Mobilflirten

Emily var en dyster regnvejrsdag med sine venner fra skolen, ude i byen og kigge. Emily og hendes veninder gik på en hyggelig lille café, og tager derefter hjem. Da de er taget hjem til Emily for at hygge resten af aftenen, opdager Emily pludselig at hun har glemt sin helt nye taske med sin pung, mobil og meget andet i, på caféen. Det er sent om aftenen, men hun for lokket sine veninder med ned på caféen igen, for at hente tasken. Heldigvis er den der stadig. Men så opdager Emily en lille seddel nede i hendes taske, med en sjusket, men fin håndskrift på. Hun siger det ikke til sine veninder, men tjekker efter om alle tingene er der. Og det er de. Men denne lille seddel ændrer hendes liv, og pludselig ser hun på hverdagen på en helt anden måde.......

2Likes
0Kommentarer
674Visninger
AA

2. Det mystiske mobil opkald, i Datid

Mine slidte converse blev helt gennemblødte, da jeg gik ude i regnen. "Ej, her er altså vildt uhyggeligt" hviskede Tiffany, og gik tæt ind til mig. Jeg trak på skuldrene. jeg havde altid været typen som ikke lod mig skræmme så lidt. Men jeg vidste godt hvad hun mente. Her var mørkt, og det halv-regnede. Jeg kunne høre mine sko ramme en vandpyt, og straks kunne jeg mærke det kolde vand i min sko, og min sok blev helt våd.
"Her er det" sagde Nathalie, og lød lettet. Vi gik langsomt ind ad døren, og kiggede os omkring, de var ved at rydde op i butikken. En ung kvinde var ved at tørre bordene af, og hun løftet hovedet og kiggede undrende på os, da vi gik ind. "Åh, der er lukket. Så i ikke skiltet på døren?" spurgte hun, og gik langsomt hen til døren, for at byde os ud igen. "Ehm, jeg har glemt min taske før i dag, og jeg tænkte om i måske havde fundet.." sagde jeg akavet, men hun afbrød mig, og smilte. "Jo, det har vi. Der kom et par unge fyre, omtrent på jeres alder, hen og afleverede tasken. Nu skal jeg finde den" sagde hun, og forsvandt bag en dør. Det kildede lidt i min mave, da hun sagde at nogle fyre på vores alder havde afleveret den. Det var sødt af dem, de fleste drenge jeg kendte, ville ha' solgt mobilen og brugt pengene. Og tasken var faktisk også ret meget værd, tænkte jeg.
Kort tid efter, afleverede hun tasken til mig, og jeg kiggede taknemmeligt på hende. Og så gik hun hen og åbnede døren for os, og vi gik ud i regnen. Jo, nu regnede det helt vildt meget. "Jeg må tjekke om det hele er der" sagde jeg til de andre, og kunne se at de sukkede. Jeg lynede tasken op, og stak min hånd ned i. Min mobil. Min tyggegummi-pakke. Min pung, jeg åbnede pungen og så at alle pengene var der. Det var jo fantastisk! Men pludselig fik jeg fat på noget papir.. Noget skrald? Jeg tog papiret op, og så en lille lap papir, men en sirlig håndskrift på. Der stod et mobilnummer. Og så stod der; Skriv til mig. Jeg forstod intet. Men kunne godt regne ud, at der var nogen der havde holdt øje med os på caféen, og gået hen og taget sedlen i min taske, da jeg glemte den, og givet den til kvinden i baren. Så var det nok en af de unge fyre, på vores alder, som hun nævnte. Det kildede i min mave, og jeg kunne ikke vente til jeg var alene, og skrive til ham....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...