Et stort ønske

Historien handler om en pige ved navn Maria som er tretten år gammel.
Selve hele historien handler om hendes liv, og hvad hun går og laver i sine ferier, weekender, skole og sine sjove og kedelige hverdage.
Hun lever næsten i en helt anden verden, hvor hun nogen gange taler og tænker tusindevis af underlige ting.

Maria er en meget genert pige, men på samme tid også meget sød. Hun har det bedst når hun sidder alene i naturen, skolen eller andre steder.
Hun har faktisk ikke så mange veninder/venner, da hun selv mener at hun er for en genert type til at få nye veninder/venner. Dog har Maria nogen stykker som hun holder rigtig meget af. Dog bliver alle hendes veninder/venner ikke nævnt i denne historie.

3Likes
0Kommentarer
387Visninger
AA

1. Kan drømme blive til virkelighed?

Jeg var færdig. Jeg havde netop  skrevet den sidste del på mit papir. Jeg drømte sådan om at blive forfatter, ligesom min far. Han var utrolig god til at skrive. Selv om at jeg lige er begyndt at skrive digte, noveller og historier, så fylder den drøm utrolig meget i mig. Det er nemlig en rigtig stor drøm, som jeg har tænkt mig at begynde på og skrive rigtig meget på. Men nu må vi jo se.

 

Mit navn er Maria. Jeg er tretten år gammel.

Jeg har en lillebror ved navn Kristoffer. Han er ti år gammel.

Mine forældre. Min mor hedder Hanne og min far hedder Børge.

Jeg holder rigtig meget af at skrive. Især digte, noveller og historier. Jeg drømmer nemlig om at blive en stor forfatter engang. Jeg håber i hvert fald, at det bliver snart.

Når man spøger hvordan det går for mig i skolen, så ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal svare nogen gange? Hvis jeg altså skulle være helt ærlig, så har jeg det faktisk ikke særlig godt. Eller, nogen gange kan jeg måske godt have nogen at være sammen med, men det er ikke ret tit.

Når det kommer til dyr og den slags ting, så har vi fire katte i alt. Jeg har også en kanin. Min lillebror har sine egne fisk, ligesom at jeg har min egen kanin.

Som sagt, så har jeg jo en drøm, og den fylder rigtig meget i min hverdag, især når jeg tænker: ”Man jeg ønsker sådan at blive forfatter og skrive bøger, og så udgive dem bagefter”. Sådan tænker jeg ret tit. Men man skal jo kæmpe for den før den går helt op til sidst. Men nu må vi jo se.

Jeg sad og kiggede ud af mit vindue. Jeg så hvordan foråret var rigtig smukt i år. Jeg så at min far og min lillebror, Kristoffer, spillede fodbold udenfor. Solen skinnede og der var 15-16 grader faktisk ret meget når man tænker på at det kun er forår.

Jeg så ned på mit papir igen jeg kunne ikke rigtigt bestemme mig om det var godt nok det jeg havde skrevet? Jeg tænkte hele tiden om jeg skulle hviske den sidste sætning ud og så skrive en ny, men det måtte jeg vente med, det gad jeg ikke til at tænke på lige nu.

Jeg tog mine balarinaer på og min trøje under armen, og gik udenfor.

Vi skulle snart spise, men jeg tænkte at jeg nok godt kunne nå at gå en lille tur ude i haven.

Imens jeg gik og kiggede på de dejlige blomster og luften som susede i mit hår, kom en af vores katte løbende. Det var Viggo, en sort kat med gråhvide striber. Jeg så at han løb efter noget underligt men jeg kunne ikke rigtigt se hvad det var? Det var noget gråt og det var lille. Jeg gav mig til at løb efter katten for at se hvad det var den løb efter.

Jeg nåede lige at tage katten op inden den løb fra mig.

Jeg nussede med den i nogen sekunder og så ned på jorden. Det var en mus. Jeg blev så forskrækket, at jeg næsten sprang op som en anden kat.

”Arg ad, uh, puha. Væk med dig!”

Jeg tog en kost og slog på den så længe jeg kunne. Jeg vidste godt at det var forkert at slå et lille stakkels dyr ihjel, men jeg kunne altså ikke fordrage mus eller rotter, slet heller ikke edderkopper. Nej ad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...