You've Fallen for Me 2 {Super Junior} *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Miracle har været kendte i et år og det går godt for dem. Eunhyuk er gået i gang med planlægningen af brylluppet og han har aldrig været mere lykkelig. Men det hele falder fra hinanden da Leeteuk fortæller Heejin om sine følelser og kysser hende offentligt. Et trekantsdrama opstår mellem Eunhyuk, Leeteuk og Heejin. Både Eunhyuk og Leeteuk vil have Heejin og det ender med at skabe problemer for hende. Kan hun klare presset og hvem vælger hun i sidste ende?

8Likes
30Kommentarer
1559Visninger
AA

7. Kapitel 6: Nu kan det umuligt blive værre

En halv time senere sidder Eunhyuk og jeg alene i bilen. Vi kom, med stort besvær, væk fra paparazzierne og holder nu i en parkeringskælder tæt på Miracles dorm. Mine medlemmer er gået så Eunhyuk og jeg kan snakke i fred. Men i de sidste par minutter er der ikke blevet sagt noget. I sidste ende kan Eunhyuk dog ikke holde tavsheden ud længere.

”Hvorfor siger du ikke noget?” spørger han og jeg ryster på hovedet. ”Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige Eunhyuk,” mumler jeg og ser på ham, ”hvad i alverden tænkte du på?”

”Jeg ville jo bare have at alle skulle vide du er min,” siger Eunhyuk og tager begge mine hænder i sine. ”Men det her er ikke måden at gøre det på. De problemer jeg havde før bliver ingenting sammenlignet med de problemer jeg får nu. Havde du overhovedet tænkt på konsekvenserne af din handling?”

Eunhyuk svarer ikke. I stedet sidder han og kærtegner arene på mine hænder.

”Har du haft nogen kramper for nylig?” spørger han og jeg tager mine hænder til mig. ”Du skal ikke skifte emne!” siger jeg irriteret og Eunhyuk ser skyldbevidst på mig. ”Undskyld det var ikke meningen at gøre alting værre. Jeg tænkte mig ikke om,” siger han og ser ned, ”jeg er bare så jaloux over at se dig sammen med Leeteuk og så vred over at folk tror i er sammen.”

”Du kan da være ligeglad med hvad andre tror, for du kender sandheden. Du ved at det er dig jeg elsker,” siger jeg og Eunhyuk nikker. ”Derfor glæder jeg mig til vi er gift så ingen er i tvivl om at du er min.”

Jeg bider mig nervøst i underlæben og mumler: ”Nu vi taler om brylluppet…”

Eunhyuk hæver et øjenbryn og ser afventende på mig. ”Jeg tror vi bliver nødt til at aflyse det,” siger jeg med dæmpet stemme. ”MWO?!” udbryder Eunhyuk og jeg krymper mig. ”På grund af skandalerne synes jeg ikke brylluppet passer ind i alt kaosset. Jeg vil ikke kunne nyde det på grund af alle problemerne,” siger jeg. Eunhyuks ansigt er ved at blive rødt og han ser rasende ud. ”Det kan du ikke mene! Jeg har ventet 2 år for at blive gift med dig og jeg har glædet mig så meget mens jeg har taget mig af forberedelserne. Men du kan bare aflyse det som om det er ingenting. Vil du overhovedet giftes med mig?”

”Selvfølgelig vil jeg det!” udbryder jeg og tager hans hænder, ”jeg er bare sikker på at vi vil fortryde det hvis vi gifter os midt i det her kaos.”

”Jeg vil aldrig fortryde at gifte mig med dig uanset hvad der sker,” siger Eunhyuk. ”Det er ikke det jeg mener,” siger jeg og Eunhyuk ryster opgivende på hovedet. ”Det kan også være lige meget,” mumler Eunhyuk og trækker sine hænder ud af mine, ”jeg har brug for at tænke det her igennem. Jeg tror også det er bedst vi ikke ser hinanden i noget tid. Vi skulle jo nødigt gøre skandalen værre.”

