Mobilflirten

Emily var en dyster regnvejrsdag med sine venner fra skolen, ude i byen og kigge. Emily og hendes veninder gik på en hyggelig lille café, og tager derefter hjem. Da de er taget hjem til Emily for at hygge resten af aftenen, opdager Emily pludselig at hun har glemt sin helt nye taske med sin pung, mobil og meget andet i, på caféen. Det er sent om aftenen, men hun for lokket sine veninder med ned på caféen igen, for at hente tasken. Heldigvis er den der stadig. Men så opdager Emily en lille seddel nede i hendes taske, med en sjusket, men fin håndskrift på. Hun siger det ikke til sine veninder, men tjekker efter om alle tingene er der. Og det er de. Men denne lille seddel ændrer hendes liv, og pludselig ser hun på hverdagen på en helt anden måde.......

2Likes
0Kommentarer
746Visninger
AA

9. Chok

Dagene gik, og jeg havde ikke sendt en eneste sms med nogen. Jeg vidste ikke om jeg skulle skrive til Oliver. Én gang havde jeg modtaget en sms fra ham, hvor der stod:
#Undskyld..#
Men jeg havde ikke svaret. 
Torsdag fik vi tidligt fri fra skole. Mig og Tiffany tog hjem til mig inden vi skulle på café, og Nathalie skulle mødes med Ollie inden. Vi fjollede og pjattede, og fandt vores allermest tiltrækkende teenage-agtige tøj. Tiffany var helt vild med Mathias, så jeg ville ikke tage ham for næsen af hende. Men jeg kunne jo heller ikke lide ham.
Mig og Tiffany pakkede nogle ting; mobilerne, tyggegummi, penge, lipgloss og hvad vi nu ville have med. Så gik vi der ned. Det tog os ca. 10 minutter, og drengene var der allerede. Nathalie var bare ikke kommet endnu. Vi satte os ned ved et bord sammen med drengene, og Tiffany hviskede (igen) til mig: "Det er som om de alle kigger på dig". Jeg sukkede. "Så lad dem glo" sagde jeg en smule irriteret.
Vi kunne ikke vente på dem, og vi bestilte noget varm kakao. Men så kom de også endelig, en halv time for sent.
Jeg kiggede rasende på Oliver. Han gik sammen med Nathalie, og Nathalie havde ikke sin kæreste med. Jeg fangede hans blik, og han sendte mig et undskyldende blik, og kiggede ned i jorden. Så kom Nathalie hen og satte sig overfor Tiffany. Oliver satte sig overfor mig, ved siden af Nathalie, men han undgik hele tiden mit blik. Det var sært. "Hvor er Oliie?" spurgte jeg Nathalie. "Hvad? Her! Nå, er han så så lækker som jeg fortalte?" hun puffede til Oliver. Hva'? Nej! Det kunne ikke være rigtigt. Ham her hed jo Oliver, ikke Ollie. Jeg blev lidt irriteret. "Nej, det der er Oliver. Du sagde at din kæreste hed Ollie!" Jeg kiggede over på Oliver, og det var så småt ved at gå op for mig. "Nej, han bliver kaldt Ollie. han hedder Oliver. "Kender du ham?" hun så forvirret på mig, men jeg kiggede bare rasende på Oliver. Og på Nathalie. Hun stjal ham. Han var min. Min...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...