You've Fallen for Me 2 {Super Junior} *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Miracle har været kendte i et år og det går godt for dem. Eunhyuk er gået i gang med planlægningen af brylluppet og han har aldrig været mere lykkelig. Men det hele falder fra hinanden da Leeteuk fortæller Heejin om sine følelser og kysser hende offentligt. Et trekantsdrama opstår mellem Eunhyuk, Leeteuk og Heejin. Både Eunhyuk og Leeteuk vil have Heejin og det ender med at skabe problemer for hende. Kan hun klare presset og hvem vælger hun i sidste ende?

8Likes
30Kommentarer
1560Visninger
AA

5. Kapitel 4: Komplikationer

Da jeg sætter mig ind i bilen, stirrer pigerne på mig med store øjne. De stirrer faktisk så intenst at jeg frygter deres øjne skal poppe ud af hovedet på dem.

”Jeg gætter på at i så hvad der skete,” siger jeg og de nikker. De ser stadig på mig og venter tydeligvis på en forklaring. Men det er jeg ikke i humør til.

”Jeg har ikke lyst til at tale om det.”

”Du har ikke noget valg. Det der skete kræver en forklaring. Og en god en af slagsen,” siger Mina og de andre nikker, ”hvis du ikke giver en forklaring misforstår vi bare.”

Hyorin, der indtil nu har forholdt sig passiv, vender sig mod mig og ser koldt på mig. ”Hvad er der at misforstå? Heejin var jo tydeligvis Eunhyuk utro med Leeteuk,” siger hun og jeg ser overrasket på hende. ”Hvordan kan du tænke sådan om mig?”

”Så fortæl os hvad der skete,” kræver Mina og jeg sukker dybt. Det ser ud til at jeg ikke har noget valg.

”Fortæl mig hvad i så, derefter forklarer jeg det,” siger jeg og pigerne ser på hinanden. ”Jeg så dig tale med Leeteuk, og på et tidspunkt så det faktisk ud som om i skændtes,” siger Jennifer og Julia fortsætter. ”Pludselig kyssede Leeteuk dig, men jeg kunne ikke finde ud af om du kyssede igen. Jeg kunne heller ikke bedømme om du kunne lide det eller ej.”

”Til sidst slog du ham og du så meget vred ud. Derefter kom du så herhen og lod ham stå alene tilbage med et forpint ansigtsudtryk.”

Jeg ser ud af vinduet på omgivelserne der glider forbi. Jeg kan ikke forestille mig hvordan det må have set ud for dem. Især fordi jeg ikke trak mig væk da Leeteuk kyssede mig, kom det til at se ud som om jeg ikke havde noget imod kysset. Men at jeg så bagefter slår ham, forvirrer dem der ser på. Jeg forstår hvorfor de er forvirrede over hvad der egentlig skete.

”Vil du så nu forklare os hvad vi så?” spørger Mina og jeg nikker. Jeg tager en dyb indånding og siger: ”Leeteuk fortalte mig at han har været forelsket i mig i de sidste to år, men at han ikke har haft mod til at fortælle mig det før på grund af Eunhyuk. Det var det vi snakkede om.”

Pigerne mumler til hinanden og det lader til at de har svært ved at tro på det. Jeg har også stadig svært ved at tro på det.

”Hvad tænkte du da han fortalte dig det?” spørger Julia. Jeg tøver længe inden jeg vender mig mod dem og svarer: ”Jeg frygtede at det ville ødelægge vores venskab, fordi jeg ikke gengælder hans følelser. Det frygter jeg stadig. Især efter han kyssede mig mod min vilje.”

”Så du gengældte ikke kysset?”

”Nej. Jeg var ikke forberedt på at han ville kysse mig, så jeg blev så chokeret at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Jeg havde glemt hvordan man bevæger sig.”

”Og du har aldrig haft mistanke om at han havde følelser for dig? Du opdagede det slet ikke?”

Jeg ryster på hovedet og Hyorin fnyser. Jeg ser overrasket på hende.

”Hvordan kan du ikke opdage det? Du har boet sammen med ham,” siger hun og jeg sænker blikket. ”Bare fordi jeg boede sammen med ham betyder det ikke at jeg automatisk opdager hans følelser. Han skjulte dem godt.”

Hyorin fnyser igen og ser nedladende på mig. ”Jeg tror du har vidst det hele tiden, men du ville bare ikke gøre noget ved det, fordi du kan lide tanken om at han har følelser for dig,” siger Hyorin spydigt og jeg ser fornærmet på hende. ”Jeg opdagede det ikke fordi han altid behandlede mig på den samme måde. Jeg så ingen tegn på at han var interesseret. Desuden har jeg altid kun set Eunhyuk. Jeg har ikke øje for andre.