”Eunhyuk…” siger jeg blidt og rækker ud efter ham. Han afviser mig og åbner bildøren. ”Vi ses Heejin,” siger han, stiger ud af bilen og går sin vej. Jeg burde måske følge efter ham, men jeg kan ikke få mig selv til det. Mit ansigt er nok det sidste han har lyst til at se lige nu. Brylluppet betyder så meget for Eunhyuk og jeg har lige sagt at vi bør aflyse det. Det er klart at han bliver vred, men han er selv skyld i det. I det øjeblik han kyssede mig offentligt faldt alt fra hinanden. En skandale kan jeg håndtere, men to skandaler lige efter hinanden kan ingen håndtere. Det her kan ødelægge min karriere og det burde Eunhyuk vide, for han har trods alt været kendt i meget længere tid end mig. Jeg har ikke gjort noget forkert, så jeg vil heller ikke sige undskyld.

Jeg åbner bildøren og får øje på ham der kører bilen når Miracle skal nogen steder.

”Hyung!” kalder jeg og han kommer hen til mig, ”kan du køre mig hjem?”

”Du er hjemme,” siger han uforstående, ”dormet ligger lige oppe ved vejen.”

”Det er ikke det hjem jeg mener,” siger jeg og sætter mig ind i bilen igen, ”jeg mener hjem til min familie.”

 

Min mor bliver meget overrasket da hun ser at det er mig der står uden for på dørtrinnet. Men hun får hurtigt styr på sit ansigtsudtryk og siger: ”Hvis jeg havde vidst du ville komme, havde jeg lavet noget mad.”

”Jeg er ikke sulten,” siger jeg og maser mig forbi hende ind i entreen. Jeg smider mine sko og går ind i stuen hvor Bedste sidder og ser tv på den fladskærm, jeg købte til dem for nogle måneder siden.

”Heejin, du har da ikke sagt du ville komme,” siger hun, men lader ikke til at være lige så overrasket over min pludselig opdukken som mor var. ”Det var ikke planlagt, det skete ligesom bare,” siger jeg og Bedste smiler, hvorefter hun slukker fjernsynet. ”Det er helt i orden min ven, det er altid dejligt at se dig,” siger hun varmt og klapper på puden ved siden af sig, ”kom og sæt dig ned, du ser udkørt ud.”

Jeg smiler taknemligt og synker ned på puden. Mor sætter sig på den anden side af mig og ser bekymret på mig.

”Er der sket noget? Du ser ud som om nogen lige er død,” spørger hun og jeg ser ned. ”Jeg har skændtes med Eunhyuk igen,” svarer jeg og vælger bevidst at udlade hvad der skete i dag. ”Hvad handlede skænderiet om denne gang?” spørger mor og jeg sukker. ”Det er en lang historie.”

”Jeg forstår ikke hvorfor i stadig er sammen. I laver jo ikke andet end at skændes,” siger Bedste og jeg ser overrasket på hende, ”måske er det på tide du finder en anden. Hvad med ham du så tit er sammen med? Ham der ringer og vil have dig til at spise sammen med ham, fordi han ikke kan spise alene.”

”Mener du Donghae?” spørger jeg og Bedste nikker. ”Ja ham! Hvorfor gifter du dig ikke bare med ham i stedet for? Hvis du gifter dig med en der har et så kønt ansigt som ham, kan du kun få pæne børn. Hvilket betyder at jeg får pæne børnebørn.”

”Halmoni!” udbryder jeg chokeret. ”Du behøver ikke råbe. Jeg siger bare hvad jeg tænker,” siger Bedste uskyldigt og rømmer sig, ”men jeg må indrømme at dig og Donghae ser godt ud sammen.”

”Det kommer ikke til at ske. Du ved da at jeg elsker Eunhyuk,” siger jeg og Bedste hæver det ene øjenbryn. ”Men det går jo ikke så godt mellem jer, gør det?” påpeger Bedste og jeg sænker hovedet, ”måske er det et tegn på at i ikke hører sammen. Har du tænkt på det?”

