret der var ændret, så lignede hun ikke sig selv. Farven gjorde noget ved hendes ansigt der fik det til at se smallere ud. Hendes øjne virkede pludselig ikke så malplaceret og store længere. Måske var det bare chokket der gjorde det, men efter hendes mening så havde det gjort en forskel. Hår? Tjek. Alt andet? Stadig hæsligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...