Leeteuk er min far, min storebror og min beskytter samlet i den samme person. Jeg har aldrig forestillet mig det anderledes og jeg troede han havde det på samme måde,” siger jeg og ser væk, ”jeg kalder ham hyung fordi, selvom jeg er en pige, betragter jeg vores forhold som om vi er brødre. Familie. Og siden han altid har været okay med det, troede jeg han tænkte det samme.”

”Jeg kan ikke fatte at nogen kan være så dum,” siger Hyorin spydigt. Jeg skal til at sige noget til hende, men i samme øjeblik stopper bilen og jeg opdager at vi allerede er hjemme. Hyorin river døren op og stiger ud som den første. Hun ser op mod vores dorm og vender så om og går i den modsatte retning. Mina råber efter hende og spørger hvor hun skal hen.

”Væk fra Heejin! Jeg har brug for at være alene,” råber hun tilbage og stiger så ind i en taxa der holder ved kantstenen på den modsatte side af vejen. Der går ikke lang tid før taxaen sætter i gang og hurtigt kører væk.

Jeg stiger ud af bilen, ser efter taxaen og føler mig forrådt. Jeg ved at Hyorin er forelsket i Leeteuk og jeg forstår at hun føler sig såret. Men hvorfor skal hun gå løs på mig? Jeg valgte jo ikke at Leeteuk skulle forelske sig i mig og jeg gengælder heller ikke hans følelser. Hun burde i stedet være vred på Leeteuk. Men fordi hun elsker ham, kan han i hendes øjne ikke gøre noget forkert. Det er aldrig hans skyld. Det er lettere at give mig skylden.

Jennifer kommer hen til mig og tager min hånd. ”Du skal ikke tage dig af det unni. Hun skal nok blive god igen,” siger hun opmuntrende og jeg nikker, selvom jeg ikke er helt overbevist.

Jeg bliver ved med at se i den retning hvor taxaen forsvandt. Mens jeg tænker på hvad der er sket i dag, kan jeg mærke hvordan det liv jeg følte var så perfekt begynder at krakelere.

 

Jeg sidder på mit værelse og ser ud af vinduet. Jeg bliver ved med at tænke på Leeteuks kys og hvad jeg skal stille op med hele situationen. Hvad skal jeg sige til Eunhyuk? Skal jeg holde det hemmeligt for ham? Jeg er bange for hvad han vil gøre hvis jeg fortæller ham det. Men jeg er også bange for hvad han vil gøre hvis jeg ikke fortæller ham det og han hører det fra en anden.

Jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre næste gang jeg ser Leeteuk. Hvordan skal jeg opføre mig og hvad skal jeg sige? Kan jeg overhovedet se ham i øjnene igen..

Pludselig ringer min mobil og jeg ser på displayet. Det er Leeteuk igen. Han har ringet mange gange i løbet af den sidste time. Jeg er bare ikke klar til at snakke med ham endnu. Men jeg har brug for at snakke med nogen om det her. Jeg har ikke lyst til at snakke med mine medlemmer om det og af gode grunde kan jeg ikke snakke med Leeteuk eller Eunhyuk om det. Ikke endnu. Derfor er der kun én person jeg har lyst til at snakke med.

Min mobil er holdt op med at ringe, så jeg samler den op. Jeg finder nummeret og ringer op.  Der går ikke ret lang tid før han besvarer opkaldet.

”Hej Chunsa!” lyder Donghaes muntre stemme i den anden ende. ”Hej Donghae,” siger jeg og føler mig allerede bedre tilpas ved lyden af hans stemme, ”har du travlt lige nu?”

”Nej jeg sidder bare hjemme i dormet. Hvorfor?”

”Jeg tænkte på om du kunne komme forbi. Jeg kunne godt bruge en ven.”

Jeg kan næsten høre smilet i hans stemme da han siger: ”Du kan regne med mig! Jeg er der om en halv time.”

Jeg smiler da jeg lægger på. Donghae er der altid når jeg har brug for ham. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.

   Præcis en halv time senere står Donghae og ringer på døren. Jeg lukker ham ind og søger straks trøst og støtte i hans favn.

”Er du okay Chunsa?” spørger han og stryger mig over ryggen. At mærke Donghaes arme om mig og høre ham kalde mig Chunsa, hjælper meget. Jeg ved at jeg kan fortælle ham alt og at han vil gøre hvad som helst for at hjælpe mig.

”Donghae,” siger jeg og ser op på ham, ”jeg har brug for hjælp.”