”Ja det har jeg,” siger jeg, løfter blikket og ser hende direkte i øjnene, ”vi har været igennem meget sammen og har haft mange problemer og skænderier. Vi kunne have opgivet hinanden og vores kærlighed for længe siden. Men det har vi ikke gjort. Og det beviser at vores kærlighed ikke lader sig ødelægge så let. Vores kærlighed er blevet testet op til flere gange og den har overlevet. Denne gang tror jeg det er den ultimative prøve. Hvis vi klarer os igennem det her og stadig er sammen kan intet skille os ad.

Jeg husker det ordsprog du fortalte mig dengang Eunhyuk nægtede at se mig. Kærlighed der ikke er blevet testet, kan ikke kaldes ægte.”

Bedste ser længe på mig og mit blik viger ikke fra hendes. Så smiler hun og lægger sin hånd over min.

”Selvom du stadig er ung, er du mere livsklog end en gammel kone som mig. Jeg er stolt af dig Heejin. Jeg håber at det hele ender godt,” hun tøver lidt inden hun siger noget mere, ”og vil du ikke nok være sød og give mig nogle børnebørn. Om de så er pæne eller ej er lige meget. Bare jeg ser dem inden jeg dør.”

Jeg kan ikke lade være med at smile skævt. ”Jeg skal se hvad jeg kan gøre,” siger jeg og Bedste giver min hånd et klem.

”Lad os nu ikke snakke mere om det,” siger mor pludselig og griber fjernbetjeningen, ”lad os hellere se noget fjernsyn så du kan glemme det der går dig på Heejin.”

Mor tænder fjernsynet og jeg vender min opmærksomhed mod det. Men planen om at glemme mine problemer bliver øjeblikkeligt spoleret af det der dukker op på skærmen. Det er nyhederne og de er i gang med at snakke om hændelsen i dag mellem Eunhyuk og mig. Der bliver vist billeder af vores kys og på de fleste billeder har jeg lukkede øjne så det ligner at jeg nyder kysset. Værterne nævner også nogle af de reaktioner folk er kommet med. Der er mange der siger at jeg ikke kan være bekendt at være Leeteuk utro så kort tid efter forholdet mellem os blev offentligt. Og så endda med et medlem fra den samme gruppe. Der er mange der sviner mig til og anklager mig for at lege med begge drenges følelser.

Det er nu jeg virkelig oplever den mørke side af berømmelse. Hvis bare en ting går galt, og det kan være en lille ting, så eskalerer hele lortet bare som en stribe domino brikker. Jeg kan ikke vise mit ansigt offentligt i lang tid, hvis jeg overhovedet nogensinde kan gøre det igen. Det her kan ødelægge hele min karriere og få smidt mig ud af Miracle.

Lige da jeg har tænkt den tanke, ringer min mobil og displayet viser at det er manager hyung. Jeg tøver lidt inden jeg tager den og frygter det værste.

”Heejin har du set det?” spørger han og jeg er ikke i tvivl om hvad han hentyder til. ”Jeg ser det nu,” svarer jeg og ser på fjernsynet der stadig taler om min skandale. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Heejin. Først det med Leeteuk og nu det her. Vil du gerne have ødelagt din karriere?” manager hyungs stemme er overraskende rolig, hvilket bare gør det endnu mere skræmmende. ”Selvfølgelig vil jeg ikke det!” siger jeg. ”Ærligt talt så ved jeg ikke om du står til at redde. Det er et værre rod du er kommet ud i.”

”Jeg er villig til at gøre hvad som helst for at gøre det hele godt igen! Bare jeg kan blive i Miracle og stå på scenen igen,” siger jeg desperat og der er stille i den anden ende af røret. ”Hvad som helst?” spørger han så og jeg nikker. Men kommer så i tanke om at det kan han ikke se og svarer ja. ”Jeg har en idé til hvordan vi måske kan fikse det her. Men jeg tror ikke du vil bryde dig om det,” siger han tøvende. ”Fortæl mig det alligevel,” siger jeg ufortrødent og manager hyung tager en dyb indånding. ”Du bliver nødt til at forlade alle du kender og tage væk på ubestemt tid.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...