”Jeg lytter,” siger Donghae og sammen går vi ind på mit værelse så vi kan tale i fred. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal begynde og ser bare ud af vinduet. Jeg ved at jeg kan fortælle Donghae om det og jeg kan spørge ham om råd. Men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklarer det for ham. Jeg vil ikke have at han skal tænke dårligt om Leeteuk. Jeg vil ikke være grunden til at venskaber gennem mange år begynder at vakle.

  Efter en lang tavshed spørger Donghae hvad der er sket og siger at jeg sagtens kan fortælle ham det. Jeg synker klumpen i halsen og ser på ham.

”Har Leeteuk opført sig underligt i dag?” spørger jeg og Donghae rynker tænksomt panden. ”Nu du siger det, så har han været ret fjern og distræt. Efter showet tog han selv tilbage til dormet og låste sig inde på sit værelse. Han ville ikke svare mig da jeg spurgte hvad der var galt,” forklarer Donghae og ser så undersøgende på mig, ”ved du hvad der er galt?”

Jeg nikker og siger: ”Det er det jeg gerne vil tale med dig om.”

Donghae ser afventende på mig og jeg tøver ikke længere med at forklare.

”For nogle dage siden bad Leeteuk mig lytte til en sang han havde skrevet. Jeg gjorde som han sagde uden at mistænke noget. Men da jeg afleverede den tilbage til ham, sagde han at han har skrevet sangen til mig. Som en slags kærlighedserklæring,” siger jeg og Donghae spærrer øjnene op, ”han fortalte mig at han har været forelsket i mig i to år, men har ikke sagt noget på grund af Eunhyuk.”

Donghae ser måbende på mig og ligner en der ikke vil tro sine egne ører. Så rømmer han sig og spørger: ”Hvorfor besluttede han sig pludselig for at fortælle dig det?”

”På grund af brylluppet,” svarer jeg og Donghae rynker uforstående panden, ”han ville fortælle mig det inden jeg blev gift, så jeg kunne nå at ændre mening angående hvem jeg vil have. Leeteuk forventede åbenbart at jeg ville gengælde hans følelser og forlade Eunhyuk. Jeg frygter hvad han vil gøre for at prøve og vinde mit hjerte.”

Donghae ser medfølende på mig. ”Du er slet ikke interesseret i ham. Er du?”

”Eunhyuk er den eneste for mig,” svarer jeg uden tøven. ”Hvad siger han til alt det her?”

Jeg ser skamfuldt ned og bider mig i læben. ”Du har ikke fortalt ham det,” siger Donghae og jeg ryster på hovedet, ”hvorfor ikke?”

”Jeg frygter hans reaktion,” mumler jeg flovt. ”Mener du angående dig selv eller Leeteuk?”

”Jeg er bange for at det ødelægger deres venskab. De har kendt hinanden så længe og er meget tætte. Jeg vil ikke være grunden til at de bliver uvenner. Eller endnu være.. at de kommer til at hade hinanden og ikke længere kan være i samme rum.”

Jeg får tårer i øjnene, men skynder mig at blinke dem væk. Donghae skal ikke trøste mig og jeg har ikke brug for sympati. Jeg har brug for at han hjælper mig med at finde en løsning. Hvis der da findes en.

”Jeg synes stadig du skal snakke med Eunhyuk om det. Det er bedre at han hører det fra dig end fra andre,” siger Donghae og jeg ser op på ham, ”hvis en anden fortæller ham det vil han undrer sig over hvorfor du holdte det hemmeligt. Han vil tro at du har en grund til at holde det hemmeligt og måske mistænke dig for at have følelser for Leeteuk som du vil skjule. Han vil miste noget af sin tillid til dig. Er det det du ønsker?”

Jeg ryster på hovedet. Siden det med Yunhee, har Eunhyuk haft problemer med tillid, og der skal ikke meget til at knuse den. Jeg har indtil nu været forsigtig og fortalt ham alt. Det svigt han følte da han opdagede jeg er en pige, vil jeg aldrig lade ham opleve igen. Jeg vil gøre mig fortjent til hans tillid. Uanset hvad situationen er, må jeg være ærlig. Det er det eneste rigtige at gøre.

Jeg nikker for mig selv for at bekræfte mit valg. Jeg vil fortælle ham det. Det er det første jeg gør i morgen. Jeg vender mig mod Donghae og tager hans hænder.

”Du har ret Hae. Jeg må fortælle ham det,” siger jeg og smiler taknemligt til ham, ”du er virkelig en stor hjælp. Og som tak vil jeg invitere dig ud at spise. Jeg giver.”

Donghae gengælder mit smil og siger: ”Det lyder godt. Jeg er hundesulten!”

  På vej ud af dormet mærker jeg pludselig en knude i maven. Selvom jeg har besluttet mig for at fortælle Eunhyuk det hele, er jeg stadig nervøs. Hvordan vil han reagere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...